Martin Lidegaard: Forsvarsforbeholdet skader dansk sikkerhed

De seneste to uger har budt på en tsunami af sikkerhedspolitiske sager i den tungere vægtklasse:

Et Nato-topmøde, der viste sammenhold, men ingen fælles strategi mellem USA, EU og Tyrkiet. Skandalen med svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Behovet for at etablere nye og sikre kommunikationslinjer mellem de tre dele af rigsfællesskabet – og i Udenrigspolitisk Nævns lokaler.

Et EU-topmøde, hvor Europas ledere kiggede frem mod det nye Europa, som de nu er enige om skal fokusere på klima, sikkerhed, migration og økonomi. Den usædvanligt direkte opfordring fra den amerikanske ambassadør, Clara Sands, om dansk køb af fire ekstra F-35-fly – og aflysningen af en Nato-konference, fordi samme ambassadør ikke kunne lide en Trump-kritisk oplægsholder.

Historien om Færøerne og Huawei. Et afværget terrorangreb i Danmark. Og et skuffende klimatopmøde, der endnu engang illustrerer, at klimaet måske er og bliver den største trussel mod vores sikkerhed på sigt.

Alle disse sager understreger på hver sin måde og tilsammen, at de tektoniske plader i geopolitikken er i bevægelse. Verden forandrer sig, og det gør den hurtigt. En ny multipolar verdensorden er ved at sætte sig, men den er endnu ikke etableret.  

Vi ved endnu ikke, hvordan nye stormagter som Kina og Indien for alvor vil sætte deres økonomiske og politiske magt igennem, og hvad USA's svar bliver på sigt. Vi ved ikke, hvordan politisk svage, men militært stærke magter som Rusland, Saudi-Arabien og Iran vil udvikle sig.

For tør vi ikke engang fortælle befolkningen, hvad konsekvensen er af vores forbehold, har den ingen jordisk chance for at forholde sig til sin egen fremtid.

Martin Lidegaard

Vi ved ikke, hvordan de store klimaforandringer vil skubbe til nye folkevandringer og en helt ny udvikling i det arktiske område. Vi ved ikke, hvem der bliver sejrherrerne i den digitale revolution, hvis nogen, og om den vigtigste kampplads mod cyberangreb og cyberkriminalitet bliver i EU, Nato eller begge dele.

Vi ved ikke, hvordan de åbenlyse uenigheder på kryds og tværs mellem USA, EU og Tyrkiet internt i Nato vil udvikle sig og påvirke vores egen sikkerhed.

Vi ved faktisk kun én ting med sikkerhed: Midt i denne udvikling har Danmark frivilligt valgt at sætte sig selv helt uden for indflydelse på nogle af de vigtigste diskussioner om vores egen sikkerhed.

På et tidspunkt, hvor EU's sikkerhedspolitiske samarbejde udvikler sig hurtigere og stærkere end nogensinde før, holder vi fast i et forsvarsforbehold, der kun har den virkning, at vi ikke kan være med rundt om bordet, når beslutningerne om vores egen fremtid bliver taget.

Skulle man være i tvivl, vil jeg stærkt anbefale at læse den glimrende udredning, som DIIS udgav forrige fredag. Udredningen baserer sig på gennemgang af hundredvis af relevante dokumenter og referater, kombineret med hundredvis af interviews med relevante nøglepersoner fra Europas hovedstæder.