Del af imampakke har næsten ingen effekt: Én forening har fået afslag på lokaleleje

EVALUERING: Kulturministeren har løftet pegefingeren overfor kommunerne, der stort set ikke har brugt nye regler i kampen mod udemokratiske foreninger. Vi fik en ny forpligtelse, men umiddelbart ingen nye redskaber, siger Aarhus Kommune.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Maja HagedornKim Rosenkilde

Godt fire år efter at et flertal på Christiansborg ville slå ned på hadprædikanter og antidemokratiske foreninger, står det efterhånden mere og mere klart, at effekten af flere elementer i den såkaldte imampakke har været beskeden.

Senest viser en ny evaluering, at en lovændring, som skulle sætte en stopper for tilskud og lokaleleje til antidemokratiske foreninger, stort set ikke har været brugt.

Helt præcist har ingen kommuner brugt loven til at fratage foreninger deres tilskud, mens én forening har fået afslag på at leje et lokale, siden de nye regler trådte i kraft ved årsskiftet i 2017.

"Samlet set har de synlige effekter af lovændringen været stærkt begrænset, når det handler om afslag på tilskud," som der er står i evalueringen, der er bestilt af Kulturministeriet.

Vi skal kunne være sikre på, at der ikke er antidemokratiske foreninger, som får tilskud eller låner lokaler via folkeoplysningsloven.

Joy Mogensen (S)
Kirke- og kulturminister

Ovenikøbet selv om mange kommuner har intensiveret deres tilsyn, fortæller Malene Thøgersen. Hun er senioranalytiker ved Videnscenter for Folkeoplysning og har stået i spidsen for undersøgelsen.

"Lovændringen omfattede flere forskellige ændringer i folkeoplysningsloven. Vi har set på skærpelsen af tilskudsbetingelserne: Er der foreninger, der har fået frataget deres tilskud, eller blevet givet afslag ud fra de her nye paragraffer? Og der kan vi se i evalueringen, at det er sket i meget begrænset grad".

"Én ting er, hvor mange der har fået afslag, men langt størstedelen af kommunerne siger også, at de ikke har indtryk af, at der er foreninger, der er holdt op med at søge som følge af denne her lovændring," siger Malene Thøgersen.

En anden del af lovgivningen har måske haft større betydning: At tilsynspligten er blevet skærpet, uddyber hun.

"Der kan vi se, at rigtig mange kommuner har arbejdet med det og gjort mere ud af tilsynet, end de tidligere har gjort".

Har indsatsen stået mål med resultatet?

"Det er en politisk vurdering, hvor meget der skal til, før en lov har været nødvendig. Så det skal du spørge politikerne om. Men man kan sige, at den del af loven ikke i særligt høj grad er blevet brugt af kommunerne. Der er også flere, der nævner, at de ikke har haft udfordringer med antidemokratiske foreninger før," svarer senioranalytikeren.

Ny forpligtelse – ingen nye redskaber
Evalueringen bygger blandt andet på anonyme svar fra 92 ud af landets i alt 98 kommunale kultur- og fritidsforvaltninger.

Ni ud af ti kommuner oplyser, at de i større eller mindre grad har oplevet udfordringer i forbindelse med at implementere lovændringen – særligt det ressourcemæssige og administrative fylder rigtig meget. Og næsten halvdelen af dem er i tvivl om, hvordan loven skal fortolkes.

I Aarhus Kommune skærpede man allerede inden lovændringen sit generelle tilsyn på området. Den beslutning er fastholdt siden. At lovgivningen blev lavet om, har ikke i sig selv betydet den store forskel i den sammenhæng.

"Min vurdering er, at vores handlingsrum ikke blevet meget større, end hvad vi kunne tidligere. Vi fik en anden forpligtigelse i forhold til at føre tilsyn, men vi fik ikke umiddelbart nye redskaber, som vi ikke havde i forvejen," siger Morten Pedersen, der er sektionsleder for Aarhus Kommunes kultur- og fritidsforvaltning.

De nye regler omkring fratagelse af tilskud eller lokaler som følge af antidemokratiske virksomheder har ikke været taget i brug i Aarhus. Men det intensiverede tilsyn har betydet, at man er kommet "tættere" på en række foreninger.

I praksis er det da også ifølge Morten Pedersen en meget svær opgave for kommunen at skulle afdække, om en forenings virke er i strid med grundlæggende demokratiske principper.

"Det er typisk ikke noget, man vil skrive direkte i vedtægterne, og det kan også være svært at få øje på med det blotte øje, når man møder op for at iagttage, hvad det er for en aktivitet, der foregår. Også når det sker uanmeldt," siger han.

Nogle ting kan foregå i lukkede rum, som kommunen ikke har adgang til.

"Skal man ind og lave et meget nærmere tilsyn, så skal vi have nogle af de samme redskaber som eksempelvis undersøgende journalister kan benytte sig af, eller som efteretningstjenester og politiet har," siger Morten Pedersen.

Kulturminister med løftet pegefinger
Den debat, der kulminerede i aftalen om den såkaldte imampakke, som V-regeringen, De Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stod bag, begyndte med en dokumentarserie i marts 2016.

"Moskéerne bag sløret" afslørede med hjælp fra skjulte optagelser fra moskéer blandt andet, at der blev undervist i stening af utro kvinder, og at en kvinde blev vejledt til at blive hos sin voldelige mand af en imam.

Tre måneder senere havde et flertal samlet sig om en aftale:

"Vi skal ikke acceptere, at personer her i landet udviser en adfærd, der er i strid med de værdier og rettigheder, som samfundet bygger på. Aftaleparterne har derfor indgået en aftale om at styrke indsatsen over for religiøse forkyndere med videre, der søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser," lød det dengang.

Men en gennemgang af imampakken, som Berlingske lavede i august, viser, at flere af de nye regler og værktøjer generelt har haft en meget lille effekt.

Kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S) er dog ikke klar til at afskrive den del af pakken, der handler om folkeoplysningsloven, som nød bred opbakning ved vedtagelsen: Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF stemte for. I en skriftlig udtalelse siger ministeren:

"Evalueringen viser, at effekten af lovændringen indtil videre har været begrænset. Men evalueringen viser også, at loven ikke er blevet implementeret til fulde i kommunerne. Derfor har jeg gjort kommunerne opmærksomme på, at det er deres ansvar, at loven bliver implementeret fuldt ud. Og samtidig igangsætter jeg et arbejde med at udarbejde et vejledningsmateriale, der netop skal understøtte, at kommunerne kommer i mål med at implementere loven på bedste vis," siger ministeren og tilføjer:

"For vi skal kunne være sikre på, at der ikke er antidemokratiske foreninger, som får tilskud eller låner lokaler via folkeoplysningsloven, hvilket jo er lovens intention".

Samme melding lyder fra Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Mads Fuglede. Han sad ikke i Folketinget, da pakken blev vedtaget. Men han er ikke sikker på, at man ud fra evalueringen kan konkludere, at lovændringen ikke har haft en effekt:

"Det kan være, foreningerne er de samme, men at de vælger nogle andre forkyndere, som ikke har den her slagside og udtrykker sig mere moderat. Og så synes jeg jo, at loven er med til at gøre noget godt, hvis det viste sig, at det var det, der var tilfældet," siger han.

"Eller er det en lov mod et problem, der ikke rigtig er der. Det skal jeg blive klogere på, for ellers er det ikke en lov, der er værd at have".

Mads Fuglede synes ikke, at loven "er klassisk symbolpolitik".

"Det bliver først symbolpolitik, hvis man holder fast i en lov holdt op imod, at man har en indsigt, der siger, at problemet er meget lille eller ikke-eksisterende, koster skatteyderne penge, ikke har nogen præventiv effekt og er unødvendigt. Hvis det gør sig gældende, så er man ude i noget, som kun har en symbolsk betydning," siger V-ordføreren.

Denne artikel blev første gang udsendt på Altinget Kultur 9. oktober 2020.

Dokumentation

Bag om evalueringen

Undersøgelsen er gennemført som et elektronisk spørgeskema sendt ud til fagchefer i de kommunale fritidsforvaltninger i sommeren og efteråret 2019.

92 ud af 98 kommuner svarede.

Derudover gennemførte Vifo fire casestudier i udvalgte kommuner. Der var tale om to bykommuner i øst og vest samt to landkommuner i øst og vest.

I hver af de fire casekommuner blev der gennemført kvalitative interviews med centrale medarbejdere i forvaltningen, som er ansvarlige for tilskud og tilsynsprocedurer på folkeoplysningsområdet.

Kilde: Rapporten evaluering af ændringen af folkeoplysningsloven.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Joy Mogensen

Fhv. kultur- og kirkeminister, borgmester (S), Roskilde Kommune
BA i kultur- og sprogmødestudier (Roskilde Uni. 2005)

Mads Fuglede

MF (DD)
cand.mag. i historie og filosofi (Aarhus Uni.)

0:000:00