Ishøj-borgmester: Giv kommuner nye milliarder i udligning – hvert år

Af Ole Bjørstorp (S)
Borgmester i Ishøj Kommune

I regeringens udspil til kommunal udligningsreform lægges der op til at flytte rundt på 1,4 milliarder kroner årligt mellem kommunerne.

Det er mange penge. Men det er meget få penge sammenlignet med de cirka 400 milliarder kroner, som Folketinget har vedtaget i hjælpepakker til erhvervslivet. Sidstnævnte synes jeg i øvrigt er rigtigt godt, for det er erhvervslivet, som skaber arbejdspladser og finansierer vores fælles velfærd.

Jeg kan læse, at socialborgmester Mia Nyegaard (R) fra Københavns Kommune har foreslået, at en reform af det kommunale udligningssystem udsættes til 2022 i lyset af corona-krisen.

Det må være en helt særlig form for omvendt logik, der hersker på Københavns Rådhus. Med corona-krisen ser vi som samfund og offentlig sektor ind i en betydelig økonomisk usikkerhed.

Vi kan ikke forvente, at Folketinget trods store anstrengelser helt kan fjerne denne usikkerhed, da krisen er global. Men det står i Folketingets magt at fjerne den betydelige budgetusikkerhed, den manglende udligningsreform skaber.

Et helt konkret forslag kunne være at tilføre det kommunale udligningssystem 1,4 milliarder kroner årligt i stedet for at flytte rundt på dette beløb.

Ole Bjørstorp (S)
Borgmester i Ishøj Kommune

Faktisk vil en reform gøre kommunerne bedre rustet til at tage kampen op mod de økonomiske konsekvenser af corona-krisen, og derfor skal Folketinget ikke vente med at vedtage en udligningsreform, som Mia Nyegaard foreslår. Det vil blot forlænge budgetusikkerheden.

Ledighed er konjunkturfølsom i Ishøj
Som det er i dag, kan vi ikke budgetlægge ud over vores egen næsetip. Vi har brug for sikker drift og langsigtede investeringer, herunder til at bekæmpe konsekvenser af corona-krisen. Det får vi ikke, når vi ikke kender vores fremtidige økonomi.

Vi har brug for budgetsikkerhed, og det mener jeg, at en kommunal udligningsreform kan bidrage til.

Men jeg mener også, at tiden ikke er inde til at svække mange kommuners økonomi ved en udligningsreform. Vi står i den værste samfundskrise i Danmark siden Anden Verdenskrig, som både er en sundhedskrise og en økonomisk krise.

Vi kan konstatere, at vores største handelspartner, USA, er meget udfordret på sin økonomi, og England, som også er en af Danmarks store handelspartnere, har også en meget udfordret økonomi. Det vil helt sikkert gå ud over Danmarks samlede eksport, og det vil desværre føre til en højere ledighed her i landet.

Erfaringsmæssigt har Ishøj Kommune desværre en af de højeste ledighedsprocenter i landet, hvorfor vi med sikkerhed kan se frem til en presset kommunal økonomi.

Her i Ishøj plejer vi at sige, at vores borgere er dem, som bliver først fyret, når det går tilbage med økonomien og sidst ansat, når det går fremad med økonomien. Udviklingen i ledigheden er meget konjunkturfølsom her i Ishøj.

Vi har derfor ikke brug for fortsat usikkerhed om udligningsreformens konsekvenser.

Tilfør 1,4 milliarder kroner årligt
I stedet for at flytte rundt på 1,4 milliarder kroner skulle Folketinget tilføre udligningssystemet flere penge og på den måde holde hånden under den kommunale velfærd i hele landet i de kommende år.

Et helt konkret forslag kunne være at tilføre det kommunale udligningssystem 1,4 milliarder kroner årligt i stedet for at flytte rundt på dette beløb. De ekstra midler kunne kommunerne sagtens anvende, fx. til de ekstra opgaver til rengøring, som kommunerne får i de kommende år.

Jeg er sikker på, at corona-krisen vil udløse krav om bedre rengøring i de kommunale institutioner i de kommende år, og rengøringsjobs besættes af mennesker med et lavt uddannelsesniveau, som typisk rammes hårdt af ledighed.

Flere penge i udligningssystemet vil også kunne anvendes til nybyggerier og renoveringer af offentlige bygninger. På den måde ville pengene også kunne bruges til energirigtige løsninger, der sænker CO2-udslippet og dermed bidrager til at opnå den 70 procentsreduktion af CO2-udslippet, som Folketinget har vedtaget. Samtidigt bidrager den øgede aktivitet i byggeriet til at holde ledigheden nede.

Hvis der skulle være en politisk bekymring for de medfølgende øgede offentlige udgifter, vil finansministeren altid kunne stramme det kommunale anlægsloft eller den kommunale serviceramme ved de årlige økonomiforhandlinger med kommunerne. Der går nok nogle år, før finansministeren igen skal bekymre sig om risikoen for overophedning af dansk økonomi.

Tiden er ikke inde til at svække nogle kommuners økonomi allerede fra 2021, men derimod at styrke alle kommuners økonomi, så vi bedre kan sikre velfærden i hele landet i denne svære tid. Det kan vi gøre med en udligningsreform, som samtidig skaber budgetsikkerhed.