Justitia: Trygheds- og sikkerhedspakken mangler retsgarantier for borgerne

Af Jacob Mchangama og Birgitte Arent Eiriksson
Direktør og vicedirektør, Justitia

Da regeringen sidste år præsenterede 16 tiltag, der skal styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum, skabte det stor debat om grænserne for overvågning af borgerne.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) lagde mildest talt ikke låg på debatten, da han senere i en forespørgselsdebat gav udtryk for, at frihed stiger med overvågning.

Udspillet har sidenhen udmøntet sig i en stribe lovforslag, der nyligt har været i høring.

Indgreb skal ledsages af restgarantier
Selvom vi i Danmark er langt fra både kinesiske og nordkoreanske tilstande, er der al mulig grund til at have de kritiske briller på, når der indføres øget overvågning, som medfører mærkbare indgreb i borgernes frihedsrettigheder.

Sådanne indgreb bør under alle omstændigheder ledsages af styrkede retsgarantier for borgerne. For som justitsministeren selv anerkender, bliver der her taget drastiske redskaber i brug.

Med øget tv-overvågning bør der følge en reel og smidig adgang for borgerne til at klage over uberettiget overvågning.

Jacob Mchangama og Birgitte Arent Eiriksson
Drektør og vicedirektør, Justitia

Et af de helt store stridspunkter er den øgede brug af tv-overvågning. Sådan overvågning kan utvivlsomt hjælpe politi og efterretningstjenester med efterforskning.

Men spørgsmålet er, om overvågningen vil have en præventiv effekt. Særligt når vi ved, at Københavns Politi i 2012 stoppede en udvidelse af kameraovervågningen på Strøget i København, da effekten ikke stod mål med udgifterne.

Forebygger ikke spontan vold
Et nyt stort metastudie af videoovervågning har vist, at videoovervågning har en præventiv effekt, hvis man for eksempel vil reducere omfanget af biltyverier fra parkeringspladser, hvorimod der ikke ses en målbar effekt på vold og uorden.

Samtidig er det velkendt, at kriminalitet som for eksempel trusler og voldsudøvelse ofte opstår spontant, men tv-overvågning forebygger ikke spontant opstået kriminalitet, hvilket også er fremhævet af Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd, i denne debat.

Og er der tale om planlagt alvorlig kriminalitet, kan gerningspersonerne maskere sig, hvilket kan gøre overvågningen helt eller delvist ubrugelig i efterforskningen.

Der er således en stor sandsynlighed for, at regeringen sælger falsk tryghed, hvis man indfører øget overvågning for at imødegå og forhindre bombesprængninger, skyderier og anden voldskriminalitet, som begås af hærdede bandekriminelle mv.

Borgerne skal kunne klage
Med sagerne om mangelfuld håndtering af både teledata og dna-bevismateriale frisk i erindring rejser den øgede overvågning også spørgsmål om, hvorvidt myndighederne overhovedet er i stand til at håndtere og beskytte den øgede mængde data.

Det må således anses for tvivlsomt, om den markante udvidelse af adgangen til tv-overvågning er et effektivt og egnet redskab til at bekæmpe kriminalitet – ligesom det kan diskuteres, om det er et proportionalt indgreb i borgernes frihedsrettigheder, herunder særligt borgernes ret til privatliv, som samtidig er fundament for udøvelsen af en række andre frihedsrettigheder.