Kommentar af 
Jonas Herby

Jonas Herby forudser: Regeringen er slet ikke færdig med restriktionerne

KOMMENTAR: Vi har ikke set det sidste til coronarestriktioner fra regeringens hånd, spår Jonas Herby. Kun hvis folkestemningen for alvor vender sig imod, vil politikerne vende med. 

 Regeringens nedlukninger vil ikke virke, spår Jonas Herby.
 Regeringens nedlukninger vil ikke virke, spår Jonas Herby.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden registrerede vi det højeste antal smittede med Covid-19 i Danmark. Stigningen fik straks regeringen til at rasle med nedlukningssablen endnu engang, selvom vi kun er midt i efteråret og stadig langt fra det tidspunkt, hvor influenza og andre coronavira normalt topper.

Så her kommer jeg med en række forudsigelser, som vi kan muntre os over til foråret, når det viser sig, at jeg tog fejl i det meste (mens jeg selvfølgelig selv vil fremhæve de ting, jeg gættede rigtigt, og bortforklare de steder, jeg tog fejl.

Udgangspunktet for mine forudsigelser er, at frivillighed virker, mens tvang i form af skrappere restriktioner er langt mindre effektive, medmindre man ruller det helt store skyts frem i form af udgangsforbud. Og de påstande er jeg nok nødt til indledningsvist at begrunde.

Nedlukninger virker ikke så godt, som politikerne tror
Der er en række grunde til, at restriktionerne ikke virker så godt, som vi tror. For mig er de tre mest åbenlyse følgende:

Fakta
Jonas Herby (født 1978) er specialkonsulent i Cepos og debatterer med en klar liberal kant. Han har især fokus på betydningen af den offentlige regulering og prioriteringer i den offentlige sektor. Jonas Herby er cand.polit.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til: [email protected].

A1) Folk omgår restriktionerne. Skal barerne lukke tidligt, går mange blot videre til private fester eller starter med at drikke lidt tidligere (forleden hørte jeg om en virksomhed i Storbritannien, hvor de ansatte havde ønsket at rykke arbejdstiden en time frem, så de kunne få en time tidligere fri og dermed nå ned på pubben i god tid til at få en pint).

Man kan selvfølgelig også bare direkte bryde reglerne, som vi har set det med piratfester osv. En omgåelse har selvfølgelig en pris, og derfor vil restriktionerne have en umiddelbar effekt. Men ikke nødvendigvis en samlet effekt jf. A1) og A2).

Den primære årsag til, at nedlukningen i foråret ”virkede”, var, at folk reagerede på smitten og signalet. Ikke at man lukkede barer og frisører mv.

Jonas Herby

A2) Restriktionerne har utilsigtede konsekvenser. I foråret lukkede man institutionerne og sende potentielle smittebærere hjem i armene på bedsteforældrene. Det kunne have udviklet sig til en katastrofe, men heldigvis var meget få børn smittede, og de smitter åbenbart heller ikke så let andre. Men forestil jer scenariet, hvis smitten (og smitterisikoen) blandt børn havde været udbredt!

Man kan forestille sig mange andre utilsigtede konsekvenser. Går folk fra baren med ordnede forhold og god plads til hjemmefesten på få kvadratmeter, kan det potentielt set øge smitten frem for at reducere den.

A3) Folk reagerer på verden (og smitten) udenfor. Da smitten i midt september begyndte at vokse kraftigt, begyndte jeg at passe mere på. Var smitten ved at komme ud af kontrol, eller var det bare en lille bevægelse op? Det viste sig, at det blot var en mindre bevægelse, og at smitten derefter fladede lidt ud, og siden slækkede jeg på forholdsreglerne igen.

Min historie har et budskab: Folk reagerer på smitten ude i samfundet og justerer deres adfærd. Disse adfærdsændringer modarbejder eventuelle effekter af A1) og A2).

Samfundets samlede svar virker til gengæld (lidt)
Men, vil nogen nok indvende, vi så jo, at nedlukningen virkede i foråret! Til det er mit svar: Nej, det vi så var, at samfundets samlede svar virkede (hjulpet på vej af bl.a. sæson mv.). Vores samlede svar bestod overordnet set (også) af tre dele:

B1) Frivillig adfærd baseret på information. I starten af marts kunne vi alle følge med i Covid-19’s udvikling i Danmark. Da den første smittede dansker blev registreret, var det en stor nyhed. Der kom løbende tal for antallet af smittede og senere døde. Og allerede før 11. marts, hvor Mette Frederiksen lukkede landet ned, havde vi ændret adfærd i stor stil (blandt andet ved at spritte hænder og droppe håndtrykket),

B2) Frivillig adfærd forstærket af statens signal. Der er næppe stor tvivl om, at Mette Frederiksens pressemøde 11. marts havde en effekt. Kort efter pressemødet fik vi hos Cepos en mail fra Martin Ågerup (direktør for Cepos, red.), hvor der kort fortalt stod, at kontoret var lukket og alle arbejdede hjemmefra indtil videre (bemærk: det var ikke et lovkrav). Skoler og institutioner var også tomme dagen efter (torsdag), selvom de først reelt lukkede om mandagen. Og mange private aftaler aflyst. Signalet havde altså en effekt. Og i modsætning til andre signaler fra staten virkede det måske, fordi folk i forvejen var meget opmærksomme på og bange for Covid-19.

B3) Tvungen adfærd på grund nedlukninger. Når skoler, restauranter og frisører lukkes ned, mødes mennesker ikke der (men til gengæld – alt andet lige – andre steder, som beskrevet tidligere).

Der er en hel del videnskabelig evidens, der viser, at det især var de to første elementer, der påvirkede pandemien i foråret. Se for eksempel herher og her. Og der kommer snart mere – og langt grundigere – ting om dette fra min hånd. Indtil nu er det nok at vide, at det er grundlaget for mine forudsigelser.

Læs også

Hvordan stiller dette os i forhold til efteråret?
Nu kommer vi over i det mere spekulative. Ikke kun fordi det er spådom om fremtiden, men også fordi jeg ikke har så meget evidens at bygge min forudsigelser på. Men basalt set tager de udgangspunkt i det følgende tanker:

C1) Mange overreagerede i foråret. Jeg tror, at de fleste sidder med en fornemmelse af, at det var en overreaktion i foråret. Jeg så stort set ikke andre i 2½ måned end min egen familie, og så voldsomt har jeg ikke tænkt mig at reagere igen ved samme risikoniveau.

Når jeg snakker med andre, er det min klare opfattelse, at de tænker præcis det samme. Selvfølgelig vil vi passe på, holde afstand og spritte hænder. Men vi vil også spise sammen og være fælles om vores legende børn.

C2) Regeringens nedlukninger vil ikke virke. Den primære årsag til, at nedlukningen i foråret ”virkede”, var, at folk reagerede på smitten og signalet. Ikke at man lukkede barer og frisører mv. (og faktisk tyder rigtig meget på, at ”tilfældigheder” – altså faktorer, vi ikke kan ændre på – betyder mest).  Da alle er opmærksomme på virus nu, og da mange er trætte af regeringens indgreb, at være isoleret og så videre, vil vi langt fra se samme effekt af et nyt pressemøde denne gang.

C3) Kontaktopsporing og tests virker – men kun som substitutter. Tests og kontaktopsporing vil isoleret set bidrage til at bringe smitten ned. Men lavere smitte vil blot betyde, at den enkelte ikke behøver at passe så meget på. Og så vil smitten sprede sig alligevel, jf. A3.

C4) Regeringen tror – eller ønsker at tro – at nedlukninger virker. Regeringen (og mange andre politikere) har bundet en stor del troværdighed op på, at de kan styre pandemien med nedlukninger. Mange danskere har stor tiltro til regeringen, fordi de har haft succes med denne fortælling (som altså jf. tidligere efter min bedste overbevisning er forkert). Men det betyder, at de sandsynligvis vil anvende restriktioner i vid udstrækning. Og vi vil løbende få en fortælling om, at det havde været meget værre, hvis ikke de havde lukket restauranter, tvunget os til at bære mundbind under åben himmel, eller hvad de nu finder på.

Mine forudsigelser: Mange døde og mange restriktioner
Jeg tror, vi får en vinter, hvor mange – uanset hvad regeringen gør – vil blive smittet med – og mange vil desværre dø af – Covid-19. Hvor mange er svært at sige, for frivillige adfærdsændringer (som jeg mener betyder meget i forhold til at håndtere pandemien) fører også til, at de udsatte vil passe mere på, ligesom der (forhåbentlig) er langt bedre styr på situationen på plejehjemmene. Derfor vil smittespredningen hovedsageligt ske blandt de unge, sunde og raske.

Jeg tror også, vi får en vinter, hvor regeringen indfører den ene restriktion efter den anden. ”Vi må gøre noget,” synes mantraet at være, og enhver restriktion er ”noget”, uanset om det virker eller ej. Og uanset om der er proportionalitet mellem omkostningerne og gevinsterne eller ej. Hvor langt politikerne vil gå, er usikkert, da det afhænger af to vigtige ting.

Hvis folkestemningen for alvor vender sig imod restriktionerne, vil politikkerne vende med. Og så vil vi se færre restriktioner. Hvis særligt Sverige og Norge derimod begynder at indføre flere og voldsommere indgreb, kan det også meget nemt føre til voldsommere indgreb her i Danmark, fordi politikerne i højere grad vil kunne sige ”andre gør det også”. Forskningen viser, at landenes nedlukninger i foråret primært var drevet af, hvad nabolandene gjorde og ikke af pandemiens udvikling. Indtil videre er både nordmændene og svenskerne skeptiske overfor for eksempel tvungen brug af mundbind mv., så jeg krydser fingre og håber. Men jeg tror, at vi vil se flere stramninger. Hvad det bliver, er svært at gætte, for ”noget” kan jo være hvad som helst.

Men tror og mener er jo meget ukonkret. Så hvilke påstande vil jeg reelt stå på mål for? Her er tre konkrete bud, som I kan kalde mig på til maj.

1) 30. april 2021 har vi registreret 2.200 døde med COVID-19 i Danmark, svarende til mere end en tredobling af det nuværende dødstal. 

2) Inden 31. januar lukker politikerne igen barer og værtshuse helt.

3) Politikerne indfører inden 30. april begrænsninger i vores bevægelsesfrihed internt i Danmark (for eksempel ved udgangsforbud, grænser for hvor langt man må bevæge sig hjemmefra eller ved at lukke for rejser mellem forskellige dele af landet). Jeg tror ikke, at sandsynligheden er super stor for dette, og skulle jeg lave et væddemål på det, ville jeg kræve mindst odds 4,00. Men risikoen er stor.

Jeg bliver jævnligt beskyldt for at sige eller skrive ting, jeg ikke har sagt og skrevet (blandt andet her om masker). Men nu har vi en forudsigelse på skrift. Så nu er der for alvor mulighed for at lave fejl, der kan dokumenteres.

Når vi kommer til maj, hvor smitten sandsynligvis igen er meget lav, vil jeg desuden spå, at der (stadig) vil være to fløje: Dem, der mener, at nedlukningen virkede og reddede mange liv (måske vil de endda hævde, at det var relativt billigt). Og dem, der vil hævde, at det var folks adfærd (plus ting vi ikke kan gøre noget ved, som for eksempel befolkningstæthed, sæson osv.), der i sidste ende styrede pandemien. Hvem der har ret, må forskningen vise. Og det vil ikke overraske mig, hvis forskningen viser, at den frivillige adfærd var afgørende, mens fortællingen fra politikernes side vil være, at kun deres indgreb gjorde, at det ikke blev værre.

Held og lykke! Både med eventuelle væddemål og den kommende vinter.

-----

Jonas Herby (født 1978) er specialkonsulent i Cepos og debatterer med en klar liberal kant. Han har især fokus på betydningen af den offentlige regulering og prioriteringer i den offentlige sektor. Jonas Herby er cand.polit. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00