Julekalender: Løhde skelner mellem politiker-Sophie og privat-Sophie

Hvorfor gik du ind i politik?
Det var egentlig ikke med vilje. Men jeg kommer fra et politisk aktivt hjem med en mor, der har været borgmester to gange, og min opdragelse gik efter devisen: Hvis du har noget at brokke dig over, så gør noget ved det.

Jeg var i praktik hos Socialdemokratiet på Christiansborg, fordi jeg var fast besluttet på, at jeg i hvert fald ikke skulle gå i min mors fodspor. Men jeg måtte være ærlig og sige, at det projekt altså ikke var noget for mig. Og jeg afslører ikke for meget ved at sige, at den dag, praktikken sluttede, indløste jeg mit medlemskab hos Venstre.

Så jeg plejer altid at drille de unge fra VU og sige, at hvis vi skal have en masse nye medlemmer, skal vi bare sørge for at få dem i praktik hos Socialdemokratiet – så kommer medlemmerne helt af sig selv.

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?
Der vil jeg gerne fremhæve Lars Løkke. Dels for at være en ekstremt visionær politiker og dels for hans politiske bedrifter og eminente evne til at sætte sig ind i meget forskelligt stof. Han er for mig at se en af de politikere i nyere politisk tids historie, der har sat de største aftryk i det danske samfund.

Jeg synes, der må være grænser for, hvor meget man skal udlevere af sig selv som politiker. At blive kastet op i luften i små fine kjoler samtidigt med, at man står med store og svære sager – det synes jeg bare er svært foreneligt.

Sophie Løhde
MF (V)

Fra den modsatte fløj vil jeg nævne damen med håndtasken, Marianne Jelved. Som formand for De Radikale og ikke mindst økonomiminister var hun en meget markant skikkelse i dansk politik, der ikke var bange for at gå op imod de store drenge – hun er sej.

Hvad er det første du gør, når du kommer ind ad døren efter en lang arbejdsdag?
Jeg trækker i gummistøvlerne og går i skoven eller på stranden med vores golden retriever, Baeley, som er verdens rareste hund. Jeg elsker også at løbe, men min løbekarriere nåede virkelig et lavpunkt, da jeg var minister.

Afslapning for mig er sådan set også at lægge alle digitale kommunikationsremedier fra mig – telefon, iPad, computer – og være til stede med min familie. I al beskedenhed er jeg faktisk rigtig god til det. Det er klart, jeg har et liv, hvor jeg er meget på, men jeg forbeholder mig også retten til at sørge for at have tid med familien, hvor det er dem, der er i fokus.

Så det er vigtigt for dig at prioritere både politiker-Sophie og privat-Sophie?
Ja. Jeg er nok en rimelig privat type. Jeg synes, vi politikere har krav på privatliv, og jeg synes også, der må være grænser for, hvor meget man skal udlevere af sig selv på forskellige måder.

Jeg sætter en ære i at være en seriøs og dedikeret politiker, og jeg har eksempelvis sagt nej til at være med i Vild med Dans. At blive kastet op i luften i små fine kjoler samtidigt med, at man står med store og svære sager – det synes jeg bare er svært foreneligt.

Jeg havde faktisk oprindeligt sagt ja til at være med i "Kender du typen". Men da jeg et stykke tid inden så et afsnit, kunne jeg bare se, hvordan de åbnede skabene ude på toilettet, og da lyste mine røde lamper over det hele.

Der synes jeg, det er vigtigt at være sig selv. Ens hjem er jo familielivets hellige haller, og det havde jeg ikke lyst til at dele med hele Danmark.

Vil du alligevel dele, hvad der fylder i din bogreol?
Jeg ville ønske, at der var tid til at have en spændende bog liggende på mit natbord, men i øjeblikket er jeg så træt, når jeg kommer hjem, at det ikke er bogreolen, der trækker i mig.

Bøger er for mig lig med afslapning og ferie – i sommerferien læste jeg 'Befrielsens Øjeblik'. Jeg kan også godt lide politiske biografier. En af mine yndlings er Hans Engells 'Farvel til Slotsholmen', fordi den giver et indblik i politik under Schlüter-regeringen – før min tid.

Hvad er din yndlings-tv-serie?
Min guilty pleasure er Matador, som jeg har set usædvanligt mange gange. Da Lars Løkke i sin nytårstale nævnte, at han har set Matador op imod 20 gange, lød det fra Karsten Hønge, at "så mange timer kan man ikke have brugt på Matador". Og jeg vil give Hønge ret i at være kritisk over for det – bare med omvendt fortegn, for jeg synes faktisk, det er for ringe, at Løkke kun har set Matador op imod 20 gange.

Altså det er jo heller ikke for sjov, der er 24 afsnit i Matador, vel? Serien fungerer også som julekalender for voksne – den kan alt.

Hvilken konkret politisk forandring vil få dig i julestemning?
Vi har fået en klimalov, men det er jo ikke nok at kunne sætte hak ud for den målsætning.

Vi vil videre til det væsentlige, som er at forhandle en konkret handlingsplan. De unge mennesker på gaden har jo sendt et opråb til os politikere om at droppe de store ord og udvise konkret handling. Så jeg håber, regeringen er i arbejdstøjet.