Martin Lidegaard: Fagforbunds forslag om uddannelsesloft er udansk og uklogt

Nogle gange tror man ikke sine egne øjne.

Således med forsiden på Berlingske Tidende 25. november. Her foreslog Dansk Metal – med ivrig applaus fra HK og FOA – at lægge et absolut loft over antallet af gymnasieelever i Danmark for at tvinge de unge ind på en faglig uddannelse.

I alt 3.000 unge fandt de tre fagforeninger det passende at nægte adgang til deres foretrukne ungdomsuddannelse i håb om, at de samme unge så ville vælge en erhvervsuddannelse i stedet.

Forslaget om det nye uddannelsesloft kommer på et tidspunkt, hvor vi netop er ved at skille os af med det gamle uddannelsesloft for videregående uddannelser, som alle Folketingets partier vistnok efterhånden har erkendt var noget af det mest tåbelige, det er lykkedes at liste igennem Folketinget.

Når de tre fagforeninger alligevel insisterer på et nyt loft, skyldes det frustrationen over, at tilgangen til landets erhvervsuddannelser stadig er faldende.

Dette problem mener fagforeningerne, at det nye uddannelsesloft hokus-pokus ville kunne løse, ligesom det ville kunne tilvejebringe finansiering til den sagnomspunde Arne og hans tidligere pension.

Hele tankegangen bag forslaget er grundlæggende forkert og vidner om en verdensfjern forestilling af i går om det danske samfund.

Martin Lidegaard
Medlem af Folketinget og formand for Udenrigspolitisk Nævn

For når de unge bliver tvunget til at tage en kortere uddannelse, kommer de også hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Supersmart, ikke sandt?

Nej. Hele tankegangen bag forslaget er grundlæggende forkert og vidner om en verdensfjern forestilling af i går om det danske samfund.

For ligeså alvorligt det er med den faldende interesse for erhvervsskolerne, ligeså åbenlyst mange problemer er der med den foreslåede løsning:

For det første vil et loft over gymnasierne være hamrende asocialt, fordi en adgangsbegrænsning med usvigelig sikkerhed vil ramme de svageste elever med de dårligste karakterer.

For det andet er der ikke nogen som helst garanti for, at disse elever så ville vælge en faglig uddannelse. Tværtimod ville der være en stor risiko for, at de ingen uddannelse fik overhovedet.

For det tredje er det ikke kun faglig arbejdskraft, som det danske samfund er i alvorlig bekneb for. Vi mangler pædagoger, lærere, sygeplejersker, jordemødre, læger, it-folk, ingeniører og mange andre.

Uddannelserne til alle disse professioner kræver en gymnasial uddannelse, og i det lys er det sådan set godt, at så mange unge vælger at tage en.

For det fjerde bygger hele den danske uddannelsestradition på det frie valg og Grundtvigs kloge ord om, at "den har aldrig levet, der klog på det er blevet, han først ej havde kær".

Møgirriterende pointe, når man nu gerne vil tvinge folk til at vælge en anden livsvej, men så kunne man i stedet mande eller kvinde sig op og sammen med os politikere skabe nogle fag og erhvervsuddannelser, der er attraktive nok til at tiltrække flere unge.

Allerførste stop kunne være et endegyldigt stop for besparelserne på alle ungdomsuddannelser.

Endelig – og det er måske den vigtigste pointe – overser de tre fagforeninger den helt åbenlyse og nødvendige løsning på den store mangel på arbejdskraft, som vi oplever i disse år: at få flere unge til overhovedet at tage en ungdomsuddannelse.