Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Lisbeth Knudsen: Global streamingkrig lige ind i danske stuer

KOMMENTAR: De globale underholdningsgiganter sætter sig nu for alvor på det danske streamingmarked. Det kommer til at udfordre dansk mediepolitik, men vi lader som ingenting.

Lisbeth Knudsen opfordrer til en grundig mediepolitisk drøftelse om ikke bare de globale techgiganters indflydelse på vores hverdag, men også de globale underholdningsgiganters greb om vores tid og vores holdningsdannelse.
Lisbeth Knudsen opfordrer til en grundig mediepolitisk drøftelse om ikke bare de globale techgiganters indflydelse på vores hverdag, men også de globale underholdningsgiganters greb om vores tid og vores holdningsdannelse.Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er D-uge. ”D” for Disney+ der nu har indtaget det danske streamingmarked. Og det er ikke en hvilken som helst spiller, der nu er lukket ind på det danske mediemarked og ind i kampen om danskernes opmærksomhed og pengepung. Det er en af verdens alle største underholdningsgiganter.

Den danske Disney+-pakke kommer til at indeholde over 500 film og mere end 7300 tv-episoder. En del af det indhold, som bliver tilgængeligt på tjenesten, har før været til at se på andre streamingtjenester som for eksempel Netflix. Men nu har Disney samlet kræfterne om at give streamingkollegerne kamp til stregen, og guldet er hentet hjem til egen digitale butik.

60 millioner kunder havde Disney+ i august 2020, og tjenesten blev vel at mærke lanceret i efteråret 2019 i USA. Målt på omsætning er Disney-koncernen nummer to på listen over verdens største underholdningskonglomerater med tv- og filmproduktion, underholdningsparker, merchandise salg og meget mere og en markedsværdi på 240,4 milliarder dollars.

Nærmeste konkurrent på det danske marked for streamingtjenester er Netflix med 193 millioner abonnenter på verdensplan. Netflix er nummer seks på verdensranglisten over underholdningsgiganter og har en markedsværdi på 222,7 milliarder dollars.

Fakta
Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Oven i de to giganter på streamingmarkedet i Danmark har vi så lige også HBO Nordic, Viaplay, DR TV, TV 2 Play, Apple TV+, Amazon Prime, YouSee og Dplay, som er Discovery Networks Danmarks streamingkanal.

Sjovt nok taler de alle sammen, som om vi som brugere af streamingtjenesterne har oceaner af uforbrugt tid, som kan kastes ind i flere film og flere serier, for de tror alle sammen, at den øgede konkurrence er godt for netop deres virksomhed.

Skal de globale underholdningsgiganter have et stærkere dansk modspil, eller lader vi bare stå til og se, om der gror nogle passionerede nichetilbud op ved siden af giganternes enorme bagkataloger af film, dokumentarer, sjove børnefigurer og tv-serier?

Lisbeth Knudsen

Lad mig citere fra et brev sendt til Netflix-aktionærerne sidste år fra virksomhedens ledelse, hvor man anerkender den øgede konkurrence fra Disney og skriver, at ”det stigende tidevand vil løfte alle streamingbåde” på bekostning af traditionelt, flow-tv. Det er her, taberen skal findes. Ligesom det skete med udviklingen fra antennebåret tv til kabel-tv mener man hos Netflix, at disse ”en-gang-i-en-generation” ændringer bliver meget store og åbner for store nye muligheder og plads til mange spillere.

I 2016 havde Tænketanken Mandag Morgen fornøjelsen af at udarbejde en omfattende rapport for Kulturstyrelsen om globaliseringen af den danske mediebranche. I den rapport lød en af de vigtige forudsigelser, at det dramatiske angreb, vi har set techgiganterne udføre på økonomien, brugeradfærden og forretningsmodellen for de traditionelle mediehuse i Danmark, i løbet af få år ville eskalere til tv- og filmområdet med streaming-udviklingen.

Det må man sige er kommet til at holde stik, om end det ikke kunne forudses, at en global coronapandemi, der har holdt familierne hjemme i stor stil, ville hjælpe ekstra til på udviklingen.

DR har allerede i forbindelse med Disney+-lanceringen i denne uge forsøgt at styrke arsenalet af danskproduceret børne-tv, og der er ingen tvivl om, at børnefamilierne nok står øverst på kundelisten til det nye streamingtilbud. Disney har et image af at levere tillidsskabende og sikkert indhold i forhold til børn og af at friholde deres kanaler for hårdtslående voldsindhold.

Allerede nu spekuleres der så på, hvad danskerne skruer ned for at bruge penge på, hvis der skal skaffes plads til Disney+. Men Disney+-tilbuddet er på den anden side i tilbudsperioden så billigt – 59 kroner pr. måned og mulighed for fire samtidige brugere – at mange sikkert vil snige det ind i budgettet som ekstra køb på underholdningskontoen.

Og så er der fred i det lille hjem på børnesiden. Lidt længere henne ad vejen og måske efter en prisstigning eller to, vil vi formentlig se de mindre internationale konkurrenter på det danske marked blive udfordret, og Netflix og Disney+ stå som vinderne.

DR’s medieforskning opgør i en årlig rapport danskernes medieforbrug, og i den seneste udgave er der også et fokus på streaming. Tre ud af fire danskere har prøvet at streame, og mere end halvdelen af den voksne befolkning streamer ugentligt.

Læs også

De unge brugere streamer mere end de ældre, men andelen af ældre brugere, der vælger streamingtjenester til, er i vækst, mens andelen af danskere med adgang til et traditionelt tv-signal daler, skriver DR’s medieforskning. Rundt regnet brugerne danskerne i snit lige i underkanten af tre timer på at se tv og streaming dagligt, hvoraf traditionelt tv står for lidt mere end to timer dagligt, mens streaming udgør omkring tre kvarter.

Streaming vender op og ned på det etablerede tv-marked, og den måde vi tilgår vores indhold på, hvor vi selv bestemmer hvor og hvornår og på hvilket udstyr og skærmformat, vi ser de forskellige ting. Det interessante er, at mange af de internationale streaming-tilbud kommer fra globale virksomheder, der har mange andre jern i ilden.

Apple TV+ skal formentlig hjælpe med at sælge iPhones og holde brugerne engagerede i og begejstrede for Apples pakke med teknologiske produkter. Her er erkendelse, at der skal indhold til for at lave mersalg, når vi er løbet tør for begrundelse for at blive ved med at købe nye modeller af smartphones.

Amazon Prime streaming hjælper med at skaffe Amazon kunder til hele den gigantiske øvrige Amazon supermarked. Disney+ skal levere en skattekiste af forbrugerdata til at sælge andre produkter fra underholdningsgiganten. HBO Nordic er en del af den ligeledes amerikanske Time Warner-gruppe med 30 millioner abonnenter og ligeledes en spiller på det store underholdningsmarked.

Det politisk tankevækkende ved den globale udvikling, som finder sted, det er magtkoncentrationen. Nu har vi i mere end 10 år talt om techgiganternes enorme magt økonomisk og teknologisk og deres indflydelse på vores hverdag, demokrati og samfundsmæssig infrastruktur. 

Nu ser vi den samme magtkoncentration ske i underholdningsindustrien, som igen konvergerer med techindustrien som Apple, teleindustrien og e-handelsgiganter som Amazon. Selskaberne producerer indhold og distribuerer indhold på tværs af de gamle branchegrænser og på tværs af alle landegrænser.

Hvordan skaber man en dansk mediepolitik i det nye globale ecosystem, som giver mening i forhold til et ønske om at styrke national kultur og demokrati og dansk original indholdsproduktion til alle mulige forskellige distributionsplatforme? Kan og skal vi etablere en stærkere kulturpolitisk skanse over for den globale strøm ud over den nuværende mediestøtte og to stærke danske public service forpligtede medieinstitutioner?

Der er intet, der tyder på, at streamingbølgen aftager i de kommende år – snarere tværtimod. Skal de globale underholdningsgiganter have et stærkere dansk modspil, eller lader vi bare stå til og se, om der gror nogle passionerede nichetilbud op ved siden af giganternes enorme bagkataloger af film, dokumentarer, sjove børnefigurer og tv-serier?

Politisk er der fuldt fokus på, hvad de globale, sociale platforme har af problematisk indhold, og hvordan det muligvis skal reguleres. Det er et vigtigt spørgsmål.

Det er en hamrende svær opgave med respekt for, at vi også i Danmark hylder ytringsfrihed og en åben debatkultur. De sociale platforme som Facebook og YouTube spiller en stor rolle i danskernes daglige liv og medieforbrug. Men det gør det øvrige medieforbrug også, og vi påvirkes af det, vi ser på streamingtjenesterne.

Derfor hermed en opfordring til, at vi får en grundig mediepolitisk drøftelse om ikke bare de globale techgiganters indflydelse på vores hverdag men også de globale underholdningsgiganters greb om vores tid og vores holdningsdannelse.

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget, formand for Demokratikommissionen og VL-grupperne samt forhenværende formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kongelige Teater. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)









0:000:00