Minister: Der skal flere lange lærlinge­forløb på erhvervsuddannelserne

Af Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Børne- og undervisningsminister

At tage en erhvervsuddannelse skal være et trygt og sikkert uddannelsesvalg. Derfor har regeringen just indgået en trepartsaftale, hvor lærlinge får langt mere stabilitet i deres uddannelsesforløb.

Alt for mange er nemlig røget frem og tilbage mellem korte forløb hos arbejdsgivere og så i skolepraktik. Dét skaber usikkerhed i uddannelsen, frustration hos de unge og et for stort frafald på erhvervsuddannelserne. Det dur ikke, for vi har uendeligt meget brug for flere faglærte.

Forestil dig, at du har en drøm om at blive murer, men efter endt grundforløb, hvor du endelig er klar til det store ryk fra skolen til byggepladsen, bremses du af, at ingen vender tilbage på dine ansøgninger om læreplads – eller at du kun får tilbudt en læreplads for en ganske kort periode.

Manglen på lærepladser og de mange afbrudte forløb skaber utryghed og gør ikke erhvervsuddannelserne til det attraktive uddannelsesvalg, de burde være i en tid, hvor alle skriger på faglært arbejdskraft.

Kaotiske forløb
Tidligere var det normen, at en læreplads dækkede hele elevens uddannelsestid. En aftale var en aftale. Det skabte ro og tryghed for både elev og virksomhed. Men sådan er det desværre ikke længere. Siden 2013 er antallet af korte aftaler mere end fordoblet, så der i 2019 blev indgået hele 6.300 korte aftaler.

Manglen på lærepladser og de mange afbrudte forløb skaber utryghed, og gør ikke erhvervsuddannelserne til det attraktive uddannelsesvalg.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Børne- og undervisningsminister

Alt for mange erhvervsskoleelever oplever derfor, at de må gennemføre mange små og afbrudte uddannelsesforløb for at skrabe den praktiske erfaring sammen, som deres uddannelse kræver. Det kan være et både stressende og kaotisk stop-and-go-forløb, der selvsagt øger sandsynligheden for, at mange falder fra, og som også betyder økonomisk usikkerhed for den enkelte elev.

Færre bump på vejen
Med den nye trepartsaftale har regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter trådt på bremsen for de korte lærepladsaftaler. Fra 2022 bliver antallet af korte aftaler mellem samme elev og virksomhed derfor reduceret til maksimalt én.

Aftalen løfter også en stor byrde fra elevernes skuldre. I dag ligger ansvaret for at skaffe sig en læreplads hos eleverne selv. Men det er ikke rimeligt. Fremover bliver det i højere grad skolernes opgave at hjælpe dem, der ikke selv finder en plads.

Vores samfund har brug for faglært arbejdskraft, og de personer, der vælger en erhvervsuddannelse, har brug for færre unødvendige bump på vejen. Derfor er jeg glad og stolt over den netop indgåede trepartsaftale, der bremser omfanget af korte aftaler, skaber flere lærepladser og øger trygheden for de unge.