Mød Bjarne – ansigtet på en fagbevægelse og en regering, som er ved at glide fra hinanden

ANALYSE: Der er knas på linjen mellem regeringen og de røde arbejderforbund, som føler sig ignoreret og tilsidesat til fordel for en endeløs række af hjælpepakker til erhvervslivet. Vejen til forsoning kan gå gennem Dansk Folkeparti.

Foto: Screendump fra 3F-annonce
Søren Elkrog Friis

Det er stadig Arnes tur. Så langt er regeringen og fagbevægelsen enige.

Men nu er det også Bjarnes tur, insisterer 3F i en ny kampagne, som blev skudt i gang onsdag og i de kommende dage rulles ud i landsdækkende og regionale medier.

Og her bliver relationen mere anstrengt.

Bjarne Harding Petersen er arketypen på en corona-ledig. Den 62-årige frederikshavner har arbejdet som ufaglært i over 30 år på samme skibsværft, men blev sendt hjem i marts, da ellers bugnende ordrebøger fra den ene dag til den anden nærmest blev annulleret.

På dagpenge må han klare sig for 6.000 kroner mindre om måneden, end han er vant til. Det kan isoleret set gå ud over den store tv-pakke og den nye bil i garagen, men ganget op med de knap 50.000 andre, som har mistet jobbet under coronakrisen, kan Bjarnes manglende forbrug udgøre et benspænd for den økonomiske stimulans, som er nødvendig for at få dansk økonomi på fode igen.

Men selv om hensynet til genopretningen af dansk økonomi styrker 3F's dagsorden er kravet om en økonomisk håndsrækning til Bjarne styret af en helt grundlæggende retfærdighedssans, som er blevet udfordret under krisen.

For hvorfor skal en lønmodtager, som er sendt hjem med lønkompensation – og som måske alligevel mister jobbet, når hjælpepakkerne udløber, kunne modtage op til 30.000 kroner om måneden, når Bjarne kun kan få 19.000 kroner i dagpenge? Og hvorfor skal en selvstændig, som aldrig har indbetalt til en a-kasse, kunne få 23.000 kroner om måneden for at lave ingenting, når det trofaste fagforenings-og a-kassemedlem Bjarne må nøjes med 4.000 kroner mindre?

Tiltagende skuffelse over regeringen
Kampagnen er udtryk for dyb frustration i fagbevægelsen over regeringen, som nok er koncentreret i 3F, men rækker op i toppen af FH og har tråde langt ud i mange røde arbejderforbund.

Her har man i månedsvis efterlyst først et coronatillæg til dagpengene og nu en lidt mere løst defineret "økonomisk håndsrækning", men føler sig ignoreret til fordel for hjælpepakker til erhvervslivet.

Mens Arne fortsat binder den socialdemokratiske regering og fagbevægelsen sammen i en blodsed, er Bjarne ansigtet på en tiltagende skuffelse over regeringen.

En skuffelse, som allerede startede med regeringen manglende vilje til at levere løsninger på udhulingen af dagpengesatsen, som er en kerneudfordring for fagbevægelsen og i udvidet forstand kan underminere hele flexicurity-systemet og dermed den danske model.

Men fagbevægelsens oplevelse af at råbe for døve øren under coronakrisen har øget modsætningsforholdet.

Venstrefløjspartier presser regeringen
På Christiansborg bakkes fagbevægelsens krav op af SF og Enhedslisten, som nu lægger pres på regeringen for en midlertidig forøgelse af dagpengesatsen til 24.000 kroner indtil udgangen af 2020.

Konkret vil partierne forsøge at løfte dagpengekravet ind i de forhandlinger om udfasning af de økonomiske hjælpepakker, som regeringen indleder i næste uge. Parallelt vil fagbevægelsen forsøge at gøre dagpenge til en del af ligningen i de trepartsforhandlinger, som regeringen nu indleder.

Læs også

Det bliver dog uhyre vanskeligt at overbevise arbejdsgiverne om, at flere dagpenge udgør en del af løsningen på en genopretning af dansk økonomi.

Og blandt partierne vil kravet møde stærk modstand fra Radikale og de borgerlige partier. Som med tidlig tilbagetrækning er det Dansk Folkeparti, som udgør nøglen, hvis regeringen vil komme fagbevægelsen i møde.

Men i så fald skal det ske i en separat aftale og ikke som element i en generel forhandling om hjælpepakker.

Til gengæld er Radikale – og et flertal på tværs af Folketinget – lune på ideen om at udbetale de knap 100 milliarder i indefrosne feriepenge for at booste forbruget.

Det vil sende 20.000-30.000 kroner direkte i lommerne på de fleste lønmodtagere og samtidig være en målrettet håndsrækning til de coronaledige, som først har mistet jobbet for nylig.

Spørgsmålet er, om det vil være nok til at redde Bjarnes bil og tv-pakke – og dermed blæse den kolde luft mellem de røde arbejderforbund og regeringen varm igen?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00