Landbrug & Fødevarer: Miljøvismands beregninger grænser til det absurde

REPLIK: Det stramt miljøregulerede landbrug er gået forrest med investeringer i ny klimateknologi. Det giver ingen mening at måle landbrugets klimaeffektivitet på indtjening, mener Landbrug & Fødevarer.

Af Niels Peter Nørring
Klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

Det er en argumentation grænsende til det absurde, som miljøvismand Lars Gårn Hansen benytter, når han i en artikel i Altinget giver udtryk for, at dansk landbrug er mindre klimaeffektivt end gennemsnittet i EU. En konklusion, som han kommer til ved at se på, hvor stor indtjeningen er per produceret enhed.

Det giver selvsagt ingen mening, men er blot et udtryk for, at dansk landbrug har de formentlig højeste omkostninger i EU, hvilket blandt andet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har konkluderet i en analyse. Det har vi blandt andet, fordi vi er meget stramt reguleret på miljøområdet og selv er gået forrest med massive investeringer i ny teknologi.

Skulle man følge Lars Gårn Hansen, ville vi altså blive væsentligt mere klimavenlige, hvis vi for eksempel undlod at forny produktionsapparatet med ny miljøvenlig teknologi, eller hvis staten skruede ned for reguleringen.

Det ville give bedre indtjening per produceret enhed og vupti: Danske landmænd ville være mere klimavenlige. Jeg tror, at alle kan se, at den måde at beregne klimavenlighed på ingen gang har på jorden.

Klimaet er komplet ligeglad med indtjeningen. Den eneste relevante parameter, når vi ser på klimaeffektivitet, er at se på, hvem der kan frembringe sine produkter mest klimaeffektivt målt i typisk CO2-ækvivalenter. Her har World Ressources Institute i en rapport netop bekræftet, at dansk landbrug er blandt de bedste og dermed på ingen måde under gennemsnittet.

Eksport af problemer
Lars Gårn Hansen gør samtidig nogle særdeles tvivlsomme antagelser om lækage.

Han forventer, at hvis produktionen flytter fra Danmark, sker det til et EU-land, som tilsvarende skal regulere deres landbrug, og derfor er den såkaldte lækageeffekt lille.

Lækage er et udtryk for, at hvis man blot flytter en produktion til et andet land for selv at blive mere klimaeffektiv, flytter man bare udledningen til et andet land i stedet for at gavne klimaet. Er klimaeffektiviteten lavere der, hvor produktionen flyttes hen, skader man naturligvis klimaet ved den øvelse.

Altså antager Lars Gårn Hansen, at andre EU-lande er bedre til at udvikle landbruget i en klimaeffektiv retning end Danmark uden at regulere så hårdt, at produktionen flytter ud af EU, og det er der absolut intet belæg for. Regulerer man landbruget for hårdt i EU, flytter produktionen bare ud af EU til lande med langt lavere klimaeffektivitet.

Forskere er enige om, at de lavthængende frugter er taget, og at Nordeuropa netop er der, hvor produktionen er mest klimaeffektiv, og det skal resten af verden lære af.

Den eneste rigtige løsning er gennem forskning og innovation at udvikle det landbrug, som i forvejen producerer med mindst klimaaftryk. Og her er Danmark altså blandt de allerbedste. Alt andet er blot eksport af problemer til skade for klimaet.

Vi bør i stedet fortsætte vores fokus på udvikling af fødevareklyngen. Så vil vi kunne levere den teknologi, de stalde og maskiner og den know how, som vil gøre en forskel ikke bare nationalt, men også globalt i forhold til at reducere den globale udledning af klimagasser.

Forrige artikel Rami Zouzou: Mit navn gør mig ikke til integrationsekspert Rami Zouzou: Mit navn gør mig ikke til integrationsekspert Næste artikel Ekspert i cirkulær økonomi: Husstands­sortering højner ikke kvaliteten Ekspert i cirkulær økonomi: Husstands­sortering højner ikke kvaliteten