Mette Frederiksen: Der er ingen krise i forholdet mellem Danmark og USA

AFLYST: Mette Frederiksen afviser, at Danmark og USA står i en diplomatisk krise, efter at Donald Trump har aflyst sit statsbesøg til Danmark. Gense pressemødet med statsministeren her. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads OutzenDaniel Bue Lauritzen

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener ikke, at præsident Donald Trumps aflysning af det planlagte statsbesøg i Danmark d. 2. og 3. september har udløst en diplomatisk krise landene imellem. 

Det sagde hun på et pressemøde onsdag eftermiddag.

”Jeg mener ikke, at Danmark og USA befinder sig i en krise. USA er en af vores vigtigste allierede. Vi er tæt forbundne gennem masser af år. Vores samarbejde er gennem de seneste årtier kun taget til i både styrke og omfang. Det skal det blive ved med at gøre,” sagde hun.

Statsministeren gentog flere gange i løbet af pressemødet vigtigheden af at fastholde og udbygge relationen til USA.

"Aflysningen af besøget ændrer ikke ved det gode forhold Danmark og USA imellem. Vi ser fremad, og vi vil fra dansk side fortsætte den gode dialog, vi har. Jeg håber på, at vi stadigvæk kan udvikle vores samarbejde og derved vise verden, at vi stadig er i stand til at håndtere de udfordringer, vi står over for," sagde hun. 

Du kan gense pressemødet med Mette Frederiksen herunder

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00