Debat

Karen West: Det handler ikke om ligestillingskampen, når jeg mener, Joy Mogensen ikke bør være minister

REPLIK: Når jeg ikke mener, at Joy Mogensen burde være udpeget til minister, handler det ikke om hende eller om ligestilling. Det handler om mit fag. Derfor er Harun Demirtas indlæg et løgnagtigt personangreb, skriver jordemoder og debattør Karen West.

Et nyfødt barn kræver ro og symbiose med sin mor, og derfor handler det ikke om ligestilling eller Joy Mogensens person, hvorvidt hun kan være minister, skriver Karen West.
Et nyfødt barn kræver ro og symbiose med sin mor, og derfor handler det ikke om ligestilling eller Joy Mogensens person, hvorvidt hun kan være minister, skriver Karen West.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karen West
ligestillingsaktivist, debattør og jordemoder

Altinget har valgt at bringe et underlødigt og løgnagtigt personangreb mod mig på baggrund af mine ytringer i Berlingske i anledning af Joy Mogensens ministerudnævnelse. Harun Demirtas skriver:

"Hvordan det hænger sammen med, at man vil frigøre kvinder og samtidig stempler en ny kulturminister, der glæder sig til at få sit barn i armen, til at ikke kunne leve op til rollen som mor, fordi hun er 'enlig mor', forstår jeg ikke."

Det var ikke det, jeg udtalte til Berlingske, da de ringede til mig efter mit opslag på Facebook, hvor jeg havde skrevet, at jeg ikke mente, hun burde være udnævnt, når så mange andre gode socialdemokratiske kvinder kunne være blevet valgt.

Det her handler ikke om ligestilling eller kvindefrigørelse. Det handler alene om at have tid til at varetage et lille, nyfødt barns behov for nærvær, hyppige måltider, amning, hvis det er muligt, og ro.

Karen West
Debattør og jordemoder

Jeg understregede over for Berlingske, at jeg udelukkende udtalte mig på baggrund af min 40-årige erfaring som jordemoder, og at jeg hverken tager stilling til Joy Mogensen som person eller til hendes kvalifikationer til posten som kulturminister. Herefter siger jeg:

"Men jeg kan ikke anbefale en førstegangsfødende alenemor at påtage sig et af landets ledende offentlige embeder. Alle ved, hvor vigtige de første måneder efter fødslen er for kontakten mellem mor og barn, og hvis denne kontakt ikke får tilstrækkeligt ro, risikerer den at være forstyrret også senere i livet."

Det handler ikke om Joy Mogensen
Det her handler ikke om ligestilling eller kvindefrigørelse. Det handler alene om at have tid til at varetage et lille, nyfødt barns behov for nærvær, hyppige måltider, amning, hvis det er muligt, og ro. Nyfødte er ens og kræver fuldstændig ro, mad og symbiose med mor. Hvis det ikke kan lade sig gøre på grund af forskellige omstændigheder, er det næstbedste en far eller en anden 'mor'.

Det handler heller ikke om Joy Mogensen. Som jeg udtaler: Jeg kender hende ikke. Det handler om mit fag og er ret præcise anbefalinger til nybagte mødre jævnfør Sundhedsstyrelsen.

Harun Demirtas forsøger sig med et karaktermord ved at skrive, at han er glad for, at jeg ikke længere er jordemoder – underforstået ­– at jeg på en eller anden måde skulle være en dårlig jordemoder.

Hør lige her. Jeg har viet det meste af mit voksne liv til at være den bedst mulige jordemoder og tage bedst muligt hånd om både nyfødtes og mødres behov. Og han er da mere end velkommen til at kontakte Rigshospitalet, hvor jeg har arbejdet i mange år som almindelig jordemoder og dernæst Hvidovre Hospital, hvor jeg har arbejdet som afdelingsjordemoder.

Det handler ikke om ligestilling
Men det er rørende nemt at gennemskue, at mine udtalelser i Berlingske bare er en belejlig anledning til at angribe mig og ikke udgør den egentlige årsag til, at Harun Demirtas ønsker at angribe mig. Det kvindespørgsmål, der i virkeligheden ligger Harun Demirtas på sinde, er tydeligvis ikke nybagte enlige mødres mulighed for at blive ministre, men handler om muslimske kvinders ret til at bære tørklæde.

Som det næste i sit indlæg refererer Harun Demirtas nemlig en samtale, vi for nylig havde til en fødselsdagsfest, hvor jeg meget klart sagde til ham, at jeg er imod politiske og religiøse symboler på arbejdspladsen, hvilket netop indbefatter den religiøse hijab.

Læs også

Harun Demirtas skriver:

"Hvis man er imod tørklæder, fordi det er kvindeundertrykkende, hvordan kan man så synes, at man har vundet en kamp, hvis kvinder ved et tørklædeforbud pludselig skulle gå med en paryk eller et alternativt stof på hovedet? Og hvad får man så ud af det tørklædeforbud, hvis man ikke er efter symbolpolitik eller symboldebat?"

Står ikke i modsætningen til ligestilling
Selvfølgelig må jordemødre både tage operationshuer på og hvide bleer om hovedet. Og på andre offentlige arbejdspladser en turban eller et tørklæde bundet i nakken. Det er min holdning, og den kan man så være enig i eller ej.

Men at det skulle være dobbeltmoralsk og være imod en ligestillingskamp er helt hen i vejret.

Harun Demirtas' underlødige og personangribende indlæg vidner om en helt anden dagsorden, som går meget mere ud på at få lukket munden på hende jordemoderen og ligestillingsaktivisten, der også er kendt for at kritisere kulturreligiøse samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harun Demirtas

Næstformand, Dansk Sygeplejeråd
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen 2012), sygeplejerske (Metropol 2016)

Joy Mogensen

Fhv. kultur- og kirkeminister, borgmester (S), Roskilde Kommune
BA i kultur- og sprogmødestudier (Roskilde Uni. 2005)

0:000:00