Lisbeth Knudsen om sexisme: Endelig eksploderede trykkogeren

I årevis har vi set på grafer i lange baner, der ikke har rykket noget som helst af betydning for ligestillingen på topposter og bestyrelsesposter.

Spørgsmålet er, om der er momentum nu for at ændre på det. Nu hvor virksomheder og organisationer kan se, at der skal sendes et nyt signal til kvinderne.

I hvert fald taler de store erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv nu højlydt om behovet for at ændre på kønsbalancen i ledelser og bestyrelser.

Hvis vi mere fundamentalt og langsigtet skal ændre på kulturen i virksomheder og organisationer, starter det med at kigge på, hvordan vores samfund er indrettet på ligestilling og ligeværd.

Ingen af ​​os vil med den nuværende udviklingshastighed komme til at se ledelsesmæssig kønsparitet i topledelser og bestyrelser i vores levetid, og det vil vores børn sandsynligvis heller ikke komme til. Det kan man konkludere ud af World Economic Forums Global Gender Gap Report 2020.

Endnu værre står det til med at udligne kønsforskelle i lønninger. Det vil ifølge prognoserne tage 257 år. I rapporten fra WEF er Danmark gået fra en 8. plads i 2006 til en 14. plads i 2020. Vi ruller med andre ord baglæns på ligestillingen.

Det eneste sted, vi har en førsteplads, er på uddannelse af kvinder. Her er der nu flere højtuddannede kvinder end mænd, men det kan ikke ses på ligestillingen.

Danmarks indsats halter derimod ifølge ligestillingsindekset især bagefter, når det gælder danske kvinders muligheder for karriereveje og ledelsesposter.

Den ledelsesmæssige kønsdiversitet har en betydning for, hvad det er for en kultur, der kendetegner en virksomhed eller organisation.

Dernæst har det en betydning, hvad det er for kønsstereotyper, vi ubevidst eller bevidst slæber rundt med i vores personlige relationer og vores forhold til andre mennesker.

Her gælder det om at få ryddet op i sexismen og i bevidste eller ubevidste kønsmæssige bias, og om se på ledelsesmæssig diversitet i hele organisationen.

At forfølge tanken om kønsparitet er ikke en enkelt persons rejse i en enkel virksomhed. Det kræver en fælles indsats fra samfundet, fra investorer, bestyrelsesformænd, topchefer, nomineringskomitéer, headhuntere, politikere, interesseorganisationer – og kvinderne selv.

Det kræver en kollektiv samfundsindsats at ændre de temmelig håndfaste kønsstereotyper, som vi har i Danmark. Man tror det ikke, men sådan er det bare.

Vi opdrager stadig kvinderne til at prioritere hjem og børn, mere end vi opdrager mændene til det. I virksomhederne har de kvindelige ledere en tendens til at tage ansvar for funktionerne i den praktiske drift, mens mændene tager den forretningsmæssige og strategiske udvikling.

Vi opdrager stadig mændene til, at de skal tjene mest og være økonomiske hovedforsørger, mens rigtigt mange kvinder vælger deltid.

Det handler om vores forventninger til hinanden i familierne, om regler for barselsorlov og om at tænke rekruttering til lederposter mere utraditionelt.

Det store slagsmål om lige karrieremuligheder og bevidste eller ubevidste bias er hidtil udeblevet. Spørgsmålet er, hvornår låget ryger af den trykkoger hos en gruppe veluddannede kvinder.

Det kræver en kollektiv indsats at ændre en virksomheds eller organisations kultur.

Det er vigtigt, at tonen til gensidig respekt, ligestilling og ligeværd er slået an helt fra aller øverste hylde i virksomheden eller organisationen. Fra bestyrelsen og topledelsen. Men det er selvfølgelig et fælles emne, som alle skal være involveret i.

Kulturen skal helt fra grunden afspejle, at mænds og kvinders professionelle arbejde, ambitioner og indsats er lige værdsat, og det skal ikke være tabubelagt eller belastende for den enkelte at sige fra over for seksuelle krænkelser.

Og nok så vigtigt: Det skal også være lige så socialt uacceptabelt at være passivt vidne til, at en kollega bliver krænket seksuelt, som det i dag er at se passivt til, at en kollega sætter sig ind og kører bil i fuld tilstand og udsætter andres liv for fare.

Har du lyst til at læse mere, lovede jeg forleden i en paneldebat i Bestyrelsesforeningen 35 udvalgte forslag til, hvor der kan arbejdes videre med kønsparitet i ledelser og bestyrelser. De kan ses her.

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget, formand for Demokratikommissionen og VL-grupperne samt forhenværende formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kongelige Teater. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.