Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Lisbeth Knudsen om Falck-sag: Kommunikation kørt etisk af sporet

KOMMENTAR: Sagen om Falcks brug af beskidte tricks og uetiske metoder over for konkurrenten Bios er et kæmpestort tilbageslag for en kommunikationsbranche, der gerne vil tages seriøst, skriver Lisbeth Knudsen.

Sagen om Falck viser kommunikationsbranchen, når den er værst, skriver Lisbeth Knudsen. 
Sagen om Falck viser kommunikationsbranchen, når den er værst, skriver Lisbeth Knudsen. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så er vi der igen. Kø ved håndvasken, masser af beklagelser og undskyldninger og en forsikring om, at det aldrig vil ske igen.

Denne gang er det så en sag, der involverer den ikoniske danske virksomhed Falck samt en markant del af kommunikationsbranchens kendisser:

En af landets største kommunikationsbureauer, Advice, og muligvis et andet større kommunikationsbureau samt adskillige kendte PR-og kommunikationsprofiler med tidligere store stillinger og nu centralt placeret i andre virksomheder og organisationer med kommunikation som ansvarsområde.

Læg dertil, at sagen om Falcks totalkrig mod ambulancetjenesten Bios er en sag, der har fyldt medierne dag efter dag i en lang periode, efter at Region Syddanmark fravalgte Falck til deres ambulancetjeneste og satsede på den hollandske virksomhed Bios.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Medierne lykkedes ikke i det lange forløb med at afsløre Falcks uetiske metoder. Det blev Konkurrencerådet, der kom med beviserne. Det burde nok også give anledning til selvransagelse i medierne.

Uden sammenligning i øvrigt til hvidvasksagen i Danske Bank og A.P. Møller-familiens medejerskab af banken, så er Falcks hovedaktionær den pæne Lundbergfond, og der står man nu med en virksomhed, som ifølge Konkurrencerådets afgørelse har udført beskidte trick og såkaldt ”ekskluderende fremfærd” overfor Bios i en sådan grad, at konkurrenten bukkede under og gik konkurs.

Via Konkurrencerådets rapport har omverdenen nu fået en indsigt i, hvordan kommunikationsbranchen arbejder, når den er værst, og hvad der er helt almindelige metoder.

Lisbeth Knudsen
Tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget

Som i Danske Bank forestår der nu et gigantisk oprydningsarbejde i Falck, og erstatningssager og undersøgelser hos Bagmandspolitiet vil ramme selskabet i den kommende tid.

Men sagen om Falck og Bios rejser også en lang række andre spørgsmål. Det drejer sig om PR- og kommunikationsbranchen og dens højt profilerede udøvere – både dem, der sidder i virksomhederne og er indkøbere af den slags rådgivning, og dem, der fungerer som eksterne rådgivere.

Selv om man ikke skulle tro det, når man kigger ind i Konkurrencerådets rapport om Falck-sagen, så har den danske PR-branche faktisk haft et etisk kodeks siden 2009. I det står der:

”En Public Relations-virksomhed må ikke forsætligt vildlede om fakta eller de interesser, som virksomheden repræsenterer eller varetager. At kontakte interessenter under falske forudsætninger – eksempelvis ved at udgive sig for at være journalist eller på anden måde sløre sin egentlige identitet og opdrag – er ikke tilladt”.

Der står faktisk også, at bureauerne har pligt til at underrette kunden skriftligt om, at vedkommende bryder eller har til hensigt at bryde gældende regler, hvis samarbejdet er ved at gå den vej.

Så meget for etikken. Realiteterne blev nogle helt andre, og dem, der udtaler sig, henviser til, at der blev handlet på følelser mere end fornuft, at aktiviteterne rettet mod Bios var uetiske og stærkt kritisable, og at nogle af aktiviteterne klart var over stregen.

Jamen hvorfor var der så ikke en eneste voksen til stede blandt alle de kloge mennesker, som standsede smædekampagnen?

Det her er et kæmpestort tilbageslag for en kommunikationsbranche, der gerne vil tages seriøst og vifte med en etisk fane.

Ikke alene fordi en enkelt virksomhed træder ved siden af, men fordi branchen pr. definition ikke så sjældent hyres ind til at klare krisehåndtering for virksomheder, der gerne vil beskytte et image eller spille op imod en vanskelig konkurrent, eller de får til opgave at håndtere en krisesituation for en topleder med en dårlig eller vanskelig sag i forhold til offentligheden.

Hvis man kigger på sagen om Falck, synes der også at være et alt for tætmasket – man kunne fristes til at sige sammenspist - netværk af folk ansat med kommunikationsansvar i virksomhederne og ansat eller tilknyttet PR- og Kommunikationsbureauerne.

Det giver ikke nødvendigvis det uafhængige, kritiske og etiske blik på opgaverne, der skal til i en kompliceret proces.

Ser man i sagen mod Bios på Falcks angrebsmetoder, som bl.a. bestod af påvirkning af nyhedsmedierne til smædekampagne imod Bios, etablering af en Facebook-gruppe, der skulle skabe usikkerhed om Bios evne til at løse opgaven med ambulancekørslen i regionen, forsøg på at grave snavs op om Bios’ økonomiske grundlag til placering i medierne, så konstaterer Per Roholt, der er formand for Dansk Journalistforbunds afdeling for kommunikation, at metoderne enkeltvis er meget anvendt og udbredt. ”Men den samlede pakke er kritisabel”, siger han til Politiken.  

Her taler vi altså om metoder, der skulle have til formål at skabe bekymring hos borgerne og politikerne - og skabe en stemning af, at folk risikerede at dø i region Syddanmark, fordi Bios ikke ville kunne klare opgaven. Så det var ikke løst krudt, der blev skudt med - men skarpe skyts.

Det, alle beklager i Falck-sagen, er ikke metoderne tilsyneladende, men den manglende åbenhed fra Advice og andre omkring deres opdragsgiver. Men Advice havde indgået en fortrolighedsaftale med Falck, som indebar, at de ikke måtte oplyse, hvem de arbejdede for.

Via Konkurrencerådets rapport har omverdenen nu fået en indsigt i, hvordan kommunikationsbranchen arbejder, når den er værst, og hvad der er helt almindelige metoder.

Branchen er også så magtfuld, at de uafhængige, kritiske medier bør tage ved lære af Konkurrencerådets rapport og holde et kritisk øje med pludseligt opståede Facebook-grupper og hjælpsomme hænder fra ansigtsløse informationsleverandører, som gerne vil af med regnskabsoplysninger eller andre typer af oplysninger, når der kæmpes om store ordrer og vigtige markeder.

De uafhængige nyhedsmedier er bestemt ikke fejlfri selv, men Konkurrencerådets rapport kalder på, at kommunikationsbranchens arbejdsmetoder bør mere frem i lyset og underkastes en mere grundig debat.

----------

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun blandt andet nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en kommentar i Altinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

0:000:00