'Mørkeland' er en politisk krimi til tiden

ANMELDELSE: I sin nye krimi vender Niels Krause-Kjær tingene på hovedet og spørger, hvad der sker, hvis de gode (også) er de onde. Det rammer tiden på kornet, men efterlader også en del ubesvarede spørgsmål.

Altingets vurdering: 4/6

Østrigs regering er netop brudt sammen. Ministre på stribe er gået af, og der er udskrevet valg.

Nogen har lokket det indvandrerkritiske parti FPÖ i en fælde og optaget en video, mens partiets leder takker ja til at modtage russiske penge.

Det lyder som noget fra en roman – og det kunne faktisk være en scene fra Niels Krause-Kjærs nye roman, ’Mørkeland’. Titlen refererer til et land, hvor det kan være svært at kende forskel på dag og nat, på de gode og de onde. Nøjagtig som i Østrig, hvor det er helt uklart, om det er russerne, amerikanerne eller nogle helt andre, der står bag komplottet mod det kontroversielle højreparti.

I ’Mørkeland’ begynder det med et mord på en maltesisk journalist, men snart flytter handlingen til København, hvor vi møder en arbejdsløs journalist med problemer i privatøkonomien og et skrantende helbred.

Det er 19 år siden, vi mødte journalisten Ulrik Torp første gang.

Dengang var han leder af den politiske redaktion på Dagbladet i romanen 'Kongekabale', som langt hen ad vejen var en nøgleroman om opgøret i Det Konservative Folkeparti.

Torp er røget ud i en af avisernes mange fyringsrunder, og i en ultimativ ydmygelse bliver han sendt tilbage i virksomhedspraktik, da Dagbladet mangler hænder under valgkampen.

Snart er han igen på jagt efter kontroversielle sandheder om et mystisk mord på en embedsmand og om mulig valgsvindel. To små EU-skeptiske partier har lige præcis ikke fået nok stemmer til at komme i Folketinget. Hvad er der sket? Og hvem står bag?

En bog til tiden
Ligesom i sin første roman bevæger Niels Krause-Kjær sig i krydsfeltet mellem journalistik og fiktion. Alle figurer er fiktive, men partiet De Nationale har en slående lighed med Nye Borgerlige, og ægteparret Poul og Ulla Hasting er bygget meget præcist over virkelighedens Ralf Pittelkow og Karen Jespersen.

Det er med til at forstærke følelsen af, at ’Mørkeland’ fortæller os noget vigtigt om vores samtid. Men det er også en af bogens udfordringer, fordi romanens præmis er at vende tingene lidt på hovedet og spørge, om vi virkelig kan stole på dem, der forsvarer det liberale demokrati.

Det er netop den slags provokerende spørgsmål, en roman kan og skal rejse. Men det bringer også romanen faretruende nært det konspirationsteoretiske univers, som USA’s præsident dyrker, når han tweeter om den dybe stat og kalder FBI, pressen og alle mulige andre for folkets fjender.

Ulrik Torp allierer sig med yngre kolleger i sine bestræbelser på at komme til bunds i sagen. Undervejs må han flere gange overveje, hvem han kan stole på.

Løse ender
Romanen bygger effektivt op til en dramatisk afslutning, men det kniber med at få samlet alle trådene til sidst, og nøjagtig som ’Kongekabale’ efterlader romanen læseren med et par ubesvarede spørgsmål.

Det ændrer dog ikke ved, at ’Mørkeland’ er en roman til tiden, som fortjener at blive læst. Forhåbentlig skal der ikke igen gå 19 år, før vi hører nyt fra Ulrik Torp. 

Nogenlunde samtidig med at ’Mørkeland’ udkommer, er Rasmus Paludan og hans parti Stram Kurs dukket op på scenen.

Foreløbig har demokratiet behandlet ekstremisten godt: Han bliver beskyttet af politiet, selv om han chikanerer alle omkring sig. Han får lov at stå på stemmesedlen, selv om han har snydt med vælgererklæringerne. Og han får fuld taletid i tv, selv om han håner og nedgør enhver, der stiller kritiske spørgsmål.

Det ser altså ikke ud til, at Danmark er Mørkeland. Men stemmerne er selvfølgelig heller ikke talt op endnu. 

Niels Krause-Kjær: Mørkeland, 360 sider, Lindhardt og Ringhof.

Forrige artikel Bendtsen ser tilbage: Politi og politik med stort K Bendtsen ser tilbage: Politi og politik med stort K Næste artikel Anmeldelse: Bo Lidegaards advokatbog ender uforløst mellem to stole Anmeldelse: Bo Lidegaards advokatbog ender uforløst mellem to stole
Her er Danmarks nye regering

Her er Danmarks nye regering

SKIFTEDAG: Mette Frederiksen (S) har præsenteret de ministre, der skal udgøre den nye socialdemokratiske regering.