Jonathan Løw: Styrken ved at være forpligtet ud over sig selv

Af Jonathan Løw
Foredragsholder og iværksætter

Jeg tror på, at fremtiden tilhører de nysgerrige. Selvom jeg har startet virksomheder de sidste 18 år og har vundet flere priser inden for både ledelse og iværksætteri, så bilder jeg mig langtfra ind at have alle svarene.

Jeg tror faktisk nærmere, at desto mere man ved, desto mere bliver man klar over, at man ikke ved.

Ud fra denne lyt højere-filosofi kastede jeg mig for fire år siden ud i et vanvittigt projekt: Jeg ville interviewe 150 af verdens førende ledere, iværksættere og meningsdannere.

Én af nøglerne til at skabe langt flere fællesskaber går i mine øjne igennem ’at lytte højere’.

Jonathan Løw

Jeg ville samle deres viden i to antologier, der skulle gøre verden bedre. Intet mindre.

Første resultat af rejserne udkom i efteråret 2016, og i næste uge kommer så min anden bog i USA.

Ét af de yderst inspirerende mennesker, jeg har talt med på min vej, er Connie Hedegaard. Den tidligere danske miljøminister, EU-klimakommisær og Årets Europæer i 2014.

Connie Hedegaard er et kendt ansigt både på den danske og internationale politiske scene, og det skyldes ikke mindst hendes fremtrædende lederrolle, når det kommer til den globale klimadagsorden.

Men derudover var et af hendes hovedbudskaber i vores samtaler samtidig et af dem, der gik igen i næsten alle de 150 interviews, jeg havde fornøjelsen af at lave:

At vi som mennesker er forpligtigede ud over os selv.

Dette budskab er måske vigtigere end nogensinde i en tid, hvor den globale agenda synes at være blevet stadigt mere individualiseret.

Det er, som om vi både i den fysiske og digitale verden opbygger flere og flere egosystemer og færre og færre økosystemer.

Vi har godt nok som eksempel de såkaldte sociale medier, men i praksis er de alt andet end sociale. De er ego-orienterede.

Én af nøglerne til at skabe langt flere fællesskaber går i mine øjne igennem ’at lytte højere’. Det vil sige en bevidst nysgerrighed og lydhørhed over for andre mennesker og deres standpunkter og holdninger.

Eksempelvis har den amerikanske ledelsesguru Tom Peters gennemført et stort studie, som viser, at den gennemsnitlige leder kun lytter i 18 sekunder, før vedkommende afbryder en medarbejdere.

Også i virksomheder og organisationer er det et udbredt problem, at alt for mange lytter for at svare frem for at lytte for at lytte.

Vi er simpelthen blevet vænnet til, at vi er nødt til at ”komme på banen”, hvis vi ikke vil blive glemt eller overset.

Dette medfører samtidig, at når lydhørheden falder, så stiger vores fokus på ”det indre” i os.

Vi skal selvudvikle os. Vi skal realisere os selv. Men der er også en stærk modbevægelse i gang, og det var den, jeg mødte iblandt de 150 internationale topfolk, jeg mødte – herunder Connie.

Connie Hedegaard brugte ikke formuleringen ’at lytte højere’, men hun gjorde det klart, at god og autentisk ledelse blandt andet handler om følsomhed, men i høj grad også om at evne at holde hovedet koldt og tænke strategisk.

En del af den strategiske tænkning går ifølge Hedegaard igennem strategisk lytning. Altså evnen til at lytte for at lytte frem for at lytte for at tale.

En væsentlig ingrediens i dette er for Connie Hedegaard det at forberede sig grundigt til mødet med et andet menneske.

Connie fortalte mig, at hun i sit arbejde altid bruger rigtig mange kræfter på at forberede sig godt inden sine møder.

De mennesker, hun forhandler med, er måske ikke hendes personlige livsvenner, men omvendt er det rigtig vigtigt, at hun forstår, hvor de kommer fra. Det vil sige, hvad er deres bekymringer? Hvad er deres baggrund og så videre?

Connie Hedegaard mødtes eksempelvis med Kinas klimaledere et utal af gange igennem et helt årti, og inden hvert møde forsøgte hun altid at holde sig ajour i forhold til, hvad der rørte sig i Kina netop da. Hvad var situationen? Hvad var mulighederne?

Det betød i praksis, at selvom hun godt kunne sidde over for Kinas repræsentant og blive frustreret over, at han ikke rykkede sig hurtigere i forhold til klimadagsordenen, så kunne hun på grund af sin research bedre sætte sig i hans sted og møde ham der, hvor han er.

Det forhindrede hende i konstant at afbryde ham, da hun ikke blot ville give udtryk for sine egne holdninger og meninger, men oprigtigt ønskede at forstå modparten som led i en konstruktiv og resultatorienteret dialog.

Netop denne evne til at forstå andre mennesker dybere bliver en afgørende kvalifikation i fremtiden – inden for både det private erhvervsliv og det offentlige. Det er alle bøgernes 150 guruer enige om.

Vi kan ikke gøre os forståelige over for andre mennesker, før vi har forstået dem. Det er tilfældet, uanset om vi taler medarbejdere, kunder eller medborgere.

I førnævnte tilfælde kunne Connie Hedegaard ikke bruge en eventuel frustration til noget, for hendes opgave var at forstå, hvad der talte i den kinesiske klimaleders sammenhæng og på den baggrund kunne komme med nogle relevante argumenter i forhold til at flytte ham.

Essensen er derfor for Hedegaard og for fremtidens succesfulde ledere en kombination af god forberedelse og lydhørhed.

Nu fremhæver jeg Connie Hedegaard som eksempel, men denne tilgang er vigtig, uanset på hvilket niveau du er leder, eller hvem du sidder over for.

Dertil kommer styrken ved at tænke sig selv som en del af noget større. Lad mig forklare dette nærmere.

I Connie Hedegaards tilfælde valgte hun samtidig at tænke sådan om sin rolle som autentisk leder, at hun sad over for de betydningsfulde mennesker, hun forhandlede med, i kraft af sit ansvar som enten minister eller EU-kommisær.

Det betød, at det ikke var hende som person, der sad i forhandlingslokalet, men Connie Hedegaard som repræsentant for Danmark eller Europa.

Det gav hende den fordel, at det ikke var lille Connie fra Holbæk, der sad over for lederen af verdens største nation Kina.

Fordelen ved dette var, at hun godt kunne være fuldstændig autentisk og ærlig i sin dialog og sit møde med det andet menneske, men at hun samtidig huskede på, at hun repræsenterede 500 millioner europæere, når hun argumenterede over for vedkommende.

Hun sagde altså ikke tingene som Connie Hedegaard, men som repræsentant for noget større.

På den måde har Connie Hedegaard og de mange andre spændende iværksættere og ledere, jeg har mødt på mine rejser, altid følt, at de har været forpligtigede ud over sig selv.

Det har tankevækkende nok gjort det meget nemmere for dem dels ikke at blive star-struck og dels at bevare passionen og ønsket om at gøre en forskel, fordi potentialet ud fra den optik er så kæmpestort og vigtigt.