Lille sundhedseffekt og maksimal indtjening: Derfor raser eksperter over udsigt til ny tobakspris

BAGGRUND: Regeringen beskyldes for kynisme efter planer om mindre prisstigninger på tobak. Små stigninger skæpper nemlig godt i statskassen, men får kun få rygere til at droppe cigaretterne.

Langt færre unge vil begynde at ryge, hvis prisen sættes markant op, viser internationale erfaringer.
Langt færre unge vil begynde at ryge, hvis prisen sættes markant op, viser internationale erfaringer.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Albert Birk MorgenSigne Løntoft

Hvad er den perfekte pris på en pakke cigaretter, set fra et samfundsøkonomisk perspektiv? 

Svaret på det spørgsmål er baggrunden for, at sundhedsaktører i sidste uge gik ud med skarpe fordømmelser, da Altinget kunne fortælle, at regeringen planlagde en prisstigning på en pakke cigaretter på cirka ti kroner. 

"Det er for slapt. Lige da jeg hørte det, troede jeg, det var løgn. Det er helt, helt utilfredsstillende," lød det fra direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

Nu er regeringens forslag officielt: Magnus Heunicke (S) siger onsdag til Avisen Danmark, at regeringen vil lade cigaretprisen stige til 50 kroner. Det er et af forslagene i en pakke af initiativer, der skal forebygge rygning. 

Men hvorfor kan kritikerne ikke bare glæde sig over en prisstigning − og så affinde sig med, at den måske bliver knap så stor som ønsket?

Forklaringen kan findes i en analyse, som Skatteministeriet offentliggjorde få dage før, Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev valg.

Den viser, at hvis formålet er at få så mange skatteindtægter som muligt, skal prisen på en pakke cigaretter ligge mellem 52 og 55 kroner. Det vil give et provenu på cirka 650 millioner kroner om året.

Så når regeringen planlægger en forhøjelse af tobaksafgiften, der vil give 600 millioner kroner i 2023, har de lagt sig lunt i svinget.

Sætter man prisen op til 60 kroner per pakke, som Konservative har foreslået, vil det kun give 475 millioner kroner om året, viser beregningerne:

 

 

Kynisk tilgang
Når grafen ser ud, som den gør, skyldes det, at de store ændringer i forbrugeradfærd først begynder at udligne indtjeningen fra de højere afgifter, når prisen stiger til mere end 55 kroner. Og i analysen er ændringer i forbrugeradfærd lig med økonomisk tab.

Sundhedsaktører hæfter sig dog ved, at ændret forbrugeradfærd betyder færre rygere og dermed stor sundhedseffekt.

Eller som Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, sagde ved udsigten til en prisstigning på cirka ti kroner:

"Det er fuldstændig uforståeligt, at man i stedet for at tage hånd om det her kæmpe folkesundhedsproblem har en ekstremt kynisk, provenuorienteret tilgang, som handler om at maksimere afgiftskroner til statskassen." 

80 kroner giver milliardtab
En forhøjelse af tobaksafgiften giver altså flere penge i statskassen, indtil forbrugerne begynder at ændre adfærd. Enten ved at holde op med at ryge eller køre over grænsen og købe cigaretter. 

Hvis prisen stiger til mere end cirka 65 kroner, vil ændringerne i forbrug være så store, at det vil medføre faldende indtægter til staten, så man skal finde finansiering andetsteds.

I januar oplyste Kristian Jensen (V) i et svar til Folketingets Finansudvalg, at en forhøjelse af pakkeprisen til 80 kroner vil medføre et mindre provenu på 2,3 milliarder kroner.

Kortere levetid giver besparelser
Men hvad med sundhedsudgifterne?

Rygning betyder ganske rigtigt store omkostninger for samfundet i form af behandling af rygerelaterede sygdomme i sundhedsvæsenet, rygeres tab af arbejdsevne, overførselsomkostninger med mere.

Den samlede nettoomkostning forbundet med rygning skønnes til 16,7 milliarder kroner årligt.

Beregningerne af de samfundsmæssige omkostninger kompliceres imidlertid af, at rygeres dårlige helbred samfundsøkonomisk set også betyder store besparelser. Rygere dør nemlig tidligere end ikke-rygere og trækker dermed mindre på folkepensionen, ligesom de har færre plejekrævende år.

Derfor ender Skatteministeriet med kun at tage en del af sundhedsomkostningerne ved rygning − nemlig arbejdsudbuddet − med i det samlede regnestykke.

Her ses en klar tendens, der fortæller noget om, hvad samfundet mister på grund af rygerelaterede helbredsproblemer:

Unges forbrug er prisfølsomt
Alt i alt konkluderer Skatteministeriet, at prisstigninger på over ti kroner for en pakke cigaretter vil betyde et samfundsøkonomisk tab.

Tilbage står spørgsmålet om sundhedseffekten. Hvor store prisstigninger skal der til, for at den for alvor vil slå igennem?

Det har Skatteministeriet ikke et klart svar på, idet man her ikke interesserer sig så meget for, om danskerne holder op med at ryge eller kører til Tyskland efter cigaretter. 

Til gengæld viser forskning, at højere priser fører til færre rygere. WHO har erklæret højere afgifter for "det mest effektive enkeltstående redskab" til at forebygge rygning. 

For at sundhedseffekten skal slå igennem skal prisstigningen imidlertid være markant og komme som et "prishop" og ikke som gradvise stigninger på tre-fire kroner. Det er den klare konklusion hos de eksperter, der har analyseret erfaringer fra andre lande.

I Norge har en prisstigning til 90 kroner fået andelen af unge rygere til at falde dramatisk, så kun tre procent ryger dagligt.

I Danmark er andelen af unge rygere steget de seneste år, så 28,5 procent af de 16-24-årige i dag ryger dagligt eller lejlighedsvis.

Unge er mere følsomme over for prisstigninger. Beregninger fra Sundhedsstyrelsen har ifølge et svar til Folketinget vist, at en prisstigning på 50 procent vil sænke unges forbrug med 75 procent. 

Flertal uden om regeringen
Det er netop en prisstigning på cirka 50 procent, der kan komme på tale, hvis et bredt flertal over midten i Folketinget gør alvor af at gå sammen uden om regeringen og stemme 

Foreløbig har Konservative og Venstre erklæret sig parate til at stemme for en sådan forhøjelse − og regeringens tre støttepartier har alle meldt ud, at de under de kommende finanslovsforhandlinger vil presse på for en pris på mindst 60 kroner. 

Dokumentation

Cigaretpriser, sundhed og samfundsøkonomi

Ifølge WHO er markante prisstigninger det bedste redskab, hvis lande skal forebygge rygning.

Prisstigninger vil især betyde, at færre unge begynder at ryge. Beregninger fra Sundhedsstyrelsen har vist, at en prisstigning på 50 procent vil sænke unges forbrug med 75 procent. 

Skatteministeriet offentliggjorde i maj en analyse, der viser, at prisstigninger på tre-fire kroner for en pakke cigaretter kan have en positiv effekt på samfundsøkonomien og de offentlige finanser, blandt andet fordi de ikke vil føre til store ændringer i adfærden.

Omvendt viser analysen, at prisstigninger ud over ti kroner kan være forbundet med et samfundsøkonomisk tab. 

Se hele analysen her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00