Kåre Mølbak: Den flade coronakurve kan – måske – spare liv samlet set

STRATEGI: Sundhedsstyrelsen vurderer, at den første coronabølge er fladet så meget ud, at den kan strække sig året ud. Regeringen får kritik for at trække pinen i langdrag, men toprådgiveren fra Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, vurderer, at resultatet af den flade kurve kan blive færre døde samlet set. Der er dog ingen garanti.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kristine KorsgaardCecilie Toft

Hvis man som borger eller erhvervsdrivende havde håbet på en tiltrængt sommerpause mellem det, der har været kaldt den forventede første og anden bølge af coronavirus i Danmark, er der nedslående nyt i den seneste statusrapport fra Sundhedsstyrelsen.

Her lyder prognosen nemlig, at regeringens forskellige tiltag for at begrænse smitten formentlig vil betyde, at vi ikke får en stor første bølge, men snarere en ”langstrakt bølge, der vil strække sig langt ind i efteråret, måske endda året ud”. 

Betyder det, at udbredelsen af coronasmitte i Danmark er blevet bragt så langt ned, at vi skubber problemerne foran os? Står vi over for et uundgåeligt antal dødsfald og alvorligt syge, som samlet set vil være det samme, uanset hvor flad smittekurven bliver? 

Det er blandt de centrale spørgsmål i diskussionen om regeringens coronastrategi. Og tirsdag kom en af regeringens øverste rådgivere, direktør og professor ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak, med sit bud på et svar.

Han vurderer, at der er en vis chance for, at man ved at flade kurven meget ud kan ende med færre døde og alvorligt syge samlet set:

"Det er et rigtig godt spørgsmål, og det er virkelig svært at se så langt frem i tiden. Men med denne her 'dans', hvor vi kommer til at danse med virus og hinanden, er det min vurdering, at vi kommer til at ende med et færre antal syge og et færre antal døde. Og måske også færre smittede, frem til der kommer en vaccine eller en effektiv behandling. Og det, synes jeg, er rigtig, rigtig positivt," sagde Mølbak ved tirsdagens pressemøde i Statsministeriet, hvor Mette Frederiksen også varslede en yderligere åbning af dele af samfundet, fordi smittetallene ser så positive ud.

Vi skal undgå disse begivenheder
Professor Kåre Mølbak uddybede, at en forudsætning for at kunne spare liv og indlæggelser samlet set over en lang periode afhænger af, at vi i Danmark undgår de såkaldte superspredningsbegivenheder.

"Vi ser mere og mere, at epidemien bliver meget drevet af enkeltbegivenheder. Man så det for eksempel ved et karneval i Sydtyskland, og man så kirkelige menigheder i Sydkorea, som gav rigtig meget smitte. Hvis vi kan undgå den slags begivenheder og udbrud på danske institutioner og plejehjem og så videre, hvor epidemien virkelig kan tage fart, har jeg en begrundet formodning om, at vi kan komme ud af det ikke alene med en mere langstrakt kurve, men også en kurve, hvor nettoresultatet bliver betydeligt mere gunstigt, end vi oprindelig så. Jeg er forsigtig optimist," sagde Kåre Mølbak.

Læs også

Har vi lukket unødigt voldsomt ned?
Spørgsmålet om gevinsten ved den meget flade smittekurve er centralt, fordi nedlukningen af dele af det danske samfund koster samfundet millioner af kroner for hver dag, der går. Så hvad får vi egentlig ud af at holde epidemien på ultralavt blus, mens der er ledige lægehænder og respiratorer på sygehusene, og tusindvis af danskere alligevel kan se frem til at skulle smittes senere på året?

Der bliver fra stadig flere sider sat spørgsmålstegn ved, om regeringen har lukket unødigt voldsomt ned med katastrofale konsekvenser for økonomien.

For eksempel har tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith sagt i Politiken, at det er vigtigt at få flere smittet nu, så første bølge ikke trækkes så langt, at den glider direkte over i anden bølge uden nogen pause for samfundet. 

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i sine klummer i BT talt for, at vi bør ligge så tæt på maks.-kapaciteten i sundhedsvæsenet som muligt for at undgå en for lang periode med diverse nedlukningstiltag.

Også direktør i Cepos Martin Ågerup har i et blogindlæg i Jyllands-Posten spurgt, om ikke regeringen så at sige lader befolkningen blive smittet for langsomt.

Smitten falder mere end ventet
Ved tirsdagens pressemøde gav Kåre Mølbak på den ene side ny næring til kritikken, da han oplyste Seruminstituttets seneste vurdering af det såkaldte smittetryk.

Mølbak fortalte, at regeringens tiltag har været så effektive, at man både kan gennemføre de varslede åbninger af skoler og daginstitutioner og samtidig lave en lille yderligere åbning og stadig se et faldende antal smittede. 

Han oplyste, at smittetrykket – det vil sige tallet for, hvor mange andre mennesker en coronasmittet forventes at give virus videre til – nu vurderes at være helt nede på 0,6.

Efter nedlukningen af dele af samfundet 12. marts vurderede Statens Serum Institut, at tiltagene ville kunne bringe smittetrykket ned fra estimeret 2,1 til mellem én og halvanden. Men nu vurderer Kåre Mølbak og instituttet altså, at vi er langt under det niveau, og at yderligere åbning stadig vil holde smittespredningen et godt stykke under én person per coronasmittet. Dermed vil der stadig være et stykke op til de 1,2, som sundhedsmyndighederne navigerer efter med den gradvise genåbning.

På den anden side gav Kåre Mølbak med sin vurdering af, at den flade kurve i sidste ende kan spare liv, skyts til dem, der argumenterer for en meget forsigtig strategi for genåbning af samfundet.

Regeringen vil forhandle med partier om mere åbning
Altinget spurgte ved pressemødet statsminister Mette Frederiksen, hvad det konkret kan komme til at betyde, hvis den første bølge af corona i Danmark strækker sig året ud.

Skal danskerne så regne med at holde afstand til hinanden resten af året? Eller vil regeringen i stedet satse på at udvide behandlingskapaciteten mere generelt, så sundhedsvæsenet kan klare flere patienter?

"Hvis vi valgte som samfund at ignorere den rådgivning, der er fra sundhedsmyndighederne, og som jeg forventer vil være der i et pænt stykke tid endnu – jeg kan ikke sætte en dato på – men hvis vi som befolkning sagde, at nu vil vi begynde at give hånd igen, kramme igen, kindkysse og så videre, er det vel relativt sandsynligt, at vi kommer ind i den røde kurve. Og så kan man ikke sidde og tilrettelægge sig til en anden kapacitetsudnyttelse i sundhedsvæsenet," svarede Frederiksen blandt andet og varslede dermed, at de to meters afstand kan gælde i en rum tid endnu.

"Så længe sundhedsmyndighederne anbefaler os at holde afstand for at have kontrol med smitten, vil det være min klare anbefaling, at vi efterlever det," sagde statsministeren.

Mette Frederiksen meddelte også på pressemødet, at hun ville indkalde partierne til forhandlinger om, hvordan den delvise genåbning af samfundet skal udvides. Forhandlingsmødet blev afholdt kort tid efter pressemødet, og alle Folketingets partier har nu fremlagt deres ønsker til genåbning.

Ifølge Politiken vil både SF, V, K og DF have genåbnet retssalene. Radikale, SF og DF har også øjne på efterskoler, højskoler og liberale erhverv, mens Enhedslisten er mest optaget af regeringens teststrategi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kåre Mølbak

Professor og fhv. faglig direktør, Statens Serum Institut
læge (1985), dr. med. (2001)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00