Lose og Søvndal er regionernes stemmeslugere

STEMMETAL: Stephanie Lose (V) i Syddanmark og tidligere SF-formand Villy Søvndal fik flest stemmer til regionsvalget. Sophie Hæstorp (S) fra Region Hovedstaden får færre stemmer end i 2013.

Med næsten 90.000 personlige stemmer er Stephanie Lose (S) fra Syddanmark landets største stemmesluger til regionsvalget.
Med næsten 90.000 personlige stemmer er Stephanie Lose (S) fra Syddanmark landets største stemmesluger til regionsvalget.Foto: /ritzau/Rune Borre-Jensen
Lise-Lotte Skjoldan

Har Syddanmark fået en ny regent?

Et af regionsvalgets spændende spørgsmål har været, hvordan regionsrådsformand Stephanie Lose (V) ville klare sit første valg som efterfølger til den tidligere regionskonge Carl Holst, der i 2013 tiltrak 94.197 personlige stemmer.

Efter de personlige stemmer fra årets valg nu er blevet talt op, må man konkludere, at Stephanie Lose har fået et kanonvalg. Med 89.583 personlige stemmer i Syddanmark kan hun kåres som de danske regioners absolut største stemmesluger, og hun er ikke langt fra forgængerens resultat.

Stephanie Lose (V) har endda haft en anden stemmesluger at kæmpe med i Syddanmark. For på andenpladsen over antal personlige stemmer kommer tidligere SF-formand og udenrigsminister Villy Søvndal, som 69.841 syddanskere har sat sit kryds ved. I alt har SF fået 90.363 stemmer, hvilket betyder, at tre ud af fire SF-krydser er gået personligt til Villy Søvndal.

En anden ny spidskandidat, der har skullet efterfølge en stemmesluger i særklasse, er Anders Kühnau i Region Midtjylland. Han er gået til valg som S-kronprins efter den ualmindeligt garvede Bent Hansen (S), der ved valget i 2013 fik 104.064 af midtjydernes stemmer. Så langt er Anders Kühnau ikke kommet op til sit første valg som spidskandidat, men med hæderlige 62.959 personlige stemmer kommer han ind på en tredjeplads over regionale stemmeslugere landet over.

Top ti, antal personlige stemmer:

  1. Stephanie Lose (V), Syddanmark - 89.583 stemmer
  2. Villy Søvndal (SF), Syddanmark - 69.841 stemmer
  3. Anders Kühnau (S), Midtjylland - 62.959 stemmer
  4. Sophie Hæstorp Andersen (S), Hovedstaden - 60.162 stemmer
  5. Ulla Astman (S), Nordjylland - 48.586 stemmer
  6. Carsten Kissmeyer (V), Midtjylland - 38.720 stemmer
  7. Martin Geertsen (V), Hovedstaden - 23.754 stemmer
  8. Heino Knudsen (S), Sjælland - 23.463 stemmer
  9. Jacob Jensen (S), Sjælland - 22.265 stemmer
  10. Poul-Erik Svendsen (S), Syddanmark - 18.221 stemmer

Region Hovedstadens Sophie Hæstorp Andersen (S), der er blandt kandidaterne til formandsposten i Danske Regioner, kommer først ind på en 4. plads på listen over personlige stemmetal. Det er overraskende, særligt set i lyset af, at hun stiller op i landets mest folkerige region. Med et stemmetal på 60.162 stemmer klarer Sophie Hæstorp Andersen sig faktisk dårligere, end hun i gjorde i 2013, hvor 64.917 satte kryds ved den tidligere S-folketingspolitiker.

Hvis der bliver skævet til de personlige stemmer, når den nye formand for Danske Regioner skal findes, kan Sophie Hæstorp Andersen stå svagere i kapløbet i forhold til V-kandidaten Stephanie Lose og Anders Kühnau, der nu også nævnes som en af Socialdemokratiets kandidater.

Astman har størst opbakning
Også i forhold til Nordjyllands regionsrådsformand Ulla Astman (S), der ligeledes går efter at blive formand i Danske Regioner, blegner Sophie Hæstorp Andersens stemmetal. Med 48.586 stemmer kommer nordjyden ind på en 5. plads over stemmeslugere i absolutte tal, men ser man på antallet af personlige stemmer i forhold til regionens størrelse, ryger Ulla Astman helt til tops

I Nordjylland har Ulla Astman sikret sig 15,2 procent af alle gyldige stemmer i regionen, og det gør hende til den regionsrådskandidat, der har den største folkelige opbakning i sin region. Til sammenligning har Sophie Hæstorp Andersen kun fået 6,5 procent af stemmerne i Hovedstaden.

Top ti, antal stemmer i forhold til regionens samlede stemmer:

  1. Ulla Astman (S), Nordjylland - 15,2 procent
  2. Stephanie Lose (V), Syddanmark - 13,5 procent
  3. Villy Søvndal (SF), Syddanmark - 10,5 procent
  4. Anders Kühnau (S), Midtjylland - 8,8 procent
  5. Sophie Hæstorp Andersen (S), Hovedstaden - 6,5 procent
  6. Carsten Kissmeyer (V), Midtjylland - 5,4 procent
  7. Heino Knudsen (S), Sjælland - 5,2 procent
  8. Jacob Jensen (V), Sjælland - 4,9 procent
  9. Per Larsen (K), Nordjylland - 3,4 procent
  10. Lone Sondrup (V), Nordjylland - 3,3 procent

Socialdemokraten Heino Knudsen, der netop har vundet magten tilbage fra Venstre i Region Sjælland, er den med færrest personlige stemmer blandt de nyvalgte regionsformænd. Han er dog også langt det mest ubeskrevne blad i regionspolitik, og han kan bryste sig af at have slået sin udfordrer, venstremanden Jacob Jensen, på stregen.

Ud over Villy Søvndal er den mangeårige Ikast-Brande-borgmester Carsten Kissmeyer (V) den af udfordrerne til en regionsrådsformandspost, der har fået flest personlige stemmer. Men til trods for et flot valg med 38.720 stemmer har han ikke kunnet hamle op med Anders Kühnau, der har sat sig trygt i formandsstolen i Midtjylland.

Et mandat er flyttet efter fintælling
Fintællingen af stemmerne i Region Sjælland har ført til en ny mandatfordeling, da et mandat er blevet rykket fra SF til Enhedslisten. Det betyder, at Enhedslisten er kommet ind med tre mandater, mens SF må nøjes med to.

I Region Hovedstaden skal en del af stemmerne tælles om. To kandidater fra Socialdemokratiet står nemlig så tæt i kapløbet om partiets 13. og sidste mandat, at man vil være helt sikker på resultatet. Der er tale om Bodil Kornbek, der ved første optælling har fået 2.428 personlige stemmer, og Maria Gudme med 2.430 personlige stemmer.

Du kan se de enkelte regioners top tre over stemmeslugerne samt alle mandatfordelingerne herunder.

Region Syddanmark

  1. Stephanie Lose (V)
    89.583 stemmer (13,5 procent)
  2. Villy Søvndal (SF)
    69.841 stemmer (10,5 procent)
  3. Poul-Erik Svendsen (S)
    18.221 stemmer (2,7 procent)

Mandatfordeling:

Partibogstav Parti 2013 2017 Ændring
V Venstre 15 14 -1
A Socialdemokratiet 12 10 -2
F SF 2 6 +4
O Dansk Folkeparti 5 5   0
C Det Konservative Folkeparti 3 2 -1
Ø Enhedslisten 2 2   0
B Radikale Venstre  1 1   0
Liberal Alliance 1 1   0

Region Midtjylland:

  1. Anders Kühnau (S)
    62.959 stemmer (8,8 procent)
  2. Carsten Kissmeyer (V)
    38.720 stemmer (5,4 procent)
  3. Ulrich Fredberg (S)
    9.604 stemmer (1,3 procent)

Mandatfordeling:

Partibogstav Parti 2013 2017 Ændring
A Socialdemokratiet 16 15 -1
V Venstre 13 13   0
F SF 2 2   0
O Dansk Folkeparti 3 3   0
C Det Konservative Folkeparti 2 1 -1
Ø  Enhedslisten 2 2   0
B Radikale Venstre 2 1   0
I Liberal Alliance 1 1   0
P Psykiatri-listen - 1 +1
A Alternativet 0 1 +1
K Kristendemokraterne 0 1 +1

Region Nordjylland:

  1. Ulla Astman (S)
    48.586 stemmer (15,2 procent)
  2. Per Larsen (K)
    10.925 stemmer (3,4 procent)
  3. Lone Sondrup (V)
    10.675 stemmer (3,3 procent)

Mandattal for de enkelte partier fra 2013 og 2017

Partibogstav Parti 2013 2017 Ændring
A Socialdemokratiet 16 18 +2
V Venstre 12 11 -1
O Dansk Folkeparti 3 4 +1
C Det Konservative Folkeparti 3 4 +1
F SF 2 1 -1
Ø Enhedslisten 2 2   0
B Radikale Venstre 1 1   0
I Liberal Alliance 1 0 -1

Region Hovedstaden

  1. Sophie Hæstorp Andersen (S)
    60,162 stemmer (6,5 procent)
  2. Martin Geertsen (V)
    23.754 stemmer (2,6 procent)
  3. Hans Toft (K)
    16.015 stemmer (1,7 procent)

Mandatfordeling:

Partibogstav Parti 2013 2017 Ændring
A Socialdemokratiet 13 13   0
V Venstre 8 6 -2
C Konservative 5 5   0
Ø Enhedslisten 5 4 -1
O Dansk Folkeparti 4 3 -1
B Radikale 3 3   0
F SF 2 3 +1
Å Alternativet 2 2 +2
I Liberal Alliance 1 2 +1

Region Sjælland

  1. Heino Knudsen (S)
    23.463 stemmer (5,2 procent)
  2. Jacob Jensen (V)
    22.265 stemmer (4,9 procent)
  3. Peter Jacobsen (DF)
    7.166 (1,6 procent)

Mandatfordeling:

Partibogstav Parti 2013 2017 Ændring
A Socialdemokratiet 11 14 +4
V Venstre 13 10 -3
O Dansk Folkeparti 7 6 -1
C Konservative 2 3 +1
Ø Enhedslisten 4 3 -1
B Radikale 1 2 +1
F SF 2 2   0
I Liberal Alliance 1 1   0
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Kühnau Hansen

Formand, Danske Regioner, regionsrådsformand (S), Region Midtjylland, medlem, Kattegatkomitéen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

Heino Knudsen

Regionsrådsformand (S), Region Sjælland, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner, formand, løn-og praksisudvalget, Danske Regioner, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Guldborgsundkredsen
Erhvervsuddannet

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00