K-borgmester opfordrer Pape og partiledelsen til at lukke Sjælsmark

De konservative politikere i regeringen bør arbejde for at lukke Udrejsecenter Sjælsmark.

Det fortæller Hørsholm Kommunes borgmester, Morten Slotved (K), i et stort interview med Altinget om forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark.

Her fortæller borgmesteren også om stigende udgifter til sagsbehandlinger på grund af børnenes mistrivsel, og at kommunens socialrådgivere undersøger mulige overgreb som konsekvens af et ønske om at forlænge forældrenes sagsbehandlingstid.

Klar opfordring: Luk Sjælsmark
56 underretninger. 3 anbringelser. 1.350 timers sagsbehandlingstimer i 2018.

Det er en statsinstitution, og hvis jeg havde haft en institution med så mange underretninger, så havde jeg lukket den.

Morten Slotved (K)
Borgmester, Hørsholm Kommune

Sådan lyder de kontante kendsgerninger for Udrejsecenter Sjælsmark. Tallene er et resultat af, at Udrejsecenter Sjælsmark på grund af en ændring i udlændingeloven med den borgerlige regering ved roret fra februar 2016 også rummer børnefamilier og ikke kun afviste asylansøgere og personer på tålt ophold, som var det oprindelige formål.

Det er samtidig de konsekvenser, der får Hørsholms konservative borgmester til at banke i bordet og opfordre sin partiledelse til at lukke Udrejsecenter Sjælsmark.

For problemerne med børnenes mistrivsel, som Ombudsmanden og Røde Kors i slutningen af december i skarpe vendinger også har gjort opmærksom på, belaster forvaltningen i en sådan grad, at det tager tid fra andre Hørsholm-borgere. Og han vil ikke længere stå på mål for den del af regeringens politik, der fører til underretning på underretning og slider på de kommunale sagsbehandleres mentale velbefindende.

Budskabet til partiledelsen fra borgmesteren er derfor klart: Jeg kan ikke længere sidde problemerne overhørig. I bliver nødt til at gøre noget.

Morten Slotved, borgmester i Hørsholm Kommune, hvad er det grundlæggende problem med Udrejsecenter Sjælsmark?

”Det er, at vi får 56 indberetninger på den institution.”

Hvordan bør man behandle de her børn, som du ser det?

”Dem behandler vi på samme måde, som vi behandler Hørsholmbørn. Vi lever op til vores del, og så er det Folketingets opgave at finde ud af, hvordan de skal behandle familierne.”

Men du vil gerne have, at man gør det anderledes?

”Jeg vil gerne have, at man ikke får 56 indberetninger på et år, så jeg mener klart, at der er noget galt, og at Folketinget må påtage sig sit ansvar og finde ud af, hvad de så ønsker.”

Så handler det vel også om den politik, som regeringen og dit eget parti fører?

”Det er Folketinget, der har ansvaret for de udsendte, så det er helt korrekt, at det er alle partier, der skal finde ud af, hvordan de ønsker at løse udsendelsesproblematikken.”

"56 underretninger er uacceptabelt"
Er du enig i den retning, som dit eget parti er med til at understøtte p.t.?

”Jeg støtter totalt op om De Konservative, og jeg er meget glad for vores stramme politik om, at de udviste skal ud af landet.”

Men er du også så glad for den stramme politik, at du synes, det er et nødvendigt onde, at børnene skal være på Sjælsmark?

”Jamen, Folketinget skal finde ud af, hvordan de ønsker at løse den opgave. Mit parti går ind for en stram udlændingelovgivning og går ud fra, at vi skal udvise dem, der skal udvises, og så skal Folketinget finde ud af, hvor de kan finde deres kompromis. Det skal jeg ikke blande mig i.”

Clasher din opbakning til dit eget parti ikke med dit ønske om, at børnene ikke skal være på Sjælsmark?

”Jeg siger ikke, om børnene skal være på Sjælsmark eller ej. Jeg siger, at vi har en institution, der ikke leverer. Vi har en institution, der leverer 56 underretninger på et år, og det mener jeg er uacceptabelt. Man skal finde ud af, hvordan man gør, og jeg opfordrer klart til, at man lukker Udrejsecenter Sjælsmark. Så er man ude over det problem.”

Der bliver talt meget om den borgerlige ordentlighed, som Konservative også ser sig selv som en del af. Kan man godt tale om borgerlig ordentlighed og samtidig have børn på Sjælsmark?

”Folketinget skal finde ud af, hvordan de ønsker at løse situationen med de afviste asylansøgere. I forhold til min ordentlighed skal man have gjort noget ved, at der findes 56 underretninger på et år på en institution. Det er den del, jeg vil klage over.”

Men hvad synes du, at man skal gøre så?

”Jeg er ikke valgt til Folketinget. Folketinget ejer og driver et udrejsecenter, og det er dem, der skal finde ud af, hvordan de ønsker at gøre, og det skal man finde et kompromis for i Folketinget.”

Men du har jo blandt andet opfordret Folketinget til, at I skal kompenseres økonomisk for den stigende sagsbehandlingstid. Så kan du vel også have en opfordring til Folketinget om en mulig løsning på de 56 underretninger?

”Min løsning er at lukke det center. Og så må man finde ud af, hvordan man så ønsker at løse den opgave på anden vis.”

Så mener du, at Konservative i Folketinget bør arbejde for en lukning af Udrejsecenter Sjælsmark?

”Det mener jeg helt klart. Jeg håber, at alle partier vil arbejde på at lukke Udrejsecenter Sjælsmark.”

Stigende antal sager belaster forvaltningen
Mængden af tid, kommunen bruger på blandt andet børnefaglige undersøgelser, forebyggelsestiltag og anbringelsessager fra Udrejsecenter Sjælsmark er steget fra 300 timer i 2017 til mere end 1.350 timer i 2018.

Omgivelserne på Udrejsecenter Sjælsmark slider ikke udelukkende på børnene og deres familier, der opholder sig på den gamle kaserne i Hørsholm. Det belaster også kommunens sagsbehandlere, der føler sig magtesløse, når sag efter sag lander på deres bord, fortæller borgmesteren. For kommunen har ikke ansat flere medarbejdere, så socialrådgiverne i kommunen er nødsaget til at løbe stærkere og stærkere for at nå det hele – og det tager tid fra Hørsholmborgerne.

Hvad siger tallene om det pres, der er på jeres forvaltning?

”Der kommer et større pres. En stor andel af vores underretninger er på børn fra Sjælsmark.”

Tager det tid fra andre borgere?

”Ja, det gør det jo. Det er ressourcer, vi tager fra vores budget, og sådan er det jo bare. Det hele er en prioritering.”

Så der er nogen, der bliver prioriteret mindre, fordi I har udrejsecentret?

”Vi bruger én medarbejder cirka, og den ressource havde vi selvfølgelig brugt anderledes, hvis ikke vi havde haft Sjælsmark.”

Kan man sige noget samlet om, hvordan det belaster forvaltningen?

”Jeg vil hellere sige, at det er en belastning. Det er sager, vi ikke er vant til at se. Det er nogle stærkere sager og mere socialt udsatte sager, og man kan også godt være mere magtesløs, i forhold til hvad det er for sager, for det er ikke den type sager, vi ser flest af. Der er flere ekstreme sager ude på Sjælsmark.”

Oplever sagsbehandlerne, at de ikke kan gøre nok?

”Sagsbehandlerne har de muligheder, som de nu engang har. De har de samme muligheder for Sjælsmarkbørnene som Hørsholmbørnene, og de kan gøre de samme ting.”

Sagsbehandlerne føler sig magtesløse
Hvad består magtesløsheden så i?

”Hvis du læser Ombudsmandens rapport, så beskriver han det meget godt. Sådan tror jeg, at jeg vil sige det.”

Jeg vil gerne høre det med dine ord også?

”Jeg henviser til Ombudsmanden.”

Du nævner selv Ombudsmandens rapport, og vi kender fra kilder til rimelig konkrete og bemærkelsesværdige episoder oppe fra Sjælsmark. Kan du sætte ord på med afsæt i virkeligheden og give nogle overordnede eksempler på, hvordan virkeligheden er for børnene på Sjælsmark?

”Min vinkel er, at hvis vi kan få over 50 indberetninger på cirka 118 børn i 2018, så mener jeg, at der er noget galt med institutionen. Der er noget galt med den måde, vi behandler de børnefamilier på, og det har jeg det skidt med at sidde overhørig.”

Hvad er det helt præcis, der sker deroppe? Kan du komme det nærmere?

”Ikke andet end at vi får de underretninger, og det betyder, at staten må tage sit ansvar på sig. Det er en statsinstitution, og hvis jeg havde haft en institution med så mange underretninger, så havde jeg lukket den. Det vil jeg ikke lægge skjul på.”

Undersøger bevidste overgreb
Det er komplicerede sager, der lander på sagsbehandlernes skriveborde i Hørsholm Kommune. Folketingets Ombudsmand har ved to uanmeldte besøg i slutningen af 2018 ved selvsyn konkluderet, at børnene på Sjælsmark lever under ”svære forhold”, der er med til at ”vanskeliggøre deres opvækst og begrænse deres muligheder for naturlig udvikling og livsudfoldelse”.

I tre tilfælde har mistrivslen været så grel, at kommunen har anbragt tre børn fra Sjælsmark. Dertil skal lægges, at Folketingets Ombudsmand har sået tvivl om, hvorvidt den praksis overhovedet er lovlig. For kommunen foretager lige nu anbringelserne med henvisning til bestemmelserne i serviceloven. Eneste problem er bare – som Ombudsmanden gør opmærksom på – at den praksis ikke nødvendigvis er lovlig. Retsgrundlaget er med Ombudsmandens egne ord ”spinkelt” og kan i princippet betyde, at lovligheden af anbringelserne kan vise sig at være ulovlig.

Den juridiske tvist har embedsmænd i Justitsministeriet og Børne- og Socialministeriet siddet sammen for at løse, og det arbejde skal nu drøftes i regeringens magtfulde koordinationsudvalg.

Og for at tilføje en sidste krølle på den i forvejen komplicerede sagsbehandling skal sagsbehandlerne i kommunen også undersøge, om familierne begår bevidste overgreb på deres børn. For at forlænge sagsbehandlingen og dermed at strække deres ophold i Danmark i endnu længere tid.

Det gav borgmesteren blandt udtryk for i et interview om anbringelserne til Berlingske: ”Der er jo mange spekulationer i sådan noget: Er det en måde at blive i Danmark på? Det er en af de svære udfordringer, vi ser. Sker der bevidste overgreb på børn, fordi det forlænger sagsbehandlingen,” lød det fra borgmesteren kort før jul.

Det er vildt
Du siger det i en spørgende retorik. Vil du ikke forklare, hvad du mente med det citat?

”Det er nogle overvejelser, som vores sagsbehandlere skal have. Hvorfor er det, at de her underretninger kommer? Hvad sker der i familien? Hvorfor foregår de overgreb mod børn? Og der er mange parametre, man skal have med i overvejelserne, og det er ikke den type overvejelser, man normalt ser med Hørsholmbørn. Det er en specifik problematik, der er med udrejsecentret.”

Du siger, at det er en specifik problematik, man har. Men er det også en konkret problematik? Altså findes der eksempler på, at der foregår overgreb på børn for at forlænge sagsbehandlingstiden, så familierne kan blive længere tid i Danmark?

”Vi kan jo ikke bevise det. Men når vi skal lave den samlede vurdering af børnefamilierne og underretningerne, skal vi have med, hvad familierne tænker, hvorfor det sker, og hvad de reelle hensigter er.”

Hvad fik dig til at gå ud og sige lige præcis det her?

”Fordi det er noget, vores sagsbehandlere skal undersøge, når de får en underretning. Det er vildt, at vi har nogle mennesker i de her situationer, som man skal undersøge for forskellige muligheder, hvorfor de mulige overgreb mod børn sker. Alle de ting og vinkler skal vendes, og det er vildt, at man har de overvejelser og skal undersøge, om det er det, der er sket.”

Du siger selv, at det er en del af sagsbehandlernes overvejelser, men at I ikke kan bevise, om det er noget, forældrene specifikt spekulerer i ….

”Det kan man jo ikke ...”

Nødt til at undersøge alle vinkler
Men hvis man ser det fra familiernes synspunkt, er det så ikke en rimelig voldsom anklage at gå ud med, hvis det ikke har hold i virkeligheden?

”Jeg siger, det er en af de overvejelser, som man skal have. Vi bliver jo nødt til at undersøge alle de vinkler, der kan være omkring en underretning. Alle de vinkler skal vi have afdækket. Og der er blandt andet, hvad incitamentet er, og hvad baggrunden for, at familien er dysfunktionel og ikke fungerer.”

Men hvor kommer de overvejelser så fra?

”Jamen, altså … Sådan er en sagsbehandling. En sagsbehandling foregår ved, at man skal kigge på alle de muligheder og årsager til, at underretningen er kommet. Og der kigger man jo specifikt på, hvad årsagerne er, og der skal vi have alle muligheder åbne og have dem afdækket.”