L 207 (Beskæftigelsesministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse).

Med lovforslaget foreslås det at give lønmodtagere, der har opsparet feriemidler i perioden den 1. september 2019 til den 31. marts 2020, mulighed for at få udbetalt feriemidlerne. Lønmodtageren skal ansøge om at få førtidig udbetaling af feriemidler fra senest oktober 2020 og indtil den 1. december 2020.

Det foreslås, at den førtidige udbetaling af feriemidler for perioden den 1. september 2019 til den 31. marts 2020 ikke indgår i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller andre, herunder ægtefæller og børn.

Med lovforslaget foreslås det, at lønmodtagerens øvrige feriemidler og samtlige tilgodehavende feriemidler, såfremt lønmodtageren ikke har søgt om førtidig udbetaling, udbetales, når lønmodtageren opnår folkepensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet som efter de nugældende regler om udbetaling.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. september 2020.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00