Johanne Schmidt-Nielsen bliver ny generalsekretær for Red Barnet

NAVNE: Red Barnet får ny generalsekretær. Valget er faldet på Johanne Schmidt-Nielsen. Hun tiltræder posten efter det kommende folketingsvalg.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Michael Ellegaard

Red Barnets hovedbestyrelse har valgt Johanne Schmidt-Nielsen (EL) som ny generalsekretær.

Det oplyser Red Barnet i en pressemeddelelse.

En enig hovedbestyrelse i Red Barnet står bag udnævnelsen.

"Vi har store forventninger til samarbejdet med Johanne Schmidt-Nielsen, og jeg er sikker på, at hun er den helt rigtige til at styrke Red Barnets position og løfte vores nye og ambitiøse strategi for indsatsen for de mest udsatte børn i Danmark og ude i verden," siger Lars Svenning Andersen, formand for Red Barnet.

Hovedpersonen selv ser frem mod stillingen som generalsekretær.

"Der findes simpelthen ikke en vigtigere sag end Red Barnets. Nemlig at alle børn skal have det godt. Alt for mange børn lever liv, som slet ikke er for børn. Heldigvis kan vi gøre noget ved det, og Red Barnet er imponerende ambitiøs og går allerforrest i kampen for børns rettigheder. Jeg glæder mig så meget til at stå i spidsen for det arbejde," forklarer Johanne Schmidt-Nielsen.

Planen er lagt
Hun har allerede planer for, hvordan hun vil gå til sin nye stilling.

"I den første tid skal jeg lære alle de dygtige og engagerede medarbejdere og frivillige at kende, så vi sammen kan kæmpe for børns rettigheder. Både ved at sætte børnenes sag helt i top på den politiske dagsorden og mere konkret gennem det vigtige arbejde, som udføres hver eneste dag," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun har været medlem af Folketinget for Enhedslisten siden 2007, har været politisk ordfører for partiet, og har blandt andet siddet i Udlændinge- og Integrationsudvalget samt Ligestillingsudvalget.

Johanne Schmidt-Nielsen tiltræder stillingen efter det kommende folketingsvalg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær, Red Barnet
ba.scient.soc. (Roskilde Uni 2007)

0:000:00