Kommentar af 
Jarl Cordua

Jarl Cordua: Regeringen sidder i sikker baghånd

KOMMENTAR: Uanset hvor meget Ellemann kræver af regeringen, at den spiller ud med planer for genåbning, ender det med, at blå blok tvinges til udspil, som efterfølgende kan trumfes af Kåre Mølbak, skriver Jarl Cordua.

Kåre Mølbak ligner den mest magtfulde mand i dansk politik lige for tiden, skriver Jarl Cordua.
Kåre Mølbak ligner den mest magtfulde mand i dansk politik lige for tiden, skriver Jarl Cordua.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Jarl Cordua

Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998

Bor nu i Hellerup ved København (Bosat 1993-2008 på Islands Brygge)

Arbejder nu som freelancejournalist, klummeskribent, boganmelder, foredragsholder, konsulent, kommentator og radiovært.

jarlcordua.dk

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter den virksomme "hammer" med nedlukningen har bortvejret rædselsscenarierne for Danmarks vedkommende, har samfundet begivet sig ud på en lang, men usikker dans med Madame Corona, hvor det stadig står uklart for offentligheden, hvilken strategi regeringen kører efter.

Enten fordi man ikke har nogen, eller fordi man ikke vil offentliggøre den.

Helt planløst navigerer regeringen dog ikke. Mette Frederiksen kunne i spørgetiden fastslå, at målet er, at Danmark oplever så få dødsfald som muligt, at sygehusene ikke overbelastes, og at økonomien ikke lider for stor overlast.

Med rimelighed kan man nu konstatere, at mål et og to er nået. Vi er ikke i nærheden af at udnytte sygehusenes kapacitet, og der kan ikke konstateres en overdødelighed.

Fakta
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på podcasten Cordua & Steno, som Berlingske udgiver. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Til gengæld går det helt galt for økonomien, hvor både forbrugere og virksomheder ser kulsort på fremtiden. Det betyder, at de stopper med at bruge penge både i form af køb af forbrugsvarer og serviceydelser og med at foretage investeringer, hvilket bare øger den økonomiske krise.

Hjælpepakker kan holde virksomhederne oven vande i et stykke tid, men på et tidspunkt lukker kreditten, hvis ikke der kommer gang i hjulene igen. Det ved regeringen godt, men den tør ikke handle, for risikoen er, at sygdommen pludselig kommer ud af kontrol.

Mølbak er formentlig lige nu den vigtigste politiske figur i kongeriget som overdommeren i dansekonkurrencen, der står klar med hjørneflaget, når nogen danser uden for det dansegulv, som der må danses indenfor.

Jarl Cordua

En åbning skal ske langsomt og kontrolleret, men hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge? Ingen ved det, og regeringen vil ikke sige noget om det.

Hvor oppositionspolitikken i de seneste uger har handlet om at kræve flere hjælpepakker til nødlidende virksomheder, så er der midt i håbløsheden ved at ske et skifte til, at oppositionen bruger tid på at være talerør for bekymrede borgere, der ikke kan holde ud, at de ikke må se deres familie.

En udtalelse af Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut til Berlingske, der blev tolket, som at han forudser, at vi skal holde afstand i et år, fik blandt andet Kristian Thulesen Dahl til at udspørge statsministeren i spørgetiden tirsdag om konsekvenserne af Mølbaks dystopi.

Frederiksen mente, at udsagnet var taget ud af en sammenhæng og "ødelagde debatten", og hun fik hurtigt sagt, at hun i øvrigt heller ikke kan se sine ældre familiemedlemmer. Lige såvel som at Frederiksen heller ikke kan afholde sommerbryllup som mange andre vordende brudepar.

Alle skal vide, at også statsministeren bringer de samme ofre præcis som andre borgere. Thulesen Dahl og Frederiksen kunne ende med at blive enige om, at der må opfindes nye måder at være sammen på, men konklusionen er uændret: Mølbaks dystre forudsigelse står uantastet, indtil nogen opfinder en vaccine, eller andre sikre samværsformer pludselig åbenbares.

I mellemtiden kan de to politikere i det mindste få det ud af det, at de tager bekymringerne alvorligt, men altså uden at kunne gøre noget som helst ved det. I realiteternes verden ligner det dog mere en håbløs fælles dans med hop på stedet.

Mølbak er formentlig lige nu den vigtigste politiske figur i kongeriget som overdommeren i dansekonkurrencen, der står klar med hjørneflaget, når nogen danser uden for det dansegulv, som der må danses indenfor. Det er Mølbaks vurderinger, der afgør, om det ene eller det andet private foretagende skal forblive lukket.

Heldigvis har Danmark siden påske været i en langsom genåbningsfase, hvor vi i forhold til resten af Europa nyder en betydelig frihed. På sidste uges partiledermøder med regeringen pressede nogle blå politikere på for, at man genåbnede mere, end det så siden endte med.

Her lagde politikerne Seruminstituttets tre scenarier for smitteudviklingen som følge af genåbningsmulighederne til grund, hvor regeringen i udgangspunktet havde lagt sig i den lave ende af det mindst risikofyldte scenarie.

I diskussionen lagde Liberal Alliance – som har fået rollen som det parti, der kræver mest mulig oplukning af samfundet – sig på mellemscenariet. Konservative bakkede på mødet tøvende LA op, mens DF og Nye Borgerlige var uklare i meldingerne.

Venstre har grundlæggende også været for mere oplukning, men er mest optaget af at kritisere den proces, regeringen har valgt for at forhandle med Folketingets partier.

Forhandlingerne endte dog med, at frisører, terapeuter og tatovører fik lov at åbne fra mandag i denne uge, og det var udelukkende Mølbaks vurdering, der blev afgørende for, hvad der kunne lade sig gøre.

Mølbak var for eksempel meget imod en genåbning af restauranter, caféer og værtshuse samt storcentre. Det skete med den begrundelse, at det var hans "personlige vurdering", som han ikke umiddelbart havde noget fagligt grundlag at kunne bakke den op med, at danskerne med en sådan genåbning ville reagere uforsvarligt og tro, at nu kunne de genoptage deres gamle uvaner med at sidde tæt på hinanden, hvorved man risikerede en kraftig genopblusning af smitten.

LA har uden endnu at lægge en konkret model frem foreslået idéer som at tillade bordservering, at personalet bruger handsker, og at der skal stå håndsprit fremme. Gæsterne skal sidde spredt, og der skal være god plads mellem bordene.

En anden idé er at oprette et kontrolkorps lokalt, der ligesom brandmyndigheder får hjemmel til at lukke de steder, der ikke fulgte reglerne. Udskænkning af alkohol kunne også stoppe tidligt, så man ikke står i en situation med berusede mennesker, der i takt med mængderne for alkoholindtagelse ville se stort på myndighedernes anvisninger.

Læs også

I morgen torsdag genoptages forhandlingerne, og der vil genåbning af restaurationslivet igen være på dagsordenen. Det er ganske mange arbejdspladser og virksomheder, der er i akut fare, og det er også af stor betydning for en del af det indenlandske forbrug.

En genåbning kan være med til at tage lidt af den økonomiske nedtur, som alle ved er helt uundgåelig.

Det bliver dermed Mølbaks vurdering af danskernes evne til at iagttage myndighedernes regler, der også i morgen bliver afgørende for, om politikerne tør beslutte sig for en lille genåbning af restaurationslivet.

Hvis de borgerlige holder sammen om kravet, eventuelt sammen med De Radikale, der også taler for en hurtig genåbning af erhvervslivet, så er regeringen uden tvivl med på den.

Men det går ikke uden Mølbaks personlige vurdering. Derfor ligner han den mest magtfulde mand i dansk politik lige for tiden. Og politik må det være, når Mølbak ikke har videnskab, der kan bakke hans vurderinger op.

Holdningerne i det store oppositionsparti Venstre er også noget, der tydeligvis optager regeringen. Regeringen vil gerne have Venstre med i alt, hvad den foretager sig i forbindelse med coronakrisen, men den er ikke glad for på forhånd at fremlægge konkrete udspil, som Venstre kan forholde sig til, hvilket irriterer V-toppen grænseløst.

Mest markant blev det formuleret af næstformanden Inger Støjberg, der fik sagt, at "regeringen sjofler danskerne". Et meget hårdt angreb, som der ikke desto mindre er fuld dækning for i partiets top og folketingsgruppe.

Venstre er rasende over, at regeringen på den ene side byder Folketingets partier op til dans, men holder kortene og oplysningerne tæt til kroppen så længe, at Ellemann og co. ikke kan nå at tage rigtig stilling og formulere krav eller alternativer.

Dermed ender Venstre med at blive gummistempel for de beslutninger, som regeringen alligevel ender med at træffe selv. Et eksempel, som Venstre peger på, er, at myndighederne pludselig opsatte telte i landets store byer, som ingen vidste, hvad skulle bruges til indtil i denne uge.

Regeringen har åbenbart lagt sig fast på en omfattende teststrategi, der skal holde smitten i ave. En mere venlig tolkning er, at regeringen er fuldt bevidst om, at den ikke skal blotte sig, og herfra bare stille og roligt skal holde igen og overlade det til oppositionen at kræve indrømmelser, som først bliver givet, når sundhedsmyndighederne finder det forsvarligt.

Venstres formand vil tydeligvis ikke finde sig i at blive stemplet som "den usynlige opposition" og vil, som vi så det i går i Folketingets spørgetid, fortsætte sin kritik og efterspørge "en plan" (før hed det strategi) fra regeringen for, hvornår samfundets dele skal genåbne.

Man skal forestille sig den plan, som Venstre har i tankerne, som noget i retning af, at når smittetallene når ned på et vist lavt niveau, så kan for eksempel skolerne åbne helt.

Når man når et andet punkt, så kan yderligere dele af erhvervslivet åbne. Og så videre. Venstre forestiller sig en plan for en genåbning som dem, der for tiden er blevet udarbejdet i Tyskland og Norge med hjælp og inddragelse af eksterne eksperter.

Om Ellemann har fat i noget, som får vælgerne til at søge mod blå lejr igen, er meget usikkert. I fraværet af meningsmålinger reagerer politikerne meget på mavefornemmelser og på de impulser, de får, når vælgerne skriver til dem på de sociale medier.

Hidtil har et solidt flertal i befolkningen stolet på S-regeringens vurderinger, men det kan ændre sig, i takt med at de økonomiske konsekvenser bliver tydeligere, og samtidig med at frygtscenarierne aftager.

I det politiske spil sidder regeringen indtil videre i en tryg baghånd, uanset hvor meget Ellemann kræver af regeringen, at den spiller ud. Det efterlader blå blok pladsen som dem, der tvinges til udspil, som efterfølgende kan trumfes af Kåre Mølbak.

Først når han har meldt pas, behøver regeringen at melde ud. Kun et kraftigt omslag i vælgernes holdninger kan ændre på den situation.

Regeringen er dog langt mere på bølgelængde med Venstre i forhandlingerne om en kommunal udligningsreform, som tidligere i februar efter læk i Finansministeriet skabte stor ballade og afbrydelse af forhandlingerne.

Her har Venstre netop krævet en milliard kroner mere, som kan bruges til at mildne konsekvenserne for de (borgerlige) kommuner, som står til at finansiere endnu større udligningstilskud til landets udkantskommuner, plus de andre ikke-nødlidende kommuner, som regeringen også mener bør have flere penge fra hovedstadens rige kommuner.

Kommunerne er bredt enige om, at udligningen skal på plads nu for ikke at forstyrre næste års kommunalvalg, og de presser derfor på for en afklaring. I Venstre signalerer man også en interesse, hvis vel at mærke regeringen snarest kommer dem i møde med én stor indrømmelse i form af flere penge. Sker det, kan en reform landes relativt hurtigt, er vurderingen i Venstre.

-----

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på podcasten Cordua & Steno, som Berlingske udgiver. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00