Mogens Jensen beklager: Folketinget skulle være orienteret om regnefejl

SAMRÅD: Fødevareministeren erkender på et samråd, at Folketinget tidligere burde have fået besked om en regnefejl, der betyder, at Danmark har langt flere såkaldte lavbundsjorde end hidtil antaget. Ministeren bør få en næse, mener Venstre. 

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Morten ØyenHjalte T. H. KragesteenSine Riis Lund

Det var en fejl, at Folketinget ikke blev oplyst om central regnefejl.

Det medgav fødevareminister Mogens Jensen (S) på et samråd torsdag, hvor han skulle forklare, hvorfor han og ministeriet ikke tidligere oplyste Folketinget om fejl i Aarhus Universitets beregninger af arealet af såkaldte lavbundsjorde, der har betydning for landbrugets udslip af drivhusgasser.

“Jeg kan kun sige, at jeg er enig i, at Folketinget skulle have haft den her information på det tidspunkt, hvor der også er kendskab til dem i ministeriet. Det har jeg klart sagt, og det mener jeg selvfølgelig. Og jeg har også instrueret mit ministerium i, at det må ske efterfølgende,” sagde Mogens Jensen.

Væsentlig regnefejl
Samrådet var indkaldt af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, efter Altinget i december kunne fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen havde kendt til den centrale regnefejl siden 1. september, men i månedsvis valgte ikke at informere Folketinget. Fejlen kom først frem til offentligheden, da Radikales miljøordfører, Zenia Stampe, i november skrev det på Facebook.

Jeg tror bare, at lige på præcis det her område kommer vi til at træffe meget store beslutninger meget hurtigt, med meget store konsekvenser og med rigtig mange nuller på beløbene. Derfor går det jo ikke, at der er sådan en forsinkelse i informationen af folkestyret i forhold til, hvad et ministerium ved.

Zenia Stampe (R)
Miljø- og fødevareordfører

Læs også

Fejlen er bestemt ikke i småtingsafdelingen, men betyder, at der nu er 170.000 hektar klimabelastende lavbundjorde i Danmark og ikke 108.000, som man i årevis har troet. Udtag af landbrugsjord er et populært klimaredskab hos landbrug, organisationer og politikere, og det var et centralt tema i den seneste finanslov.

R: Har haft politiske konsekvenser
På samrådet forklarede Mogens Jensen, at man fandt det mest rigtigt, at det var Aarhus Universitet, der skulle offentliggøre og redegøre for fejlen og dens konsekvenser. Og at ministeriet ønskede at få et bedre overblik over konsekvenserne.

“Jeg vil gerne slå fast (…), at der ikke har været nogen skjult dagsorden i forhold til det her. Vi har ikke haft nogen intentioner om at tilbageholde oplysninger over for Folketinget,” sagde Mogens Jensen.

Fødevareministeren understregede samtidig, at regnefejlen efter hans overbevisning ikke havde haft politiske konsekvenser under efterårets forhandlinger om både en finanslov og en klimalov. 

Sidstnævnte mente Radikales miljø- og fødevareordfører dog var forkert.

“Jeg er ret sikker på, at det har haft politiske konsekvenser,” lød det fra Zenia Stampe, der senere understregede, at forventningsafstemningen er så vigtig.

“Jeg tror bare, at lige på præcis det her område kommer vi til at træffe meget store beslutninger meget hurtigt, med meget store konsekvenser og med rigtig mange nuller på beløbene. Derfor går det jo ikke, at der er sådan en forsinkelse i informationen af folkestyret, i forhold til hvad et ministerium ved.”

Bør undskylde
Også Enhedslistens miljøordfører, Mai Villadsen, kaldte det “dybt problematisk”, at det korrekte tal ikke tidligere kom til Folketingets kendskab, ikke mindst set i lyset af at en række partier i efteråret sad og forhandlede finanslov – hvor udtag af landbrugsjord var et stort tema – og stort set samtlige partier sad og forhandlede klimalov.

De fire partier bag indkaldelsen af samrådet forholdt sig under samrådet stærkt kritiske over for det mere principielle i sagen, nemlig forholdet mellem regeringen og Folketinget.

Miljøordfører fra Venstre Jacob Jensen lagde undervejs op til, at Mogens Jensen på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet bør undskylde over for udvalget.

Men også ministerens egen rolle fik kritik, fra V-ordføreren.

”Det undrer mig, at ministeren har haft oplysninger, som ministeren med egne ord, reagerede stærkt på tilbage 1. september. Og at han tilbageholder de oplysninger i 100 dage og kun kommer med dem, fordi Zenia Stampe stiller spørgsmål,” sagde Jacob Jensen, der sammen med sin partikollega – fødevareordfører Erling Bonnesen – udtrykte ønske om at tildele ministeren en næse i sagen.

Går imod retningslinjer
Formanden for Miljø- og Fødevareudvalget, Dansk Folkepartis René Christensen, var også kritisk under samrådet. Han henviste til retningslinjer fra præsidiet, der blandt andet siger, at en minister skal give Folketinget oplysninger, der er “af væsentlig betydning” for folketingsmedlemmers arbejde.

Han bad ministeren indskærpe over for sit embedsapparat, at det er de ovennævnte retningslinjer, man arbejder efter. At det ikke er pressen, der orienterer udvalget.

“Der er faktisk en forventning fra Folketingets og udvalgets side om, at ministeren også orienterer udvalget,” lød det fra René Christensen.

 

Dokumentation

TIDSLINJE

På baggrund af oplysningerne fra de mailkorrespondancer, notater og ministerorienteringer, som Altinget har fået aktindsigt i, følger her en tidslinje over forløbet.

  • 12. august 2019: Landbrugsstyrelsen indkalder til møde, efter at styrelsen har opdaget en uoverensstemmelse i data fra Aarhus Universitet om udbredelsen af lavbundsjorde i Danmark.
  • 16. august 2019: På et møde med Landbrugsstyrelsen bekræfter Aarhus Universitet, at der er en regnefejl i opgørelsen af lavbundsjorde. Fejlen betyder, at det reelle areal af lavbundsjorde udgør 171.000 hektar og ikke 108.000 hektar, som man hidtil har troet.
  • 27. august 2019: Departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard orienteres om regnefejlen.
  • 28. august 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller en redegørelse fra Aarhus Universitet, der skal besvare, hvordan fejlen er opstået, og hvilke rapporter, analyser og notater der bygger på forkerte oplysninger som følge af fejlen.
  • 29. august 2019: Fødevareminister Mogens Jensen (S) bliver orienteret om regnefejlen og får desuden udleveret et notat i tilfælde af eventuelle spørgsmål fra pressen.
  • 3. september 2019: Aarhus Universitet afleverer den første redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Her konstateres det, at 19 publikationer og fem notater fra DCA og DCE, otte nationale emissionsopgørelser rapporteret til UNFCCC og seks basisfremskrivninger er påvirket af fejlen.
  • 3. september 2019: Regeringen og støttepartierne, Enhedslisten, SF og Radikale, tager hul på forhandlingerne om en ny klimalov.
  • 6. september 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller formelt en varslet ny redegørelse fra Aarhus Universitet, der blandt andet skal beskrive fejlens konsekvenser for Danmarks nationale opgørelse af drivhusgasemissioner.
  • 2. oktober 2019: Regeringen præsenterer sit forslag til finansloven for 2020.
  • 21. oktober 2019: Aarhus Universitet afleverer den anden redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Heri konkluderes det blandt andet, at regnefejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.
  • 24. oktober 2019: Landbrugsstyrelsen udarbejder en ministerorientering, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager senest 30. oktober. I orienteringen fremgår de 1,6 millioner ton i merudledning.
  • 20. november 2019: Zenia Stampe (R) offentliggør regnefejlen på Facebook, efter hun bliver orienteret om den få dage før på et møde med de øvrige fagordførere.
  • 21. november 2019: Aarhus Universitet bekræfter fejlen over for Politiken og Berlingske.
  • 2. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet bliver enige om en finanslovsaftale for 2020. Finansministeriet vurderer, at initiativerne i aftalen vil reducere drivhusgasudledningerne med 0,5 millioner ton.
  • 6. december 2019: Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at Aarhus Universitet afleverer sin sidste redegørelse.
  • 6. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti bliver enige om en aftale om en ny klimalov.
  • 17. december 2019: I et svar til Folketinget oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S), at udledningen af klimagasser fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton som følge af regnefejlen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00