Se høringen med Wammen, Ahlers og Jensen: Hvor langt er vi med verdensmålene?

HØRING: Verdensmålsugen skydes i gang med en høring i Folketinget, hvor politikerne gør status på, hvor langt vi er med at indfri verdensmålene. Se indlæggene fra blandt andre Nicolai Wammen, Kristian Jensen og Tommy Ahlers her.

Verdensmålene fylder fem år i denne uge, og det blev tirsdag formiddag markeret med en høring på Christiansborg.

Femårsdagen betyder samtidig, at der kun er ti år tilbage til at indfri målene.

Næste skridt er derfor at omsætte ønsket om at indfri de 17 mål til konkret handling. Ud over at gøre status på, hvor langt Danmark er med bestræbelserne på at realisere verdensmålene, blev der på høringen lagt op til debat, om, hvordan vi styrker den danske indsats frem mod 2030.

Høringen blev afholdt af 2030-netværket, som er Folketingets tværpolitiske netværk for FN's Verdensmål, i samarbejde med UN Global Compact Danmark og Altinget/Mandag Morgen.

Moderator var Lisbeth Knudsen, som er tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00