Kommentar af 
Mattias Söderberg

Mattias Söderberg: Uhyggelig rapport minder om behovet for klimatilpasning

KOMMENTAR: En ny rapport konkluderer, at en tredjedel af verdens befolkning risikerer at leve med temperaturer, som minder om Saharas ørken om blot 50 år. Det kalder på støtte til klimatilpasning, skriver Mattias Söderberg. 

Når en tredjedel af verdens befolkning risikerer at få en hverdag med ekstreme temperaturer, er det noget, vi alle er nødt til at forholde os til, skriver Mattias Söderberg. 
Når en tredjedel af verdens befolkning risikerer at få en hverdag med ekstreme temperaturer, er det noget, vi alle er nødt til at forholde os til, skriver Mattias Söderberg. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Husker du hedebølgen forrige sommer?

Nogle steder i Europa kom temperaturen op på 45 grader. Det var en udsædvanelig varme fra Sahara, der blev presset op over Europa. Men det var også et indblik i hverdagen for mere end 3 milliarder mennesker i fremtiden. Det kalder på handling!

En ny forskningsrapport konkluderer, at med den nuværende udvikling risikerer en tredjedel af verdens befolkning at leve med temperaturer, som minder om Saharas ørken om blot 50 år. Det er en meget skræmmende udvikling, som kan få store konsekvenser.

Stigende temperaturer er kernen af klimadebatten, så på den måde bidrager rapporten ikke med noget nyt. Men den tegner et vigtigt billede af de udfordringer vi står overfor. Mange af de områder, hvor temperaturstigninger vil skabe store problemer, huser nogle af verdens største byer.

Fakta
Mattias Söderberg (født 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Da en hedebølge ramte den indiske storby Chennai sidste år, blev situationen kritisk. Der bor cirka 10 millioner mennesker i Chennai, og da byen var ved at løbe tør for vand, blev det hurtigt til et mareridt, ikke mindst for byens mange fattige indbyggere, som hverken har aircondition eller vand på lager. 

Stigende temperaturer i nogle af verdens mest tætbefolkede områder kan lede til migration. Det sker både fordi, områder bliver ubeboelige, men også fordi de stigende temperaturer får konfliktniveauet til at stige på grund af manglen på basale ressourcer som vand og frugtbar jord. Noget vi allerede ser tendenser til i de lande, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder i.

Hvis vi vil dæmpe migration, konflikter og humanitære katastrofer, som stigende temperaturer bidrager til, skal vi være ambitiøse og handle hurtigt.

Mattias Söderberg

Men vi må aldrig miste håbet, og som forskerne også skriver i den nye rapport, så er der stadigvæk meget vi kan gøre. At reducere vores udledninger af drivhusgasser er en selvfølge, og noget vi i Danmark har taget alvorligt med den nye klimalov.

Men en stor del af de temperaturstigninger forskerne taler om er allerede på vej og skyldes CO2, som allerede er udledt i atmosfæren. Dem kan vi ikke standse, og det er derfor afgørende at vi også fokuserer på klimatilpasning.

Læs også

Hvis vi vil dæmpe migration, konflikter og humanitære katastrofer, som stigende temperaturer bidrager til, skal vi være ambitiøse og handle hurtigt. Nogle af de mere end 3 milliarder mennesker, som forskerne taler om vil sandsynligvis blive nødt til at migrere.

I de mest udsatte områder er det svært at tilpasse sig, og der er migration den eneste løsning. Spørgsmålet er, hvordan man sikrer, at denne migration foregår sikkert og forsvarligt, og hvordan de mennesker, der mister deres hjem, får en mulighed for at etablere sig et nyt sted.

Men majoriteten af de mange mennesker, der vil leve med en meget varm hverdag, bliver nødt til at tilpasse sig. Det kræver store investeringer i vand, sanitet, køling, og fødevareproduktion. Det er løsninger, som allerede findes. Nogle af dem kan danske firmaer eksportere, og nogle støttes allerede gennem bistand.

Når en tredjedel af verdens befolkning risikerer at få en hverdag med ekstreme temperaturer, er det noget, vi alle er nødt til at forholde os til. Det bliver derfor vigtigt, at rige lande som Danmark skruer op for det internationale klimasamarbejde. Vi skal øge støtten til tilpasning i de sårbare lande, der skal håndtere den hurtigt stigende temperatur.

Forhandlingerne om næste års finanslov, og dermed også Danmarks klimastøtte til ulande er så småt ved at gå i gang.

Jeg håber, at klimatilpasning og hjælp til de mennesker, som forskerne taler om i sin rapport om de globale temperaturstigninger, kommer med i forhandlingerne. Forskernes forudsigelser er skræmmende, men det bliver kun mere skræmmende, hvis ikke vi handler nu.

-----

Mattias Söderberg (født 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Söderberg

Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp, klummeskribent, medlem, Udviklingspolitisk Råd, formand, klimaarbejdet i ACT Alliance
cand.scient.pol. (Lunds Uni. 2002)

0:000:00