Kommentar af 
Johanne Thorup Dalgaard

Johanne Dalgaard: Centrum-venstre har tidsånden imod sig

KOMMENTAR: Vil man virkelig ændre noget i moderne dansk politik, er spørgsmålet ikke, om man har de rigtige intentioner, men om man har tidsånden med sig. Jeg tvivler på, at tidsånden har ændret sig drastisk nok til, at en centrum-venstre-regering kan sætte en ny retning, skriver Johanne Dalgaard.

Sidste gang vi fik en socialdemokratisk ledet regering, havde jeg en forventning om, at landet skulle styres i en anden retning. Det skete ikke, skriver Johanne Dalgaard.
Sidste gang vi fik en socialdemokratisk ledet regering, havde jeg en forventning om, at landet skulle styres i en anden retning. Det skete ikke, skriver Johanne Dalgaard.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg er pessimistisk anlagt når det handler om politik i almindelighed. Dansk politik i særdeleshed. Jeg har fundet, siden jeg blev politisk bevidst i den gryende Fogh-æra, at det er bedst at forvente det værste.

De sidste to årtier har vitterligt været en ideologisk ørkenvandring for folk som mig, der mener, at lighed er en forudsætning for frihed, og at stærk, demokratisk kontrol med markedet på både nationalt og internationalt niveau er det eneste, der kan sikre begge dele.

Jeg er blevet voksen i en tid, hvis ånd har været præget af en rå individualisme og den dertilhørende foragt for menneskelig svaghed. En tid, der samtidig er præget af kriser, som kræver kollektiv handlen. Finanskrise, klimakrise, flygtningekrise. Banker, der er too big to fail og statssubsidieres uden modydelse i form af demokratisk indflydelse. Store internationale virksomheder, der undergraver nationalstaternes suverænitet og demokratiske spilleregler.

Sidste gang, vi fik en socialdemokratisk ledet regering, havde jeg en forventning om, at landet skulle styres i en anden retning. Det skete ikke. I stedet agerede Thorning og Corydon kustoder for det, der var tilbage af velfærdssamfundet, når de ikke ligefrem aktivt bidrog til destruktionen af det.

Spørgsmålet, der er væsentligt, hvis man virkelig vil ændre noget i moderne dansk politik, er ikke, om man har de rigtige intentioner, men om man har tidsånden med sig.

Johanne Dalgaard

I dag er jeg ikke længere sikker på, det er en magt, man har som regering, det med at styre landet i en radikalt ny retning. Fogh gjorde det vel på sin vis, men hans projekt var også så fint i trit med sin tid, at det måske nærmest gik af sig selv; privatisering og markedsgørelse af statslige institutioner hele raden rundt.

Så hvis man spørger mig, om regeringens projekt er "det rigtige", så vil mit svar nok være, at det er det forkerte spørgsmål at stille. Spørgsmålet, der er væsentligt, hvis man virkelig vil ændre noget i moderne dansk politik, er ikke, om man har de rigtige intentioner, men om man har tidsånden med sig.

Jeg ved ikke, om den har ændret sig drastisk nok til, at en centrum-venstre-regering kan sætte en retning. Hvis man ser ud på de vestlige demokratier i dag, så er der ikke mange succesfulde socialdemokratiske projekter at hente inspiration fra. Det er nationalisme og populisme, der blomstrer derude.

Samtidig er dansk politik aktuelt svinebundet af EU's finanspagt, herhjemme udmøntet i budgetloven, der holder kommunerne i stram økonomisk spændetrøje og tvinger dem til at spare og skære ned på velfærdsområdet.

Det sidste er noget, danske socialdemokrater selv har været med til at stemme igennem, og derfor er det nærliggende at tænke, at det ikke er noget, de har planer om, at Danmark skal frigøre sig fra, selvom vi ikke er et euro-land (af navn).

På den anden side virker udviklingen på den internationale politisk scene mere og mere uforudsigelig, så hvem ved? I hvert fald skal man nok som borger vare sig for at forvente store forbedringer i ydelserne hos de borgernære forvaltninger, så længe finanspagten er inkorporeret i dansk lov.

Læs også

Hvis man alligevel tillægger regeringen en smule selvstændig agens, så er der udmærkede takter at spore i det såkaldte forståelsespapir, der er dens (løse) grundlag.

Mest markant nok på klimapolitikken. Problemet er selvfølgelig stadig altings forbundenhed: Klimakrisen forventes at ramme verdens fattige egne hårdest og risikerer at sætte turbo på flygtningekrisen, mens mange af klimapolitikkens løsninger kan ramme socialt skævt på andre måder og sætte turbo på den allerede eksplosive udvikling i global ulighed. Og den stigende ulighed sætter selve det demokratiske systems legitimitet under pres.

Kan en dansk regering gøre noget for at give sig selv større agens? Måske. Når Socialdemokratiet installerer "politiske sekretariater" i Statsministeriet og en håndfuld andre departementer, så vækker det måske nok demokratiske betænkeligheder, fordi de kommer til at eksistere i en slags vakuum mellem bureaukratisk kontrol og parlamentarisk kontrol.

Men det er samtidig en reaktion på den klare oplevelse af, at det politiske niveau, som er valgt af borgerne til at sætte landets retning, er stækket på sin handlefrihed, fordi stærke systembevarende kræfter stritter imod fra forskellige kanter.

Jeg er skeptisk over for, om løsningen er at opfinde sit eget politiske embedsværk uden om den parlamentariske beslutningsproces. Man risikerer også at skabe en uheldig præcedens. Men man kan håbe, det lidt barokke stunt varsler en generel vilje til at kaste sig ind i kampen mod tidens kriser med sin fulde politiske vægt. I så fald er det måske tid til at tøjle pessimismen.

-----

Johanne Thorup Dalgaard (f. 1987) er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun arbejder som embedsmand på uddannelses- og forskningsområdet og som freelanceskribent med fokus på kulturelle og politiske emner. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Dokumentation

Debatserie: En ny æra for centrum-venstre?

Blå blok har siddet på magten i Danmark i 14 af de seneste 18 år, kun afbrudt af Thorning-regeringen, som allerede i 2015 måtte takke af efter en enkelt regeringsperiode.

Nu er en ny socialdemokratisk regering kommet til magten med Mette Frederiksen i spidsen på grundlag af et forståelsespapir, som faldt på plads efter flere ugers forhandlinger med støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale.

Er det begyndelsen på en ny æra i dansk politik, hvor det er centrum-venstre-partierne, som sætter retningen for Danmark?

Altinget har spurgt en række debattører om deres bud på fremtiden for centrum-venstre-Danmark. Følg med i debatten, og læs indlæg fra blandt andre:

- Ritt Bjerregaard
- Christian Friis Bach
- Lars Olsen
- Pelle Dragsted
- Per Michael Jespersen
- Carolina Magdalene Maier
- Johanne Dalgaard
- Kristian Thorup.

-----

Kort før sommerferien diskuterede en række borgerlige debattører fremtiden for det borgerlige Danmark. Den debatserie kan du genlæse her: Hvordan kommer blå blok videre?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Dalgaard

Freelanceskribent, specialkonsulent
cand.scient.pol (Københavns Uni.)

0:000:00