Lars Arne Christensen: Løkkes dørsmæk stopper ikke Venstres problemer

Det var fuldstændigt vildt at se 'Debatten' torsdag med Claus Hjort Frederiksen (V) og regionsrådsmedlem Jørgen Winther (V) i den ondeste debat med hinanden.

Det var helt tydeligt, at Claus Hjort Frederiksen simpelthen ikke mener, at Venstres organisation er repræsentativ for de vælgere, der stemmer på Venstre.

At det ikke nødvendigvis giver mening at lytte til Venstres partiorganisations synspunkter, når der skal lægges en politisk linje.

Det er simpelthen den vildeste form for arrogance fra en partitop over for sit bagland, jeg nogensinde har set på direkte tv.

Det undrer derfor ikke mig, at Venstres bagland var topbevæbnet med indsigt i Venstres vedtægter på de dramatiske møder i forretningsudvalget og hovedbestyrelsen i Brejning.

Det afholdt dog ikke Claus Hjort Frederiksen fra at gå på Facebook lørdag eftermiddag og fremture med, at Venstres vedtægter ikke var blevet overholdt. På samme vis lagde Lars Løkke Rasmussen (V) søndag trodsigt den tale op på Facebook, som han ville have holdt på et fremrykket ordinært landsrådsmøde.

Når man i sin egen selvopfattelse er formand, men ikke har noget parti, så må man se at få sig et.

Lars Arne Christensen
Erhvervsmand og tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Begge dele er ret respektløst over for Venstres partiorganisation, som de begge har repræsenteret gennem årtier.

Men også et udtryk for, at begge åbenbart har haft den opfattelse, at det er dem, der har været partiet Venstre.

For mig er forløbet, der kulminerede i Brejning, et udtryk for to forhold. Dels at medlemsdemokratiet har været stærkt svækket i Danmarks største borgerlige parti.

Men det er også udtryk for, at den absolutte partitop i en tid med stærke sociale medier kan kommunikere direkte med vælgerne.

Det betyder, at et parti kan være ret succesfuldt uden at have et særligt involverende medlemsdemokrati.

For hvad var det egentligt for et tweet, som Lars Løkke Rasmussen smækkede døren til Venstre med i lørdags?

Lars Løkke Rasmussen tweetede, at man ikke kan være formand for et parti, der afskærer en fra at få afprøvet sin politiske linje.

I Kristian Jensens (V) stærke og bevægende interview i Brejning efter hovedbestyrelsesmødet sagde han derimod, at nu er det sådan, at det er et parti, der har en formand, og ikke en formand, der har et parti.

Lige præcis der har vi skillelinjen mellem en meget moderne og en mere klassisk opfattelse af et parti.

Lars Løkke Rasmussen vil fremlægge en politik, som vælgerne kan stemme på. Det kræver grundlæggende ikke noget partiapparat, men blot at der er indsamlet nok penge til at køre en moderne social mediekampagne.

Eller at man som Rasmus Paludan allerede har et par hundredtusindener følgere på Youtube, Instagram, Facebook eller Twitter.

Kristian Jensen derimod er en organisationsmand, som tænker i vælgerforeninger, forretningsudvalg, hovedbestyrelser og vedtægter.

Med det afsæt vandt Kristian Jensen kampen mod Lars Løkke Rasmussen, men tabte slaget om formandsposten for Venstre.

"Venstre er et borgerligt liberalt parti," sagde Kristian Jensen i lørdags i Brejning og trak dermed tråden tilbage til interviewet i Berlingske, hvor han påpegede, at strategien om en SV-regering var en fejl af Lars Løkke Rasmussen.  

Jeg er personligt helt enig i dette. Men uden at det behøver at nå Søren Pindske højder, så erindrer jeg simpelthen ikke at have hørt en konkret borgerlig liberal politisk vision for Danmark fra Kristian Jensens side ud over en glimrende bog om dansk udenrigspolitik.