Minister ønsker loft over ikke etnisk danske gymnasieelever

PRINCIP: For at sætte ind mod opdelte gymnasier vil undervisningsministeren indføre et loft over andelen af ikke etnisk danske elever, der er på det enkelte gymnasium. Forkert at tage udgangspunkt i etnicitet, siger Enhedslisten.

Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Regeringen vil indføre et loft over, hvor mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, der må gå på et enkelt gymnasium.

”Der skal ikke være mere end omkring 30 procent med anden etnisk baggrund på uddannelsesinstitutionerne i Danmark.”

Fakta
Her er de gymnasier, der har en andel på over 30 procent af elever med anden etnisk baggrund end dansk:
- Langkær Gymnasium: 66 pct.
- Høje-Taastrup Gymnasium: 57,6 pct.
- Hvidovre Gymnasium: 46,7 pct.
- Københavns Åbne Gymnasium: 53,3 pct.
- Herlev Gymnasium: 45,2 pct.
- Frederiksberg Gymnasium: 43,4 pct.
- Ørestad Gymnasium: 36,8 pct.
- Viby Gymnasium: 32,8 pct.
- Tornbjerg Gymnasium: 30,1 pct.
- Lyngby, Knord: 38,3 pct.

Tallene er fra 2018.

Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik.

Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der vil udfordringen med de etnisk opdelte gymnasier til livs.

Dermed vil regeringen undgå de høje andele af elever med ikke etnisk dansk baggrund, som man ser på eksempelvis Høje-Taastrup, Hvidovre og Viby gymnasier, som alle i 2018 lå over 30 procent. Nogle gymnasier ligger over 70 procent. 

Vi skal udvikle hele mennesker til det omkringliggende samfund, og der mener jeg, at vi får givet de unge mennesker alt for dårlige kort på hånden.

Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og undervisningsminister

”Vi skal udvikle hele mennesker til det omkringliggende samfund, og der mener jeg, at vi får givet de unge mennesker alt for dårlige kort på hånden,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Under valgkampen kunne Altinget fortælle, at 11 ud af de 13 gymnasier, der har landets højeste andel af ikke etnisk danske elever, oplever faldende elevtal. Og flere af rektorerne peger på, at når koncentrationen af ikke etnisk danske elever netop runder 30 procent, så betyder det, at elever i stigende grad vælger det pågældende gymnasium fra.

Læs også

EL og DF afviser
Forslaget vækker ikke begejstring hos Enhedslisten.

”30-procentsreglen er vi ikke tilhængere af. Det er forkert at tage udgangspunkt i etnicitet,” forklarer partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, der ønsker at indføre gymnasiedistrikter.

Heller ikke Dansk Folkeparti bakker op om ministerens principper.

”Vi synes, modellen med gymnasiedistrikter er bedre end en model med kvoter,” siger Marie Krarup.

Anderledes positivt ser Radikale på ministerens idé.

”Vi kan sagtens finde en løsning med ministeren nogenlunde inden for de principper, og så må vi se, om grænsen skal være 28, 30 eller 32. Det vigtige er, at modellen ikke rammer skævt, så vi skaber problemer andre steder,” siger ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen.

Læs hele historien på Altinget Uddannelse, hvor du kan læse mere om, hvad gymnasierektorerne mener om ministerens forslag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Sophie Callesen

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), master i Middle East & Mediterranean studies (King’s College London)

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00