Kommentar af 
Jarl Cordua

Jarl Cordua: Nørrebro-vold kan blive en gamechanger

KOMMENTAR: Weekendens uroligheder og sammenstød på Nørrebro kan genopfriske mange vælgeres latente bekymring for muslimer. Det kan ikke udelukkes, at afgørende midtervælgere får kolde fødder og vender tilbage til blå blok, DF og symbolpolitikken.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jarl Cordua

Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998

Bor nu i Hellerup ved København (Bosat 1993-2008 på Islands Brygge)

Arbejder nu som freelancejournalist, klummeskribent, boganmelder, foredragsholder, konsulent, kommentator og radiovært.

jarlcordua.dk

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Meningsmålingerne har ét klart og ubønhørligt budskab til blå bloks fremtrædende politikere: VLAK-partierne taber regeringsmagten, og blå blok med DF i spidsen taber stort.

Skimtede man et håb i Gallups ene måling i Berlingske i weekenden, der viste, at de borgerlige halede ind, så blev det knust af både målingen fra Epinion i DR i forrige uge og Voxmeter i denne uge, der begge viste en føring til rød blok på cirka 10 procentpoint.

Har Venstres offensiv på udlændingefronten forrige tirsdag med det bizarre pressemøde, hvor tre venstreministre tordnede imod en imaginær S-regerings udlændingepolitik, gjort vælgerne møre frem mod den valgkamp, som nogle venter bliver udskrevet i begyndelsen af maj?

Er det virkelig muligt at få knap et par hundredtusinde tidligere V/DF-vælgere, som i målingerne længe har svaret, at de nu vil stemme på S, til pludselig at vende om og søge tilbage til blå blok? En mulig omvendelsesproces' varighed begrænser sig til fem-seks uger, inden valgperioden er udløbet, og et folketingsvalg skal være afholdt.

Fakta
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet Cordua & Steno på Radio24syv. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

En pludselig masseomvendelse af vælgerne er den uhyre opgave, som Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl står over for. Indtil videre virker det dog, som om DF-formanden mangler et sidste gear, når det gælder om at kaste sig frådende over sin gamle slyngveninde Mette Frederiksen og over for vælgerne udstille hende som falsk profet.

Noget holder ham tilbage i at sætte turbo på den passionerede dommedagsretorik, som vennerne i Venstre ingen reservationer har med at levere.

Ingen fornuftig person kan sympatisere med højrefløjspolitikerens barnagtigheder, men man kan ikke frakende hele sceneriet en mulig politisk betydning for den resterende del af valgkampen.

Jarl Cordua

Forklaringen ligger lige for: Thulesen Dahl holder stadig en linje åben til den efter alt at dømme kommende statsminister. En linje, der vil sikre DF medindflydelse de næste fire år, mens resten af de borgerlige har udsigt til at tusse rundt i gold oppositionel tristesse.

Hvis strategien om at banke midtervælgere møre ved at spille udlændingekortet skal vise sig effektiv, så ville det måske hjælpe på sagen, hvis "noget pludselig viser sig" og rykker ved vælgernes vante forestillinger.

Og her var der måske hjælp at hente fra den stærkt venstreorienterede københavnske bydel Nørrebro, hvor Alternativet og Enhedslisten ved de seneste valg har kæmpet om at få størst vælgeropbakning, og hvor relativt mange beboere er muslimer.

Søndag brød uroligheder ud på Nørrebro med ildpåsættelse, vold og stenkast. Urolighederne resulterede i 23 anholdte. Biler og containere stod i brand, og politiet blev angrebet. Hætteklædte indvandrerunge blev identificeret som særligt aktive i optøjerne, men også ældre mænd deltog i volden, og det er dokumenteret, at der undervejs blev råbt de skræmmende slagord "Allahu akbar" (Gud er stor), mens der blev kastet med sten efter politiet.

Samtidig har radikale muslimer fundet anledning til at sprede løgnehistorier om politiet på de sociale medier for at miskreditere Danmark i den islamiske verden. Yderligere er der forståelig forargelse over, at en uromager åbenbart optrådte i terrororganisationen Islamisk Stats farver og logo, uden at nogen af de øvrige urostiftere tog sig af det.

Anledningen til volden er kendt. Den blev fremprovokeret af en højrefløjspolitiker, der med sine stadigt mere og mere bizarre provokationer gør, hvad han kan, for at tilsvine islam og muslimer på enhver utænkelig måde. Hele dette cirkus foregår under dække af politiets skjolde og den grundlovsikrede ret til hver enkelt om at måtte mene og udtrykke hvad som helst.

Ingen fornuftig person kan sympatisere med højrefløjspolitikerens barnagtigheder, men man kan ikke frakende hele sceneriet en mulig politisk betydning for den resterende del af valgkampen.

Læs også

For urolighederne kan meget vel have genopfrisket tilstrækkelig mange vælgeres latente bekymring og udtalte frygt for muslimer generelt. Konkret handler det om bekymring over nogle muslimers manglende vilje til integration og især mistillid til muslimers manglende evne til betingelsesløst at forsvare ytringsfriheden, når politiske tosser håner deres religion.

Dertil kommer en udbredt frygt for islamistisk terror og ikke mindst manglende tillid til venstreorienterede politikeres evne til at tage hånd om problemerne.

Venstres forsøg på at sætte rammen for valgkampen som udlændingepolitik var derfor en meget heldig og perfekt timet iscenesættelse for den politiske debat i forhold til det, som siden skete på Nørrebro i søndags.

Udsigten til endnu mere vold og uroligheder har derfor fået politiet til noget usædvanligt at give den pågældende højrefløjspolitiker et forbud mod at demonstrere. Hvordan man end stiller tingene op, så kan partierne i blå blok – og andre med de samme synspunkter – med nogen ret nu pege på, at muslimske landsmænd nu har knægtet ytringsfriheden i Danmark.

Det vil helt sikkert overbevise de frelste, som længe har fremstillet muslimer som "frø af ugræs, der er føget over hegnet", og som umulige at omvende til demokratiske medborgere, der i stedet for at bruge vold besvarer barnagtige provokationer og forhånelse af Allah og Koranen alene med skuldertræk og hånlatter.

Vælgere har i medierne kunnet følge, hvordan alt for mange danske muslimer overreagerer. Får det afgørende midtervælgere til pludseligt til at få kolde fødder og søge tilbage til blå blok, til DF og symbolpolitikken?

Lever de hellere med Thulesen Dahls lunefuldhed og Løkkes vægelsindethed frem for at prøve lykken med Mette Frederiksen og hendes uregerlige venner på venstrefløjen, hvor sidstnævnte får meget svært ved at overgå de borgerlige, når det gælder om at lægge en hård kontaktlinje over for voldsmændene og en stram udlændingepolitik?

Det kan ikke udelukkes, at vi nu står over for en "gamechanger", der kan ændre dynamikken i valgkampen.

-----

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet Cordua & Steno på Radio24syv. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00