Martin Lidegaard: For Danmark er der en verden til forskel på Biden og Trump

Det er efterhånden blevet en gængs analyse blandt mange kommentatorer og USA-kendere, at det måske i virkeligheden ikke bliver så afgørende, hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg.

Analysen baserer sig på en række tørre konstateringer:

Sikkerhedspolitisk vil både en Biden og en Trump – ligesom Obama – insistere på, at Europa skal øge sine militære udgifter og løfte mere af sit forsvar selv. De vil gøre det stadig mere klart, at USA ikke længere kan og ikke længere vil være verdens politibetjent alene. Den erkendelse går på tværs af amerikanske partier og politikere.

Dels er den multipolare verdensorden allerede en realitet, og selv verdens største magt kan ikke håndtere alle de andre alene på én gang, dels er omkostningerne for store og resultaterne for få fra mange års militære eventyr i Mellemøsten.

Økonomisk vil enhver amerikansk regering sætte USA først og især udfordre Kina og kinesernes stigende økonomiske indflydelse og udnyttelse af internationale handelsregimer.

Klimapolitisk er der stor forskel på kandidaterne, men den vigtigste indsats for klimaet foregår alligevel i de 50 delstater, og her vil den grønne udvikling fortsætte, Trump eller ej.

For et lille land som Danmark vil en yderligere svækkelse af en regelbaseret verdensorden være katastrofal.

Martin Lidegaard

Endelig påpeges det, at valget ikke betyder det store for lille Danmark og vores eksport til USA, da vores to store varegrupper på det amerikanske marked – medico og grøn eksport – under alle omstændigheder forventes at stige.

Alt sammen er i og for sig rigtigt. Og dog helt forkert. For på ét punkt er der en afgørende forskel på Biden og Trump: De kigger ganske rigtigt begge på den samme nye verdensorden og nødvendigheden af at justere USA's rolle. Men hvor Trump vil gå solo, vil Biden gå multilateralt.

Biden ser, at NATO ikke bare er Europas, men også USA’s bedste sikkerhedspolitiske garanti, mens Trump jævnligt flirter med tanken om simpelthen at forlade NATO. Det kunne faktisk godt ske ved et genvalg af Trump, mens det står lysende klart for Biden, at det også ville svække og stække USA’s styrke og sikkerhed katastrofalt.

Biden ser, at den eneste mulige måde at tøjle Kina økonomisk på er en alliance mellem USA og EU om at styrke WTO og reformere det nuværende handelsregime, herunder fjerne Kinas særlige privilegier som udviklingsland.

Så hvor Trump har lagt WTO i respirator, vil Biden genoplive den og søge enighed med europæerne om en model - hvis Europa i øvrigt selv er klar til at fjerne nogle af deres toldbarrierer.

Biden ser, at det måske nok er muligt, at hvert land går sine egne klimaveje, men at fremtiden i høj grad ejes af dem, der nu er forrest på de grønne og bæredygtige teknologier. Han forstår, hvilken katastrofe det ville være for amerikansk økonomi og styrkeposition, hvis hele den nye grønne teknologiudvikling overlades til Kina og Europa. Derfor vil han prioritere og styrke FN's Parisaftale om klima og i regi heraf de grønne partnerskaber med Europa, Indien og mange andre.

Det kan give et afgørende momentum for klimaet, hvis det overhovedet hypotetisk stadig skal kunne lade sig gøre at ramme max to graders temperaturstigning. For Trump er dét at være klimaskeptiker blevet en afgørende brik i hans egen profil, som beskytter af det USA, hans vælgere tror, kan erobres tilbage.

Så der er meget på spil. Vi er nok de generationer i hele menneskets historie, der lever det mest fredelige og bedste liv nogensinde, og det skyldes i vidt omfang den regelbaserede verdensorden, som vores forældre byggede i ruinerne af Anden Verdenskrig med stærke institutioner som FN, NATO, EU, WTO m.v.

Biden vil de institutioner, fordi han – med rette – tror, det tjener USA bedst. Trump vil ikke.

For et lille land som Danmark vil en yderligere svækkelse af en regelbaseret verdensorden være katastrofal. For os er der i bogstaveligste forstand en verden til forskel på, om Trump eller Biden vinder. 

-----

Martin Lidegaard (født 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.