Se pressemøde: Regeringen indkalder til fælles eftersyn af hjælpepakker

ØKONOMI: Regeringen har fremlagt tre dystre scenarier for dansk økonomi og besluttet at tilbagebetale moms. Alle Folketingets partier indkaldes til eftersyn af hjælpepakker.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mads OutzenAndreas Krog

Efter udrulning af en stribe hjælpepakker til dansk erhvervsliv over de seneste fire uger, som følge af coronakrisen, er regeringen nu parat til at give pakkerne et serviceeftersyn. Det skal ske sammen med alle Folketingets partier i løbet af torsdagen. Det annoncerede regeringen på et pressemøde torsdag formiddag.

”Der er allerede kommet mange gode forslag til hvordan vi kan få økonomien op i gear igen. Det er vi glade for. Vi lytter til alle og afviser ingen,” understregede finansminister Nicolai Wammen (S) og fortsatte:

”Men modsvaret i denne her krise skal vi dosere korrekt. Vi står overfor hvad der meget vel kan være en af de største økonomiske og politiske udfordringer nogensinde. Derfor er tiden ikke til at man bare skyder fra hoften, eller tager forhastede beslutninger.”

Tre scenarier
På pressemødet fremlagde Nicolai Wammen tre mulige scenarier for dansk økonomis udvikling i år og næste år. Et scenarie med en hurtig genopretning. Et med en gradvis genopretning og et med en begrænset genopretning.

Scenarierne forudsiger fald i bruttonationalproduktet (BNP) i år på mellem 3 og 6 procent. Til sammenligning var faldet på 4,9 procent i 2009, da finanskrisen var på sit højest. Desuden forudsiger de en stigning i antallet af ledige på mellem 26.000 og 43.000 personer i år, mens den offentlige saldo kan udvise et minus på mellem fem og syv procent af BNP.

Nicolai Wammen understregede, at der var tale om mulige scenarier. Virkeligheden kan sagtens vise sig at blive værre. 

Moms tilbage
Regeringen foreslår at virksomheder kan få tilbagebetalt den moms, som de indbetalte i starten af marts. Der vil blive tale om et rentefrit lån, der først skal tilbagebetales om et år. Desuden lægger regeringen op til at virksomheder, som ikke betaler moms, men i stedet lønsumsafgift, ikke skal betale den afgift senere i april. Det er blandt andet fysioterapeuter og taxavognmænd.

Foruden Nicolai Wammen deltog erhvervsminister Simon Kollerup (S), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) i pressemødet i Finansministeriet.

Se hele pressemødet øverst.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00