Julekalender: Eva Flyvholm vil have et rødt, grønt og solidarisk Europa

Hvilken dansk politisk modstander i EU-regi har du mest respekt for? 
Det er nok Christina Egelund, der gennem længere tid var EU-ordfører for Liberal Alliance og stillede op til sidste europaparlamentsvalg. Hun var rigtig god. Der er selvfølgelig mange ting i forhold til begejstringen for handelsaftaler og andet, hvor vi fra Enhedslistens side absolut ikke er enige med Liberal Alliance, men Egelund var ærlig i meget af sin argumentering, og det var forfriskende, at Liberal Alliance havde en kritik af, hvordan tingene fungerer i EU. 

Hvad er det bedste ved at arbejde med EU-politik – og hvad er det værste? 
Det bedste er, når der er muligheder for at lave forbedringer og forandringer. Det lykkedes os i Enhedslisten at få samlet et flertal i Folketinget for, at man måtte forbyde farlige hormonforstyrrende stoffer i sutter og ting til babyer. Det stred mod EU's regler, men det ledte faktisk til, at man også i EU-regi forbedrede nogle af reglerne. Det viser, at der er et stort potentiale for at udfordre, hvad vi faktisk kan gøre. 

EU-politik er træls, fordi EU tit bliver brugt som en undskyldning. Der er en tendens til, at man både i Danmark og i andre lande bruger det som en sovepude og siger, at man ikke vil gøre noget ved et problem, før der er en fælles EU-løsning. Og så sker der bare aldrig noget. 

Hvilke temaer synes du skal på dagsordenen i EP-valgkampen? 
I Enhedslisten vil vi rigtig gerne diskutere, hvordan vi får et mere rødt, grønt og solidarisk Europa. Det handler for eksempel om, hvordan vi bekæmper skattely. Og får en bedre regulering af især kemikalieområdet og sikrer, at vi kan lovgive mod farlige kemikalier. Endelig er der hele spørgsmålet om social dumping. Senest har vi haft sagen om filippinske lastbilchauffører, der boede under helt vanvittige forhold. Det er vigtigt for os, at man både nationalt gør, hvad man kan, men vi er også nødt til at kigge på EU's rolle i forhold til social dumping, for det er desværre EU's regler, som i høj grad muliggør det. Det vil vi gerne lave om på.  

Hvem er det mest imødekommende folkefærd i Europa? 
Jeg har selv boet i Irland som udvekslingsstuderende, og irerne er godt nok søde. Det var nemt at være fremmed; det var bare at gå ned på pubben, og så blev man inviteret til at sidde og snakke og få en pint med.  

Hvordan fejrer du jul? 
1. december mødes vi i mit gamle kollektiv og spiser medisterpølse og grønlangkål. Det er en virkelig hyggelig tradition, som et par nordjyder fra kollektivet har introduceret.
Derudover har vi tit holdt jul i Sverige, hvor min familie har en ødegård. Her er det dejligt at gå ud i skoven og fælde et juletræ. Denne jul bliver fejret i Sorø med min lille dreng, Bjørn, og min mand, Søren. 
Jeg har to meget vigtige stykker julepynt. Det ene er en glaskugle fra Bethlehem i Palæstina, hvor vi var nede og løbe Palæstina-maraton. Der købte jeg nogle meget fine små glaskugler, som var lavet af palæstinensere. Et andet stykke favoritjulepynt er "Kravle-Per", hvilket er Per Clausen som julenisse.  

Hvad kan europæerne lære af danskerne, og hvad kan danskerne lære af europæerne?  
Når folk kigger mod Danmark og Norden, ser de, hvad en velfærdsstat kan levere. De ser, at alle har mulighed for sundhedsbehandling og uddannelse. Det er noget af det vigtigste og mest danske. Men det er samtidig noget af det, der er allermest under pres. Jeg oplever, at vores velfærd bliver forringet i øjeblikket, og det er meget problematisk.  

Og hvad kan vi lære af andre? Vi kunne nok godt være lidt mere imødekommende i Danmark. Det er svært for udlændinge at komme ind på livet af danskerne. Især nu, hvor der er så meget fokus på strammere regler for flygtninge og indvandrere. Vi kunne godt kigge andre steder hen for lidt mere åbenhed og varme.