Messerschmidt i replik: Bosse tyer til fake news om EU's vaccineindsats, der kun er til dumpekarakter

Af Morten Messerschmidt (DF)
EU-ordfører

Det mest forunderlige ved Stine Bosses forsvar for EU's vaccineindsats er, at den kommer så sent.

Måske julefreden havde sænket sig? Eller måske nytåret lige skulle i gang?

Bemærkelsesværdigt er det ikke desto mindre, at vi skulle helt ind i årets anden uge, før Bruxelles’ svar på Jeanne d´arc i Danmark, Europabevægelsens forkvinde, kastede sig ind i forsvaret for EU's vaccinehåndtering.

Men bedre sent end aldrig, og 13. januar kunne jeg så ånde lettet op – Stine Bosse var på banen med den forudsigelige overskrift: ”Messerschmidts kritik af EU's vaccinehåndtering er overfladisk”. Yes, så er 2021 i gang!

Lad os begynde året med at besøge hjemmesiden ”Our World in Data”, som bruges af både BBC, New York Times, CNN samt Harvard, Stanford og Oxford universiteter.

Hvordan kan det være, at Israel har klaret det så storslået, mens EU sjosker bagud?

Morten Messerschmidt
EU-ordfører for Dansk Folkeparti

Her kan man løbende følge vaccinationen imod covid-19 rundt i verdens lande.

I skrivende stund viser tallene, der er opdateret 12. januar, at Israel indtager den suveræne førsteplads: 22,3 procent af den israelske befolkning er vaccineret første gang.

Og det vel at mærke med vaccinen fra Pfizer. Allerede 7. januar kunne premierminister Netanyahu meddele, at hans regering havde indgået aftale med den amerikanske vaccineproducent om 10 millioner doser, der nu bliver leveret i partier af 400-700.000 om ugen.

Dermed kan Israel vaccinere 150.000 om dagen. Man satser på at have vaccineret alle over 60 år i løbet af 14 dage og 4 mio. – knap halvdelen af befolkningen – ved udgangen af marts.

Ikke dårligt for et lille og relativt isoleret land i Mellemøsten.

Femtepladsen til Danmark
På andenpladsen finder vi De Forenede Arabiske Emirater, der har valgt den kinesiske vaccine, Sinopharm, og hvor 12,9 procent af befolkningen nu er vaccineret.

Heller ikke dårligt – og da slet ikke, hvis man som EU-borger sidder og følger tallene.

EU ligger nemlig stadig med en vaccineprocent langt under 1 procent. Der er langt op til de to mellemøstlige lande.

Men også Storbritannien er langt foran EU. Med godt 4 procent af sine indbyggere vaccineret går tredje pladsen til briterne, der i modsætning til os i Danmark (og resten af EU) ikke har været bundet af EMA's processer, men allerede i begyndelsen af december kunne give en nødgodkendelse og igangsætte vaccinationen med Pfizer-vaccinen.

Endda også fjerdepladsen går til et tredjeland – nemlig USA med 2,8 procent vaccineret – hvorefter vi endelig kan konstatere det første EU-land – nemlig Danmark med 2 procent.

Det ser altså ikke ligefrem prangende ud for den Union, der ”forenet i mangfoldighed” har lovet at sikre ”et højt sundhedsbeskyttelsesniveau” (Lissabontraktatens artikel 168)..!

Derfor er jeg glad for, at Bosse er venlig nok at citere, hvad jeg tidligere har sagt: "Helt firkantet betyder det, at EU’s tilgang til det her kan have kostet menneskeliv”.

EU har før haft ansvar på sundhedsområdet
Men hvordan er det gået så galt? Sammenligningen med Israel er interessant. For på mange måder (udover geografien og de heraf afledte vanskeligheder) minder Israel om Danmark. Et lille land. En velordnet markedsøkonomi. Et velfungerende demokrati.

Det rejser spørgsmålet, om vi i Danmark mon ikke kunne have gjort det ligeså godt – hvis vi ikke havde været underlagt EU?

For hvordan kan det være, at Israel har klaret det så storslået, mens EU sjosker bagud?

Hvordan kan EU's faste disciple mene, at Danmark ville være utrolig meget dårligere stillede, hvis EU ikke havde stået for vaccinegodkendelse og –indkøb, når i hvert fald Israel og Storbritannien som sammenlignelige lande åbenlyst klarer sig bedre?

Corona har som bekendt været en førstegangsoplevelse for hele verden. Og i EU besluttede man allerede i sommer at oprette et fælleseuropæiske vaccineindkøb. Det var en ny opfindelse. Men det er ikke rigtigt, når nogen påstår, at EU ikke før har haft ansvar eller kompetence på sundhedsområdet.

Igennem Lissabontraktaten nævnes sundhedspolitik over 50 gange, og det er derfor en pauver søforklaring at påstå, at EU's fejl og fadæser i corona-håndteringen slet ikke er EU's skyld, fordi sundhedspolitikken er national. Gid det var så vel!

EU's håndtering er et kæmpe svigt
Sandheden er – som vi blandt andet ved det fra Der Spiegel – at EU helt frem til november tøvede med at købe vacciner.

Mens USA (indbyggertal: 328 millioner) allerede i juli købte 600 millioner doser af Biontech/Pfizers vaccinen, havde EU (indbyggertal: 447 millioner) frem mod november kun købt 300 millioner doser. Og det endda på trods af, at EU var blevet tilbudt flere vacciner.

Det ved vi fra den ene af de to forskere bag vaccinen, Ugur Sahin, der har talt med Der Spiegel: »Man antog, at mange andre virksomheder ville komme med vacciner. Åbenbart herskede der et indtryk af, at vi får nok, det kommer alt sammen til at gå, og vi har det under kontrol. Det undrede mig«.

Også Die Welt har behandlet EU's vaccinestrategi, og talt med lederen af neurologiklinikken ved universitet i Mainz, Frauke Zipp, der rådgiver den tyske regering.

Hun kalder direkte EU's vaccinehåndtering for ”et kæmpe svigt”, og påpeger, at EU burde have købt vaccinedoser til 60 procent af befolkningen fra samtlige vaccineproducenter, der allerede i sommer havde lovende resultater.

Men EU ventede. Formodentlig fordi man fandt det vigtigere at kunne købe europæisk end amerikansk. Fordi man satte hensynet til indkøbspriser over nedkæmpelse af pandemien.

Fake news og dumpekarakter
Den sang lyder naturligvis ikke rar i Stine Bosses øre.

Når fagkundskaben på den måde falder EU i ryggen, må hun derfor ty til fake news og påstå, at DF og jeg har stemt nej til at øge EU's budgetmidler til EU's vaccineindsats. Det passer simpelthen ikke.

For som den velinformerede borger, jeg tror, Bosse selv mener, hun er, ved hun naturligvis godt, at Berlingskes artikel er fake news.

DF stemte selvsagt ikke imod, at EU skulle indløbe flere vacciner. Vi stemte imod at sende flere penge, fordi vores statsminister få måneder forinden under topmødet i Bruxelles havde indgået en aftale, hvor danskerne over de næste syv skal betale yderligere 30 milliarder kroner i eu-kontingent. Og det vel at mærke ud over det bidrag, vi i forvejen betaler.

Selvfølgelig burde EU's vaccineindsats være finansieret indenfor dette budget. Men heller ikke det kunne man finde ud af i Bruxelles.

Jeg nærer stor beundring for det danske pleje- og sundhedspersonale, de danske læger, og alle andre, der igennem nu snart et år har ydet en forbilledlig indsats. Dem kan vi være stolte af.

Men i Bruxelles har Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, der endda har undervist på epidemiologisk afdeling ved Hannovers Medicinske Universitet, ikke meget at være stolt af.

Til hende og EU kan det ikke blive til andet end en dumpekarakter.