Messerschmidt: Det minder om en dårlig molbohistorie, at vi skal slukke for vindmøllerne, mens det blæser

DEBAT: Når vi i Danmark skal slukke for vindmøllerne i stormvejr, minder klimapolitikken mest om en dårlig molbohistorie. Flere vindmøller giver først mening, når efterspørgslen og infrastrukturen følger med, skriver Morten Messerschmidt.

Af Morten Messerschmidt (DF)
Energi- og klimaordfører

Enhver med et træ eller en flagstang inden for synsvidde kan for tiden konstatere, at det blæser.

Det blæser endog rigtig meget, og for tiden kan man blive i tvivl, om det er vindens susen eller de stålsatte klimaforkæmperes selvros og krav om endnu flere vindmøller, der støjer mest.

For møllerne snurrer jo på livet løs og skaber grøn strøm til danskerne – eller gør de? Virkeligheden ser beklageligvis anderledes ud. Vindmøllerne står mange steder stille, selvom det blæser. De bliver simpelthen slukket, fordi vi ikke har nok at bruge strømmen til, og fordi elnettet mod syd ikke kan kapere det. Skal man grine eller græde?

Det er rablende galt
Vi kan give vores tyske naboer en stor del af skylden. De vil hellere producere deres egen strøm end at bruge vores og lukker derfor forbindelsen til Danmark. Til gengæld importerer vi flittigt el fra Tyskland – lavet på kul.

Det er blot endnu et eksempel på, at de store lande i EU egenrådigt tryner de små, og med den tyske kommissionsformand Ursula von der Leyens mange skåltaler om en 'European Green Deal' ville det klæde Tyskland at rette ind. Det sker fortsat alt for langsomt.

De stillestående vindmøller viser desværre også, at der er noget rablende galt i Danmark. Vi er alt for langt bagud med at bruge den grønne strøm.

Lige nu sidder et helt Folketing og tripper efter at komme i gang med de forhandlinger, der skal få Danmarks CO2-reduktion til at falde markant frem mod 2030. Dansk Folkeparti er med, og vi venter bare på ministeren.

Vi er med i klimaloven, fordi vi skal undgå, at det bliver socialisterne på den yderste venstrefløj og De Radikale, der får lov til at diktere den grønne politik. Det er sket mange gange tidligere, og ja, det ender netop med noget så molboagtigt som slukkede vindmøller på dage med strid vind.

Danskerne kan med rette spørge sig selv, hvorfor de har betalt for massiv støtte til vindmøller, og hvorfor de skal se på møllerne, hvis vi ikke har tænkt os at bruge dem?

Hovedvejen er grøn strøm
Hovedvejen til at gøre klimaloven til virkelighed går nemlig gennem mere grøn strøm og mindre benzin, gas og olie i vores biler og varme. Hvorfor skal vores fjernvarme laves på kul, når den kan laves på grøn strøm?

Hvorfor vil ministeren tanke vores biler med mere biobrændstof lavet på fødevarer, når de skal køre på el? Hvad skal vi sige til danskerne i de økonomisk mest pressede egne, som overvejer at købe et nyt oliefyr, fordi det fortsat er for dyrt at lave varmen på en varmepumpe?

Jeg troede, at regeringen både var grøn og interesseret i at hjælpe folk i hele landet?

Vi skal udbygge elnettet
Flere vindmøller giver først mening, når vi har sikret efterspørgslen, og hvis elnettet er i stand til at levere de store mængder strøm, der skal til, for at vi kan nå 2030-målet. For nylig havde vi en klimadebat i Folketinget, og Dansk Folkeparti var skræmmende nok det eneste parti, der overhovedet nævnte behovet for at udbygge vores elnet.

En molbohistorie lyder, at en stork truede med at trampe kornet ned i sin jagt på frøer i marken. Hyrden skulle ud at jage den væk, men ville hans store fødder ikke gøre samme skade? Jo, så en flok mænd tog markleddet af og bar hyrden på leddet ud i marken. Således blev skaden meget større, da mændene kom trampende.

Elnettet skal have politisk opmærksomhed – det er hele forudsætningen for at føre klimaplanerne ud i livet. Hvis vi fra Christiansborg ikke forstår dét, er vi ikke klogere end mændene i marken.

Forrige artikel Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen: Det har Rigsrevisionen og Marie Kondo til fælles Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen: Det har Rigsrevisionen og Marie Kondo til fælles Næste artikel FOA: Fædrebarsel skal på bordet ved de offentlige OK-forhandlinger FOA: Fædrebarsel skal på bordet ved de offentlige OK-forhandlinger
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.