Maria R. Gjerding: Vi fik et klimajordskredsvalg

Sang lærken lidt smukkere på grundlovsdag? Nikkede kobjælden lidt mere, og blev bøgen lidt grønnere? Ja – for mig gjorde de, for med folketingsvalget 2019 blev der skabt reel politisk mulighed for, at præcis lærken, kobjælden og bøgen, sammen med tusindvis af andre arter, for første gang i årtier kan se frem til at få bedre plads til at leve og overleve.

Det folketingsvalg, jeg tidligere har kaldt vores generations vigtigste, endte med at blive det grønneste nogensinde, og nu skal der leveres massivt for klimaet, naturen og miljøet. Det har de partier, der nu udgør flertallet i dansk politik, lovet deres vælgere.

Lad mig her minde om baggrunden for disse løfter: to store og dybt alvorlige rapporter fra FN's forskere i klimapanelet, IPPC og biodiversitetspanelet, IPBES, nærmest råber alvoren ud i vores ansigter. Klimaforandringerne buldrer afsted med voldsom styrke, samtidig med at livet på kloden uddør med en voldsom hast.

Vi fik et klimajordskredsvalg. Efter et fuldstændigt fantastisk, fredeligt, men insisterende pres fra befolkningen flyttede flere og flere politiske partier på sig. Nu mangler vi bare at trække dem i mål, for kun én ambition er mulig her: udledningen af CO₂ skal i 2030 være nede med 70 procent i forhold til 1990.

Jeg er sikker på, at befolkningens klare klimastemme hurtigt vil lyde i gaderne igen, hvis ikke en ny regering rykker og rykker hurtigt på dette.

Denne ambitiøse målsætning er en del af den klimalov, vi skal have. En klimalov, som forpligter Danmark på konkrete og reelle klimaindsatser. 

Når en ny miljø- og fødevareminister tiltræder, ligger der lidt af en hadegave og venter, nemlig oprydningen efter den katastrofale landbrugspakke, som Venstre-regeringen rullede ud tilbage i 2016.

Maria R. Gjerding

Håndtagene er efterhånden velkendte. De lovede mindst 500.000 elbiler skal ud på vejene, og fossilbilerne skal udfases i en fart. Flytrafikken må begrænses, så længe den drives af fossile brændsler, vi skal have endnu flere vindmøller og dermed bidrage til, at vi generobrer positionen som det foregangsland, der kan vise resten af verden, at den grønne omstilling er mulig, realistisk og inden for rækkevidde.

En central del af klimaarbejdet de kommende år handler også om at investere i løsninger, der trækker CO₂ ud af atmosfæren. I Danmark skal vi plante træer – rigtig mange træer.

I Danmarks Naturfredningsforening kaster vi os ind i arbejdet allerede efter sommerferien og starter sammen med TV 2 en stor landsindsamling for at få plantet mindst én million nye træer i Danmark samt at udlægge eksisterende skov til urørt skov, så CO₂'en er bundet for evigt. De nye træer skal plantes på landbrugsjord, og ud over at gavne klimaet vil de nye skove også beskytte vores drikkevand mod sprøjtegift.

Vi håber og har en forventning om, at den ny regering også vil levere, når det handler om mere skov. Blandt andre Socialdemokratiet har lovet mere bynær skovrejsning.

Gennem valgkampen har politikere fra stort set alle Folketingets partier udtrykt opbakning til vores fælles udspil med Landbrug & Fødevarer om at tage foreløbigt 100.000 hektar landbrugsjorder ud af produktion. Ved at fjerne ploven fra et areal, der svarer til to gange Falsters størrelse, og lade dem overgå til natur, gavner vi ikke alene klimaet, men også biodiversiteten og naturen, for det vil give Danmarks mange arter mere plads at leve på.

Arbejdet med en gennemgribende jordreform af denne kaliber skal sættes i gang med det samme, og også her har vi en forventning om, at indsatsen afspejler sig i den kommende finanslov fra en ny regering.  

Vilde bier, blomster, hele økosystemer, pattedyr, fugle er truede og i tilbagegang i Danmark. Tænk, at vi har ladet det komme så vidt, at selv så almindelige arter som eksempelvis haren er landet på listen over truede arter i Danmark. Det kan og skal de kommende fire år ændre på.

I skrivende stund kender vi endnu ikke den præcise parlamentariske situation i Danmark. Men jeg ved, at der er flertal for de 15 vilde naturparker på offentlige arealer, som SF og S foreslog før valget, og som Enhedslisten, Alternativet og Radikale bakker op om, blandt andet fordi de selv har foreslået adskillige flere.

Det vigtige i de vilde naturparker er, at naturen her får lov at være i sin egen ret. Den skal hverken dyrkes, høstes eller fældes. Den skal ikke give økonomisk overskud. Den skal alene være levested for de mange arter, vi deler dette land med, og som er truede og i tilbagegang, netop fordi de mangler steder at leve.

Også her spiller træerne en central rolle. For natravn, sortspætte, violet koralsvamp og blank gæstemyre har sammen med de fleste truede arter i Danmark det til fælles, at de lever i eller ved skovene. Gamle skove vel at mærke.

I Danmarks Naturfredningsforening vurderer vi, at naturen skal have førsteprioritet i 20 procent eller 125.000 hektar af det nuværende skovareal for igen at blive rig og robust. Men jeg er alligevel svært tilfreds med, at der i dag er politisk flertal for at få udlagt 75.000 hektar urørt skov, hvilket er en seksdobling i forhold til i dag. Viljen til at omsætte de løfter til konkrete indsatser vil vi også se meget nøje efter i den kommende finanslov.

Det er et kæmpe fremskridt, at et stort politisk flertal anerkender behovet for, at naturen får mere plads, større sammenhæng og bedre beskyttelse. Men vi har næsten udelukkende talt om naturen på land.

Danmark er omgivet af stor, vild og vidunderlig natur, hvor vi finder boblerev, søanemoner, makreller og marsvin, som der desværre i dag bliver passet alt for dårligt på. Beskyttelsen af det danske havmiljø er historisk dårlig, og Danmark bliver opfattet som fodslæbende i EU.

Ligesom der på land skal sikres store sammenhængende beskyttede områder, gælder det samme for havet. Også her skal der sikres store sammenhængende naturområder, hvor genoprettelse og beskyttelse af havnaturen har første prioritet.