Kommentar af 
Martin Lidegaard

Martin Lidegaard: Mette Frederiksen er ikke børnenes statsminister

KOMMENTAR: Regeringens udkast til finansloven er en stor skuffelse, både når det drejer sig om klima og børn, mener Martin Lidegaard, der opfordrer regeringen til at tage hånd om børnene i den nedbrændte Moria-lejr.

Danmark dukker sig, når snakken falder på børnene i Moria-lejren, skriver Martin Lidegaard (R).
Danmark dukker sig, når snakken falder på børnene i Moria-lejren, skriver Martin Lidegaard (R).Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Politikere skal som bekendt dømmes på, hvad de gør, ikke hvad de siger. Og noget af det mest konkrete, man kan vurdere en regerings inderste politiske drømme på, er dens forslag til finanslov.

Set med de briller og gennem børnenes øjne, er det socialdemokratiske udkast til finanslov en stor skuffelse.

Først og fremmest glimrer klimaet fuldstændigt ved sit fravær. Det klima, der udgør den største trussel af alle mod vores børns velfærd. Det klima, som især børn og unge i Danmark derfor lægger størst vægt på af alle politiske temaer. Det klima, som Mette Frederiksen og klimaminister Dan Jørgensen selv rejser rundt i hele verden og fortæller, at Danmark prioriterer højest.

Det er kun en ringe trøst, at den manglende indsats for klimaet skyldes, at regeringens forhandlingstaktik er ligeså åbenlys, som den er simpel: Klimaet er den mønt, som støttepartierne skal betales med i de kommende forhandlinger. Derfor starter vi på nul, og så kan Radikale, Enhedslisten og SF triumferende bære hver deres lille grønne sejr ud fra forhandlingslokalerne.

Fakta
Martin Lidegaard (født 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til: [email protected].

Det hjælper bare fedt for klimaet. For når man starter på nul, bliver resultatet derefter. Og når regeringen kan finde tre milliarder kroner til Arne, tre milliarder flere kroner til politiet og ni milliarder til en ubestemmelig coronareserve, før forhandlingerne overhovedet er gået i gang, men kun kan efterlade 1,5 milliarder kroner i alt til forhandlinger om klima, daginstitutioner, børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser, sociale indsatser og meget andet - ja, så er der tale om en klar og tydelig prioritering. Og det er ikke børnenes.

Når jeg stiller det så skarpt op, skyldes det ikke bare oprigtig skuffelse. Det skyldes også, at forslaget lægger sig ovenpå en række andre beslutninger – eller mangel på samme - der heller ikke har stået i børnenes tegn.

Klimaet er den mønt, som støttepartierne skal betales med i de kommende forhandlinger.

Martin Lidegaard (R)

I den sidste finanslov lykkedes det støttepartierne at få forhandlet en milliard til folkeskolen igennem sammen med minimumsnormeringer til daginstitutionerne.

Men indfasningen går langsomt, og regeringen har ikke taget initiativ til samtidig at få sat gang i uddannelsen af flere kvalificerede lærere og pædagoger, hvilket er helt afgørende for at få løftet kvaliteten og gøre mere for de socialt udsatte børn. Også den indsats skal findes inden for de sølle 1,5 milliarder kroner.

Læs også

Kigger vi endelig ud over landets grænser, er der allerede elleve andre europæiske lande, der har forbarmet sig over de husvilde og uledsagede børn fra den nu nedbrændte Moria-lejr. Børn, der på tredje uge overnatter under åben himmel eller midlertidige telte og tilbringer dagen i bagende sol uden beskyttelse.

Hvert af de elleve lande har tilbudt en lille gruppe børn husly, et liv og en fremtid, fordi der er tale om en helt ekstraordinær humanitær situation, som man ikke med rimelighed kan argumentere for vil danne nogen form for præcedens i den europæiske flygtningepolitik.

Men Danmark dukker sig. Selvom vi i år har historisk få asylansøgere, og regeringen kun har sagt ja til 200 kvoteflygtninge, mens vi på sidste års finanslov satte penge af til 500.

Hvem sagde børnenes tarv?

-----

Martin Lidegaard (født 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00