Jarl Cordua: Nu går magtdelingen i Venstre i gang

Den nye mand i folketingsgruppen Tommy Ahlers fik også et meget imponerende personligt stemmetal i København, hvor han formodentlig fik talt sig ind i et moderat borgerligt vælgersegment.

Vælger Ahlers at gå efter magtpositioner i partiet? Indtil videre er han vellidt i gruppen, hvor man er opmærksom på hans selvtillid, men noget usikker på hans stamina. Vil han, der også har en spændende karriere som erhvervsmand ved siden af, på den lange bane finde så megen glæde i en hverdag på et lille kontor på Christiansborg med de daglige frugtesløse stormløb mod regeringen, som er et oppositionspartis lod? Er Ahlers med i "det lange magtspil", eller rækker tålmodigheden kun til spillet her og nu?

En af Ahlers' politiske allierede er Jakob Ellemann-Jensen, som sammen lavede flere valgvideoer under valgkampen, der gjorde det klart for alle, at her var der en politisk bromance mellem de to Venstrefolk, der begge har en tiltrængt byprofil.

Ellemann er indtil videre holdt ude af den plan, som Jensen-fløjen fik strikket sammen før valget, men som nu er usikker, fordi Løkke stadig sidder som formand. For hvis ikke Løkke er gået af som formand, hvad er så Kristian Jensens rolle? Skal han bare være næstformand, eller skal han selv gå efter at blive enten gruppeformand eller politisk ordfører?

Hvis Kristian Jensen går efter posterne, så risikerer han, at den skrøbelige alliance falder på gulvet, og at han selv står med ingenting. Forholder han sig helt passiv, så har han ikke rigtig nogen platform, og det udstiller i øvrigt det, som også ligner et permanent problem i mange Venstrefolks øjne: Han fremstår som impotent. Første gang, da han ikke væltede Løkke i 2014. Og nu igen efter at Løkke kaprede partiet 14 dage før valget med sin SV-melding, som næstformanden intet kendte til.

Hvad gør Løkke selv? Ja, det er også meget uklart. Ingen ved det. I regeringsperioden blandede han sig direkte i fordelingen af posterne, senest da Britt Bager blev politisk ordfører og Karen Ellemann gruppeformand. Men det er faktisk en mere udbredt tradition, at gruppen konstituerer sig uden formandens alt for synlige indblanding.

Indtil videre er der dog en gruppe omkring den gamle ledelse, der vil foreslå Karen Ellemann. Det er dog en klar vurdering, at hun ikke kan samle flertal bag sig, hvis Karsten Lauritzen bliver hendes modkandidat, hvilket alt tyder på.

Løkkes rolle er derfor den, at han formentlig gør mest "gavn" som den, der bare ved at blive siddende som formand holder Kristian Jensen i skak. Så længe Løkke sidder, så kan Jensen ikke rigtig foretage sig noget uden at virke offensiv i magtspillet på en måde, der kan fremprovokere og legitimere, at Løkke også blander sig.

Imens går tiden, og de fleste mener, at den ikke arbejder for Kristian Jensen. Vokser en anden formandskandidat frem end Kristian Jensen, der kan samle gruppen, så er Løkkes rolle udspillet. Det kan hurtigt ske. Det er Jensen formentlig også selv ved at indse, der spores i al fald en vis frustration på de indre linjer.

Kunne man forestille sig, at Jakob Ellemann-Jensen nu bliver bragt i spil i stedet for Sophie Løhde som politisk ordfører? Det tyder meget på. Ellemann har tidligere haft pæn succes som politisk ordfører under den tidligere regering og er i det hele taget den mest succesfulde på posten siden Anders Fogh Rasmussen. Derfor bliver det også svært at argumentere imod, at han ikke skulle udfylde denne platform.

Problemet for "Jensen-alliancen plus" er imidlertid, at det skaber knas i den "gamle" magtdeling, hvor den særdeles ambitiøse Sophie Løhde pludselig risikerer at stå med ingenting. Valget har ændret på magtforholdene i partiet. Den utidige alliance er blevet overmoden, kunne man sige.

Hvad så med idéen om at gøre Jakob Ellemann-Jensen til formand? Her vil hans støtter pege på, at der er tale om en modningsproces, der dog allerede er ved at give små gevinster. Hvor man i byerne godt kan se den nye formand, så kniber det i partiets kerneområde, især i Jylland, hvor man ikke rigtig er fan af den fungerende miljø- og fødevareministers politik over for landbruget.

Her spiller Søren Gade en vigtig rolle som udtalt repræsentant for især det jyske Landbo-Venstre. For han, der hidtil har givet udtryk for, at han ikke anser Ellemann for at være politisk tør bag ørene, kan vælge at pege på Ellemann. Hvis det sker, så vil det ske i den tætte alliance, som Gade har med Inger Støjberg.

De, der ønsker Ellemann det godt, mener, at tingene – langsomt – bevæger sig i Ellemanns retning. Ikke nødvendigvis på grund af stor kærlighed, men især på grund af tiltroen til, at han evner at tiltrække stemmer, så Venstre på sigt kan genvinde regeringsmagten. I modsætning til Venstres næstformand.

Indtil videre gør Ellemann alt, hvad han kan for at sidde helt stille. Hvis gruppen vælger Ellemann som politisk ordfører, så er han et skridt nærmere formandsstolen. Spørgsmålet er derfor, om Jensen-alliancen er stærk nok til at vælge en anden kandidat og dermed bremse Ellemann.

Ellemanns popularitetskurve er der i øvrigt mange, der hævder, at Jensen har forsøgt på at stoppe siden Venstres landsmøde i fjor, hvor målinger viste, at han kunne blive en trussel for Jensen, hvis vælgerne kunne bestemme.

Det hævdes at være sket med diverse benspænd udført fra Jensens position både i regeringens Økonomiudvalg og Koordinationsudvalg. Derfor ligner en mulig kampafstemning om posten som politisk ordfører et meget afgørende slag om partiets fremtidige ledelse.

Og hvad så med Karsten Lauritzen? Kunne han blive ny gruppeformand, som der blev lagt op til. Ja, han tilhører formelt Jensen-fløjen, men har formået at holde linjen til de gamle Løkke-støtter og de efterhånden ganske mange allianceløse i gruppen.

Faktisk må man indskyde, at fløjdannelsen er en ret ny foreteelse i Venstre, og en del gamle sukker efter at komme tilbage til normaltilstanden. Også derfor er Lauritzen, der har haft pæn succes som skatteminister, også et godt bud som ny gruppeformand og derfor utvivlsomt også en af fremtidens formænd for partiet. Han fik i øvrigt også et ret godt personligt valg. 

-----

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet Cordua & Steno på Radio24syv. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.