Debat

Lektorer: Kvalitetsmålinger risikerer at skade børn og børnehaver

DEBAT: EVA-rapport om de danske dagtilbud er designet til amerikanske institutioner og risikerer at skade børn og børnehaver, fordi den ikke inddrager børn og pædagoger, skriver lektorer. 

Den metode, som EVA's undersøgelse er lavet efter, bygger på 460 spørgsmål, som observatøren skal tage stilling til på tre timer uden at spørge pædagoger og børn, hvad de tænker, skriver lektorer.
Den metode, som EVA's undersøgelse er lavet efter, bygger på 460 spørgsmål, som observatøren skal tage stilling til på tre timer uden at spørge pædagoger og børn, hvad de tænker, skriver lektorer.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Annegrethe Ahrenkiel, Pernille Juhl og Jan Thorhauge Frederiksen
Lektor og Leder af Center for Daginstitutionsforskning, Roskilde Universitet, Lektor i Psykologi, Roskilde Universitet og Lektor i Pædagogik, Københavns Universitet

Mandag 27. januar offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en rapport om kvaliteten i de danske dagtilbud. På baggrund af omkring 500 timers observationer i 88 forskellige institutioner konkluderer rapporten, at der i tre af fire danske børnehaver og vuggestuer kun er "tilstrækkelig kvalitet".

6 procent er af utilstrækkelig kvalitet, mens 19 procent er af god kvalitet. Ikke en eneste er af fremragende kvalitet. Kvaliteten er målt med et amerikansk udviklet måleredskab – ECERS-3 (Early Childhood Environment Rating Scale, version 3).

Det lyder jo bekymrende. Men spørgsmålet er, hvad det egentlig er for en kvalitet, der er tale om, og hvad der sker, når man prøver at måle den?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Man kan ikke bare måle kvalitet
Kvalitet er jo ikke noget, man bare kan gå ud og måle: Man skal først definere, hvad man egentlig forstår ved kvalitet.

I EVA's rapport diskuteres dette ikke – kvalitet fremstår som én selvfølgelig og objektiv ting. Men bag selvfølgeligheden gemmer sig en kvalitetsforståelse, som er indbygget i ECERS-3.

EVA's kvalitetsmåling sætter en sådan snigende proces i gang i de danske dagtilbud, og det vil få omkostninger for børn, forældre og det pædagogiske arbejde.

Annegrethe Ahrenkiel, Pernille Juhl og Jan Thorhauge Frederiksen
Lektor og Leder af Center for Daginstitutionsforskning, Roskilde Universitet, Lektor i Psykologi, Roskilde Universitet og Lektor i Pædagogik, Københavns Universitet

Konkret er den udmøntet i 460 små spørgsmål, som en observatør skal tage stilling til i løbet af tre timers observation på en tilfældigt udvalgt formiddag i et dagtilbud.

Eksempelvis skal observatøren holde øje med, om der er børn i institutionen, der får lov at bruge elektronisk teknologi i mere end 30 minutter, eller om pædagogerne lader til at nyde at være sammen med børnene. Eller om pædagogerne reagerer, når et barn har behov for en fysisk aktivitet og altså 457 andre spørgsmål.

Observatøren har således nok at holde øje med på de tre timer, som observationen må vare. Hvad observatører ikke må er at spørge børn eller pædagoger, hvad de tænker om det, der foregår, eller hvorfor de gør, som de gør.

Kvalitet måles altid mellem 9 og 12
Man kan spekulere over, hvordan man så finder ud af, at et barn har behov for en fysisk aktivitet, hvis man ikke må spørge om det. Men det er en del af kvalitetsdefinitionen her: Kvalitet er synligt.

Det er endvidere synligt om formiddagen mellem klokken 9 og 12, for det er der, alle observationerne er lavet i EVA's undersøgelse.

Kvalitet er med andre ord ikke, hvad der sker, når der er få børn eller pædagoger i institutionen tidligt og sidst på dagen, på trods af den store opmærksomhed, der har været på normeringer i dagtilbuddene.

Læs også

Kvalitet er heller ikke, hvad pædagogerne tænker, eller hvad børnene tænker. Sagt lidt mere kontant, pædagogernes faglige refleksioner og prioriteringer er ikke en del af den kvalitet, EVA har målt. Og børnenes perspektiv er heller ikke en del af kvaliteten – andet end som observatøren tolker dem ud fra det, de iagttager med de 460 spørgsmål, de skal krydse ja eller nej til i skemaer.

Vurdering af kvalitet kræver børneperspektiv
ECERS-3 vurderer således kvalitet i miljøet omkring børn ud fra forudbestemte, standardiserede kvalitetsparametre. Eksempelvis vurderes aktiviteter mellem børn og voksne, der kan stimulere udvikling af bestemte kompetencer.

Det forudsættes, at parametre for kvalitet kan vurderes af eksterne observatører uden konkret viden om børnene. Problemet er bare, at det børneliv, det hele handler om, og som kvaliteten skal gøre en forskel i, næsten forsvinder ud af fokus.

Det er med andre ord ikke muligt at afgøre, hvordan på forhånd opstillede kvalitetsparametre som eksempelvis højtlæsning eller et bestemt læringsmiljø i form af et Lego-rum eller en indbydende dukkekrog får konkret betydning for børn.

Det er ikke muligt at vurdere kvalitet uden at undersøge den fra et børneperspektiv på, hvad konkrete situationer betyder for et barn.

Med et standardiseret måleværktøj som ECERS-3 får man ikke viden om, hvordan det, børn er en del af i en konkret situation, spiller sammen med alle de andre situationer, de er en del af. Man får heller ingen viden om, hvad børnene er optaget af og prøver på.

ECERS-3 undersøger ikke det vigtige
Når ECERS-3 – og EVA-rapporten – forstår kvalitet på den måde, er det, fordi der er tale om en særlig interesse i dagtilbuddene. Man vil gerne kunne sammenligne dagtilbuddene og på sigt se, hvilken betydning dagtilbuddet har for, om børnene for eksempel klarer sig godt i uddannelsessystemet, deres sundhed og så videre.

Med andre ord hvilken betydning dagtilbuddene har for, hvordan børnene senere præsterer. Det er selvfølgelig interessant at se på kvalitet på den måde, hvis man er politiker eller kommunal embedsmand.

Men spørgsmålet er, om det er det, børn eller forældre forbinder med kvalitet i dagtilbuddet? Megen forskning peger på, at børn vægter relationer til andre børn allerhøjest. Og udsagn fra forældrebevægelsen peger på, at omsorg vægtes højt blandt forældre.

Men forældrenes perspektiver undersøger ECERS-3 slet ikke. Og omsorg udgør kun omkring 2 procent af spørgsmålene i måleredskabet.

Praksis ændres kun for at forbedre scoren
Noget andet er, at denne måling kommer til at forandre det pædagogiske arbejde, men ikke, som man måske kunne håbe, nødvendigvis ved at forbedre kvaliteten. I en del danske kommuner arbejdes der allerede med ECERS-3, og det giver et ret tydeligt billede af, hvordan det vil påvirke praksis.

For i en række kommunale kvalitetsrapporter – der, hvor kommunen årligt evaluerer sine dagtilbud – kan man finde opfordringer til at tilrettelægge praksis, så man 'plukker lavthængende frugter'.

Eksempelvis skriver en kommune i en sådan rapport, at det vil være en god idé at prioritere håndvaskerutiner højt – ikke for at forbedre hygiejnen, men for at forbedre ECERS-3-scoren.

En anden kommune skriver det samme om højtlæsning – pædagogerne skal læse mere højt, for så kan man forbedre scoren.

Designet til amerikanske institutioner
Sådan bliver ECERS-3 målingen styrende for praksis. I stedet for at forbedre kvalitet i dagtilbuddene og diskutere, hvad pædagogikken og kvaliteten skal handle om, begynder man at diskutere, hvordan man forbedrer sin score i den etablerede kvalitetsmåling.

I EVA's undersøgelse scorer 93 procent af de undersøgte institutioner bundkarakter i spørgsmålene om klodser. Det er på baggrund af spørgsmål om, hvor mange byggeklodser der er til rådighed i institutionen, og hvilke slags og så videre.

På samme måde er der flere spørgsmål om matematik og bøger, hvor mere end 75 procent af institutionerne scorer bundkarakter. Det kunne være oplagte steder for en kommune at sætte ind for at forbedre scoren.

Men faktisk er det udtryk for, at det underforståede kvalitetsbegreb i EVA's målinger ikke kommer fra dansk børnehavepædagogik, men fra amerikanske 'preschools'. Ikke, fordi der er noget galt med byggeklodser eller bøger, men fordi man ikke ser på, hvordan børnenes rent faktisk bruger dem.

Det vil få omkostninger for børnene
Vi har i de seneste mange år set, hvordan målinger som Pisa, de nationale tests, trivselsmålinger med mere flytter diskussionerne væk fra, hvad der sker i de pædagogiske institutioner og over på, hvordan man kan klare sig bedre i målingerne.

Sker det, overser vi, at der via målingerne sniger sig nye pædagogiske prioriteringer og værdier ind i institutionerne, uden at det er blevet diskuteret eller besluttet.

EVA's kvalitetsmåling sætter en sådan snigende proces i gang i de danske dagtilbud, og det vil få omkostninger for børn, forældre og det pædagogiske arbejde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00