May overlever konservativt mytteri på vild Brexit-dag

AFSTEMNING: Theresa May vinder mistillidsafstemning om formandskab i Konservative med snæver margen – men lover at træde tilbage inden parlamentsvalg i 2022.

(Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/Ritzau Scanpix)
(Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/Ritzau Scanpix)
Anders Redder

Det konservative kup mod partileder og premierminister Theresa May er afblæst.

Det viser en netop overstået mistillidsafstemning, som en række af Mays egne partifæller havde stablet på benene.

200 for, 117 imod, lyder afgørelsen, hvor alle 317 konservative medlemmer af parlamentet stemte.

Dermed har Theresa May formelt set sat de hårdeste Brexit-fortalere, også kaldet brexiteers, til vægs. Men særligt sejrens smalle margen er bekymrende for Theresa May – over en tredjedel af hendes egne partimedlemmer stemte imod hende.

Udlægningen af afstemningen er således ikke, at May vandt. Hun undgik blot at tabe.

Ikke noget solidt rygstød for en i forvejen presset premierminister, der torsdag og fredag tager til EU-topmøde i Bruxelles med nye Brexit-ønsker i bagagen.

Går senest af i 2022
Theresa Mays hårdt tilkæmpede overlevelse er kommet med betydelige omkostninger.

Kort inden afstemningen lovede en følelsesladet premierminister sine konservative partifæller, at hun træder tilbage inden næste parlamentsvalg i 2022.

Det beretter en række konservative politikere ifølge BBC, herunder beskæftigelsesminister Amber Rudd, der anses for at være en af Mays mest loyale støtter.

Til gengæld må May-skeptiske konservative sandsynligvis leve med den 62-årige premierminister som partiformand i minimum et år mere.

Interne regler i partiet foreskriver, at man efter en tabt afstemning ikke kan udløse en ny mistillidserklæring i 12 måneder.

En May-afgang er dog stadig en mulighed, hvis hendes regering falder ved en generel mistillidsafstemning i det britiske parlament. Et scenarie, der efter de seneste ugers Brexit-kaos ikke skal afskrives.

Topmøde i Brexits tegn
Afstemningen sætter gang i et kapløb mod tiden for at undgå en hård Brexit – en Brexit uden nogen form for aftale mellem Storbritannien og EU.

Her er briterne i forvejen pressede. Mandag aflyste May en planlagt afstemning i det britiske parlament om den Brexit-aftale, Storbritannien og EU har brugt halvandet år på at forhandle.

Utilfredsheden med aftalen er så stor, at den umuligt kunne stemmes igennem parlamentet som påkrævet. Derfor skal May bruge EU-topmødet torsdag og fredag på at få indrømmelser fra EU.

Den gordiske knude er den "nødbremse", der træder i kraft, hvis Storbritannien og EU ikke har landet en stor, forkromet handelsaftale inden udgangen af 2020, hvor den bløde overgangsfase udløber.

Nødbremsen, også kaldet backstop, forhindrer en fysisk grænse mellem Irland og Nordirland ved at lade nordirerne blive i EU’s toldunion og store dele af det indre marked – i princippet indtil en ny aftale er på plads.

Det har gjort oppositionen, konservative brexiteers og Mays nordirske støtteparti, DUP, rasende.

Får ikke en juridisk forsikring
Theresa May forsøgte allerede i går at få indrømmelser på sine lynvisit i Haag, Berlin og Bruxelles.

Beskeden fra Mark Rutte, Angela Merkel og EU-toppen var ifølge en kilde i EU-diplomatiet klar: Der pilles ikke ved nødbremsen.

Heller ikke torsdag og fredag vil Mays anmodninger på topmødet i Bruxelles formentlig kaste noget substantielt nyt af sig.

”Hun får ikke en juridisk forsikring for, at aftalens backstop har en udløbsdato,” siger en EU-diplomat.

Der spekuleres dog i, at EU’s stats- og regeringschefer vil acceptere en tillægserklæring til Brexit-aftalen. I den skal det fremgå, at både EU og Storbritannien slet ikke har til hensigt at trække i "nødbremsen", og at den – hvis den kommer i brug – ikke er tiltænkt som en vedvarende løsning.

Theresa May skal, indrømmelser eller ej, senest sende Brexit-aftalen til afstemning i det britiske parlament 21. januar i det nye år. Storbritannien træder formelt ud af EU 29. marts 2019.

Læs også

Dokumentation

Det består Brexit-aftalen af:

  • En 585 sider lang tilbagetrækningstraktat – også kaldet skilsmisseaftalen.
    Heri indgår en overgangsordning på 21 måneder med mulighed for forlængelse, hvor Storbritannien forbliver dækket af al EU-lovgivning, men ikke sidder med ved forhandlingsbordene.
  • En politisk erklæring om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien.
  • En række sidedokumenter om blandt andet Gibraltars stilling, fiskeri, Storbritanniens stilling i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik i fremtiden med mere.

Det dækker skilsmisseaftalen:

  • En million britiske borgere i EU-lande og tre millioner EU-borgere i Storbritannien
  • Brexit-regningen – hvad skal briterne fortsat betale for i EU-budgettet, for eksempel pensioner til britiske EU-tjenestemænd.
  • Praktiske skilsmisseanliggender: gælder alt fra, hvad der skal ske med varer i transit mellem de to parter, når overgangsordningen slutter, over databeskyttelse til briternes exit fra politisamarbejdet.
  • En aftale om, hvordan det sikres, at aftalen bliver overholdt, og hvilke instanser der skal afgøre, om det er tilfældet.
  • Specifikke protokoller for Gibraltar, Cypern og Nordirland. Læs hele aftalen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Theresa May

Fhv. premierminister, Storbritannien og fhv. leder, Conservative Party
geografi, Sct. Hugh's College, Oxford University

0:000:00