Med trusler skal klimalov bygges

NYHEDSANALYSE: Det fremstår ofte som et teknisk problem at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030. De seneste dages trusler om at vælte klimaministeren og regeringen vidner om, at det i lige så høj grad bliver et politisk problem.

Dan Jørgensen er i en både heldig og ubehagelig situation efter denne uges trusler fra støttepartierne om at vælte ham som klimaminister og trække støtten til regeringen på grund af nølende klimaindsats.

Heldig, fordi han trods alt deler klimamålet med dem, der truer. Og mon ikke det trods alt er muligt at honorere Enhedslistens længsel efter tidsplaner og Radikales higen efter klimaforhandlinger, inden timeglasset løber ud?

Men klimaministeren står også i en ubehagelig situation, fordi regeringen allerede på samme dag som fremlæggelsen af klimaloven i Folketinget trues af to støttepartier, der umiddelbart mest er enige om at være utålmodige. Og som Venstre hurtigt tilsluttede sig.

Det må minde Dan Jørgensen og regeringen om, at de konkrete klimaforhandlinger bliver helt uforudsigelige. Alle er enige om målet; ingen er enige om vejen.

Efterårets forhandlinger om finansloven afslørede allerede, at Radikale og Enhedslisten hurtigt har det med at ende i hvert sit hjørne, når først forhandlingerne bliver konkrete. Spørg bare partierne til grøn check og flyafgifter.

Og læg hertil, at S-regeringen gerne vil have erhvervsliv og nogle af de blå partier med ombord, når der skal tages store, dyre og indgribende beslutninger på vejen mod et grønnere Danmark.

Når der skal træffes beslutninger om oliestop i Nordsøen, fremtiden for biomasse, grøn afgiftsreform, flere højspændingsmaster, stop for benzin- og dieselbiler og et afgiftshul i statskassen på 50 milliarder kroner, markante ændringer af landbruget, flyafgifter og grønne madvaner.

Skal erhvervslivets input fra klimapartnerskaberne – der forventes samlet at være omkring 200 anbefalinger – tages seriøst, og skal der gives indrømmelser til de blå partier, bliver det svært at levere både det tempo, støttepartierne kræver, og den bredde, regeringen ønsker.

Det fremstår ofte i debatten som et teknisk problem, om klimamålet på 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030 kan nås.

Denne uges trusler og krav varsler, at det i lige så høj grad bliver et politisk problem.

Venter på Klimarådet
På den ene side er der noget besynderligt over timingen for truslerne.

14 dage før Klimarådet kommer med de anbefalinger til regeringen, Enhedslisten og Radikale selv har været med til at bestemme, at rådet skal komme med som følge af aftalen om klimaloven, kræver partierne pludselig, at regeringen skal skynde sig at komme på banen med handling.

Oveni kom Morten Østergaards trussel om at trække støtten til regeringen 5. juni på selve dagen for klimalovens fremsættelse i Folketinget.

Læser man udkastet til loven, bliver det faktisk beskrevet, hvornår regeringen skal komme med udspil, og hvornår Folketinget skal vurdere, om det er tilstrækkeligt.

Loven beskriver et såkaldt årshjul for klimapolitikken, og alle meldinger lyder nu engang, at regeringen vil overholde den.

Et nyt klimaborgerting er i øvrigt på trapperne. I det små er der taget hul på forhandlinger om grøn transport, og der er varslet mindre forhandlinger om bæredygtig biomasse, kollektiv varmeforsyning og affald, alt imens regeringen venter på Klimarådet og erhvervslivets anbefalinger i løbet af marts. Og så skal alle klimaforslag konsekvensberegnes af regeringens økonomer – hvilket åbenbart ikke er så ligetil – og det er et kæmpe maskineri, der skal op at køre i klimalovens år nul. 

For hvad er effekterne, ikke kun på CO2'en, men også statens økonomi, borgernes pengepung og ageren, sammenspillet med andre sektorer, og hvornår vil man se alle effekterne slå igennem?

Tempoet skal op
På den anden side er der musik i Radikale og Enhedslistens timing for truslerne.

Klimarådet er på vej med et bud på et ”indikativt” 2025-mål og en analyse med overvejelser om, hvordan 2030-målet kan nås. Mange frygter dog, at udspillet bliver blødt og reelt mere et diskussionsoplæg end konkrete anbefalinger til politisk handling.

Samtidig cirkulerer der beregninger rundt på Christiansborg, hvor der tales for et dansk klimamål i 2025 på op imod 53 procent, hvis 70 procent skal nås i 2030. Det er et mål, der ligger langt over det, embedsværket mener er realistisk at nå. Her mener man, at selv 50 procent er for højt sat i forhold til niveauet af udledninger i dag, og hvad der er sat i værk for at mindske dem – og hvor lang tid nye tiltag vil tage for at slå igennem.

Dermed skubbes reduktionerne bare længere ud i fremtiden, og i sidste ende kan 70-procentsmålet blive vanskeligere at nå.

I den intense kamp om at være det mest grønne parti skal det naturligvis undgås og frem i lyset. Med bulder og brag, det er jo også en kamp om vælgere.

Dårlig stemning
Hos Radikale og Enhedslisten mener man, at S-regeringen endnu ikke har taget klimakampen seriøst nok. Det følte de sig bekræftet i efter denne uges spørgetime med statsminister Mette Frederiksen, der ligesom Dan Jørgensen ikke ville give en dato for, hvornår de større klimaforhandlinger skal begynde.

Det, som så også har sat Dan Jørgensen direkte i skudlinjen, er en tydelig irritation – som også rækker ind i blå blok – over hans stil, ikke mindst på flere møder, hvor han beskrives som enten nedladende eller unødig konfrontatorisk over for ordførerne.

I et samråd i november - midt under forhandlingerne om klimaloven - fik offentligheden en bid af den stemning, der åbenbart af og til kan herske på møderne.

Livet som minister er ofte både lettere og længere, hvis forholdet til ordførerne glider.

Det kunne også være et sted at starte, hvis man gerne vil undgå, at klimapolitikken skal bygge på trusler.

Følg L 117 Lov om klima
(Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)

12/3
2020
28/2
2020
26/2
2020

Forrige artikel Rosenkrantz-Theil indbød ikke de frie skoler: ”Vi har altid været inviteret med” Rosenkrantz-Theil indbød ikke de frie skoler: ”Vi har altid været inviteret med” Næste artikel Dagens overblik: Venstre stiller nye krav til regeringen efter krisemøde. Indløses de ikke, forhandler partiet ikke videre Dagens overblik: Venstre stiller nye krav til regeringen efter krisemøde. Indløses de ikke, forhandler partiet ikke videre