Johanne Dalgaard: Nets frasælger data fra 96 procent af befolkningen

I 2016 belønnede betalingskoncernen Nets sin ledelse med bonusser for 1,6 milliarder kroner. Af disse skrabede den øverste direktør, Bo Nilsson, mere end en halv milliard til sig. I foråret 2019 kom det så frem, at et nyt såkaldt incitamentprogram i koncernen vil belønne koncernens 70 ledere med op til 7 milliarder kroner, hvoraf Nilsson står til potentielt at score 1,9 milliarder.

For en almindelig lønmodtager som undertegnede er den slags beløb nærmest hinsides fatteevnen. Jeg kan simpelthen ikke begribe omfanget af beløbene og følgelig ikke omfanget af den forvrængning af eget selvbillede, der må ligge til grund, når folk som Nilsson kan retfærdiggøre for sig selv at modtage dem.

Den forvrængning opstår ikke ud af ingenting. Den følger af en form for betonliberal ideologi, som vinder større og større udbredelse i samfundets top. Det er den ideologi, der ligger til grund, hver gang den umiddelbare vrede og vantro, som ublu grådighed i cheflagene vækker hos mange almindelige mennesker, bliver mødt med beskyldninger om simpel smålighed og misundelse.

Det er den ideologi, der forudsætter, at det frie markeds værdisættelse af varer og tjenester altid er korrekt og ikke kan drages i tvivl. Fordi markedet er hinsides det normative og hinsides moralbetragtninger. Markedet er guddommeligt. Markedet genererer vindere og tabere, og det må samfundet i øvrigt blot indrette sig efter.

Så er det lige meget, at enhver kan regne ud, at Bo Nilssons arbejdsindsats som leder naturligvis ikke i sig selv har genereret to milliarder kroner for Nets. Koncernen har 2.500 ansatte, hvis arbejde tilsammen er det, der skaber dens værdier – tilsammen med det faktum, at den har monopol på kritisk dansk infrastruktur, der faciliterer både vores betalinger på det private marked via Betalingsservice og vores interaktioner med det offentlige via Nemid.

96 procent af danske husstande er kunder hos Nets, fordi dét ikke at være kunde hos Nets gør livet helt enormt besværligt, for ikke at sige umuligt, i det digitaliseringsglade Danevang. Den position har koncernen dygtigt udnyttet til at malke borgerne med oppustede gebyrer på transaktioner, der burde være gratis eller næsten gratis, fordi Nets' driftsomkostninger forbundet med Betalingsservice ikke er afhængigt af antallet af transaktioner.

Det er også værd at holde sig for øje, at der foruden kerneforretningen også ligger et gigantisk potentiale for data mining i virksomheder, der betjener et helt lands befolkning.

Johanne Dalgaard

Der er i mine øjne noget indlysende urimeligt ved at være tvunget til at betale for at betale. Men hvis det endelig skal være, så burde de gebyrer selvfølgelig komme fællesskabet til gode, fremfor at gå til en mindre skare af mennesker med groteske forestillinger om værdien af eget arbejde.

Det er altså ikke Bo Nilssons personlige fortræffelighed, men monopoltilstanden, der er årsag til, at Nets genererer så eksorbitant et overskud, som de gør. Og det er værd at skrive sig bag øret, næste gang nogle politikere gør sig til fortalere for at sælge et stykke dansk infrastruktur til købere, der ingen reelle forpligtelser har over for andre end egne investorer.

Det er også værd at holde sig for øje, at der foruden kerneforretningen også ligger et gigantisk potentiale for data mining i virksomheder, der betjener et helt lands befolkning.

Nets har nu meldt ud, at Betalingsservice frasælges til giganten Mastercard for 21,3 milliarder kroner. Gad vide, hvad Mastercard forventer at tjene i den anledning, og gad vide, om den forventning også bygger på bevidstheden om, at man derved har adgang til data for betalingsmønstrene hos 96 procent af danske husstande. Gad vide, hvad den danske stat kunne have sparet eller ligefrem tjent ved selv at drive et betalingssystem.

Men set med betonliberale briller er den slags spørgsmål naturligvis skudt helt ved siden af, idet staten per definition ikke formår at drive en virksomhed eller at sikre borgernes data fra at blive misbrugt. Så er det bedre at forære både profit og data væk med åbne øjne.

-----

Johanne Thorup Dalgaard (f. 1987) er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun arbejder som embedsmand på uddannelses- og forskningsområdet og som freelanceskribent med fokus på kulturelle og politiske emner. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.