Mette Frederiksens iltre strateg strøg helt til tops

Han er et politisk dyr.

Meget anderledes end Lars Løkkes Rasmussens (V) særlige rådgiver i Statsministeriet, der stilmæssigt mindede om en topembedsmand. Og meget anderledes end Helle Thorning-Schmidts (S) daværende team med den akademisk orienterede Noa Redington i spidsen.

Statsminister Mette Frederiksens (S) toprådgiver Martin Rossen er mere en aktør med klare politiske præferencer.

Unik magtstilling
Den 43-årige Martin Rossen har hidtil ikke figureret på de magtlister, der udformes på baggrund af den formelle placering i organisationer og bestyrelser. Men han har i flere år været langt mere indflydelsesrig end de fleste på listerne, og torsdag blev det skåret ud i pap: 

Martin Rossen er ikke alene blevet særlig rådgiver i Statsministeriet og leder af Mette Frederiksens nye politiske sekretariat i ministeriet. Han er blevet også medlem af regeringens to mest magtfulde udvalg, Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, noget hidtil uhørt for en politisk rådgiver.

Det giver Rossen en ekstremt stærk stilling. Selvom han ikke har nogen instruktionsbeføjelser og formelt er underlagt Statsministeriets departementschef, får Rossen reelt en position som regeringens nummer to. Det er et nybrud, der allerede har vakt politisk blæst. 

Den nærmeste
I de foregående fire år har Martin Rossen både været Mette Frederiksens særlige rådgiver og sekretariatschef for Socialdemokratiet på Borgen. Før det var Rossen særlig rådgiver for Mette Frederiksen i Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet

Det politiske samarbejde mellem dem har været intenst. På valgnatten for en måned siden beskrev Mette Frederiksen sin rådgiver som sin "nære ven og nærmeste gennem otte år".

Man skal tilbage til forholdet mellem Anders Fogh Rasmussen (V) og Claus Hjort Frederiksen (V) for at finde en rådgiver så tæt på formanden.

S-classic
Martin Rossen og Mette Frederiksen kender hinanden helt tilbage fra DSU-tiden. Men de har ikke altid klikket politisk. De hørte oprindelig til på hver sin fløj af partiet, Rossen på højrefløjen og Frederiksen på venstrefløjen.

Derimod var Rossen på linje med den nu sygemeldte Henrik Sass Larsen (S), og de var begge drivende kræfter i ændringen af den socialdemokratiske udlændingepolitik i strammere retning. Det var en del af bevægelsen væk fra Radikale Venstre, som ingen af dem er varme beundrere af.

Selvom Martin Rossen har støttet Socialdemokratiets venstredrejning i fordelingspolitikken, er han stadig varm tilhænger af den britiske Labour-leder Tony Blair. I Danmark er Rossens politiske forbilleder de gamle socialdemokratiske koryfæer – og statsministre i 50'erne – H.C. Hansen og Hans Hedtoft.

Ven med Sass
Den magtfulde alliance mellem Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen var kernen i Socialdemokraternes ledelse indtil for kort tid siden.

Det er en alliance, de fleste engang ville have forsvoret, og her har Martin Rossen også spillet en vigtig rolle. Både som deltager i alliancen og som bindeled mellem de to partifæller.

Frederiksen og Sass fik af forskellige årsager et anstrengt forhold til Helle Thorning-Schmidt og kunne begge se en fordel af en alliance. Her var det en fordel, at Mette Frederiksens rådgiver er en personlig ven af Sass.

DSU-netværk
Sass og Rossen har taget på flere ferier sammen, og de to har mange lighedstræk. Ingen af dem er født med en guldske i gabet, ingen af dem har haft en let start i livet.

Martin Rossen voksede op i et almennyttigt boligbyggeri i Nordborg på Als, hvor moderen var bogholder på Danfoss. Han boede sammen med sin mor og lillesøster, som han begge er meget nært knyttet til. Men stedfaderen var noget af en prøvelse at bo sammen med. Rossens barndom var ikke kun en dans på roser.

Han begyndte tidligt at interessere sig for politik og meldte sig som 17-årig ind i DSU. I starten mest med socialpolitik som fokus, men Rossen endte som international sekretær i DSU på et tidspunkt, hvor en ung Frederiksen var formand for partiets internationale udvalg. Udover Frederiksen og Sass lærte han også Nicolai Wammen og Morten Bødskov at kende i DSU.

Uakademisk akademiker
Efter studentereksamen læste Rossen statskundskab i Aarhus og blev cand.scient.pol. Han havde indtil valget i 2011 en lovende erhvervskarriere, blandt andet som rådgiver for ledelsen i TDC og som kommunikationsdirektør i Microsoft Danmark. 

Rossen er skoleeksemplet på en mønsterbryder, og en del af hans netværk består af andre mønsterbrydere. Udover Sass er det blandt andre Venstres tidligere forsvarsminister Peter Christensen og SF's formand Pia Olsen Dyhr. Folk med en meget u-akademisk, no bullshit-stil ganske som ham selv. Netværket er dog bredt og indbefatter både politikere, journalister, kommunikationsfolk, erhvervsledere og fagforeningsformænd.

I dag bor han alene i en lejlighed tæt på Borgen. Han er single, men fra et tidligere forhold har Martin Rossen sønnen Jonathan på ni år. Bortset fra Jonathan er det ikke meget andet end arbejde, der bliver rum til.

Super kompetent
Beskrivelsen af Martin Rossen er påfaldende enslydende fra venner og fjender. Betoningen af positive og negative egenskaber er forskellig, men begrebet ”sammensat person” går igen.

Rossens unikke evner til strategisk kommunikation fremhæves af mange, og hans evne til at analysere vanskelige politiske spørgsmål er der også bred enighed om. En tidligere, langt fra ukritisk, samarbejdspartner beskriver ham således:

”Martin var i top to blandt Thorning-regeringens spindoktorer. Man kan diskutere, om det var ham eller Vestagers (R) spindoktor, Henrik Kjerrumgaard, der var den bedste. Men det står mellem dem.”

Ærekær kamphane
Der er imidlertid også en anden side af Martin Rossen: Den iltre side, der for nogle har gjort det ”meget besværligt” at arbejde under ham – og kombinationen af hårdhed og nærtagenhed. Det nogle kalder en skallesmækkende mimose.

Hans konflikter med Thornings spindrenge Noa Redington og Thomas Juul Dam er velkendte. Man kan nu også dårligt forestille mere forskellige personer end Rossen og Redington: Den belæste, lettere blaserte, tedrikkende Redington, og den iltre og kontante Rossen, der elsker smarte biler og motorcykler.

Rossen har uden tvivl moret sig kosteligt, da han på sin motorcykel – ukendelig, indhyllet i sort lædertøj og styrthjelm – fik øje på Redington på gaden, gassede motorcyklen op og standsede med et hvin lige foran sin lettere rystede spin-kollega.

Komplot eller paranoia
I den mere alvorlige ende slog det gnister, da Mette Frederiksen i 2013 blev bragt i en håbløs situation, hvor hun skulle forsvare sin kontanthjælpsreform, samtidig med der blev givet selskabsskattelettelser.

En konflikt, der fra Rossens synsvinkel lignede et forsøg på at underløbe Mette Frederiksen, mens Thornings folk så striden som et udslag af paranoia hos Rossen og Frederiksen.

Beskrivelsen af Rossen som en kamphane går igen over hele linjen. Selv nogle af dem, der roser ham i høje vendinger, bruger betegnelser som ”hårdhændet”, ”konfliktoptrappende” og ”en mand, man let kan slå sig på”.

Det er en karakteristik, man hører både i partiet og i de ministerier, hvor Rossen var særlig rådgiver.

Selv mener Rossen, at det er beskrivelser, man vil kunne bruge om mange i politik, og at det mest hører fortiden til. Men som han udtrykker det:

”Jeg vedstår gerne, det ikke er mig, der er inde i Bamse.”

Legendariske SMSer
Forholdet til medierne er en anden vigtig del af Martin Rossens job. Han er meget mere opsøgende end Noa Redington, der først til sidst fik etableret et acceptabelt forhold til pressekorpset.

Martin Rossen har lige fra starten knyttet kontakter til centralt placerede kommentatorer og en række fagjournalister. Hans opgangstone med en kontant stil med brug af spids humor og sarkasme passer godt til en del af Borgens journalister, men andre synes, den konfronterende stil er for meget. 

Martin Rossens SMS'er til pressekorpset er i de sidste fire år blevet legendariske. De har ofte karakter af iltre beskeder, der i klartekst fortæller journalister og kommentatorer, at de har misforstået det hele.

Det opfatter nogle journalister som generende, mens andre tager det mere humoristisk og godt kan lide den kontante debattone. Rossens engagement er der i hvert fald ingen tvivl om.

Lige smart nok
Martin Rossens udadvendte stil er en gevinst, om end spinnet nogle gange kan være lige lovlig tydeligt. Som en central kilde udtrykker det:

”Da Helle var statsminister, kunne man let regne ud, at Rossen var kilden til bestemte skribenters analyser om interne S-forhold. Det grinede man lidt af i partiet. Men man ser ofte, at højtbegavede mennesker undervurderer andres evne til at gennemskue tingene.”

Samme beskrivelse kommer fra en politisk journalist:
”Rossen er dygtig, men han har til tider forsøgt at afværge kritiske historier med halvkomiske tricks fra spindoktorbogen, som undervurderer journalistens intelligens.”

På Borgen er der respekt for Martin Rossens analytiske evner, men der er alligevel spænding om, hvordan han vil klare opgaven. Særlig hvis Mette Frederiksen løber ind i langvarig modstand, som det skete for Thorning: 

"Spørgsmålet er, hvordan det vil påvirke en mand med Rossens temperament," som en politisk journalist formulerer det.

Det bliver der tid til at teste. Med den nye position er der lagt op til, at Rossen kommer ind over alle betydende beslutninger i Mette Frederiksens regering. En position lige under statsministerens.

Dette er en opdateret udgave af et portræt på Altinget fra januar 2016.