Regeringen indfører nye coronatiltag i hovedstadsområdet

CORONA: Grebet strammes om coronahåndteringen i Storkøbenhavn efter stigende smitte. Restauranter og barer lukker klokken 22, og der indføres nye krav om mundbind. 

Andreas WindKarl Emil Frost

Grundet stadig stigende smittetal griber regeringen nu til nye restriktionerne i Storkøbenhavn.

”Hvis ikke vi handler nu, så risikerer vi at stå på kanten af en situation, der kan udvikle sig til en anden bølge,” sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indledningsvis under pressemødet tirsdag, hvor myndighederne varslede nye coronatiltag.

Det seneste døgn er der registreret 334 nye smittede i Danmark, og 55 personer er indlagte med corona - heraf tre på intensiv afdeling.

74 af de nye smittetilfælde er registreret i Københavns Kommune, oplyste sundhedsministeren og kom med en klar opfordring til danskerne:

”Skru ned for de sociale kontakter i efteråret.”

De nye tiltag er:

  • Restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder skal lukke klokken 22.
  • Der indføres krav om mundbind eller visir på restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder. Kravet gælder, når man ikke sidder ned. Derfor kræver det en siddeplads for at indtage mad eller drikkelse.
  • Der er krav om, at restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder skal skilte, hvor mange gæster der er plads til.
  • Der indføres et skærpet fokus på at kravet om 1 meters afstand (næse til næse) mellem gæsterne overholdes.
  • Der må kun være 500 personer til stede til kampe i superligaen i de berørte kommuner.
  • Opfordring til at lukke private fester efter klokken 22. Bryllupper, konfirmationer og lignende mærkedage kan stadig markeres, hvis det er muligt at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
  • Der opfordres yderligere til, at private fester udelukkende afholdes med personer fra ens nærmeste omgangskreds.

Tiltagene gælder i følgende kommuner:

  • Albertslund
  • Ballerup
  • Brøndby
  • Dragør
  • Frederiksberg
  • Gentofte
  • Gladsaxe
  • Glostrup
  • Herlev
  • Hvidovre
  • Høje-Taastrup
  • Ishøj
  • København
  • Lyngby-Tårbæk
  • Rødovre
  • Tårnby
  • Vallensbæk

Alle de nye tiltag gælder fra onsdag 17. september frem til 1. oktober. De tiltag, der blev indført mandag i sidste uge forlænges også til 1. oktober.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00