Nikolaj Saadat: Samuelsen-Seier-parløb er uhyggeligt som oligarkiet i Rusland

KOMMENTAR: Lars Seier Christensen har investeret massivt i Liberal Alliance. Nu materialiserer det sig tydeligt i tyk politisk kapital, fordi Anders Samuelsen skal arbejde for Lars Seier – akkurat som man ser det med oligarkerne i Rusland, skriver Nikolaj Saadat.

Anders Samuelsen kunne i 'Go' Aften Live' forleden fortælle, at han har fået et par enkelte opgaver i opstartsvirksomheden Concordium. Sådan et decentralt internetprojekt, som ifølge Samuelsen selv "kan have ekstrem positiv betydning for verden fremover".

Skønt.

Anders Samuelsen glemte blot i bedste sendetid at fortælle danskerne, at det er finansmanden Lars Seier Christensen, som står i spidsen for Concordium. Den samme Lars Seier, der i adskillige år har finansieret Anders Samuelsens politiske projekter.

Dermed fuldender Seier cirklen, som de mange investeringer har bygget op til. En investering, som nu giver massivt afkast i politisk indflydelse på internationalt niveau.

Lars Seier har både personligt og gennem sine tidligere virksomhed Saxo Bank velkendt og veldokumenteret investeret massivt i Anders Samuelsen og Liberal Alliance med finansiel kapital.

Investeringer, som længe har været mødt af skepsis fra omverdenen, og som blev skudt ned igen af Samuelsen selv. Men nu materialiserer det sig helt tydeligt i tyk politisk kapital – akkurat som man ser det med oligarkerne i Rusland. 

I en årrække mellem 2011 og 2015 modtog Liberal Alliance adskillige millioner i partistøtte hvert år fra Saxo Bank, der på daværende tidspunkt havde Lars Seier i direktørstolen.

De politiske modstandere anså støtten som dybt problematisk, fordi partiets liv fuldkommen afhang af Lars Seiers pengetank. Man frygtede derfor, naturligvis, at politikken også gjorde det.

En kritik, som Samuelsen selv kategoriserede som en mistænkeliggørelse. Samtidig erkendte han helt åbent i Information, at Liberal Alliance og Saxo Bank "lytter til hinanden".

Men måske var det ikke bare Liberal Alliance og Saxo Bank, der lyttede til hinanden. Det var nærmere Anders Samuelsen og Lars Seier.

I hvert fald beretter Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen i 'For enhver pris' på baggrund af kilder tæt på VLAK-regeringens spæde begyndelse, at det vakte massiv forundring, da Anders Samuelsen og Liberal Alliance gik efter udenrigsministerposten.

Særligt fordi Liberal Alliance ikke engang havde en formuleret udenrigspolitik fire år forinden ved partiets entre på Christiansborg, og fordi det ikke ligefrem var i udenrigstjenesten, at man kunne udkæmpe den liberale omvæltningskamp af velfærdsstaten.

Lige så forundrende må det have været for enhver politisk interesseret, at Lars Seier var en af de eneste støtter af Samuelsens beslutning om at gå i regering, og at absolut intet kunne slå partiet ned fra ministertaburetterne.

Liberal Alliance og Anders Samuelsen ville pludselig magten for enhver pris, uanset hvor mange kameler og nederlag Dansk Folkeparti tvang dem til at sluge.

Men nu viser det sig så, at der var en mening med galskaben. I hvert fald får Lars Seier nu direkte adgang til det politiske netværk, som Anders Samuelsen har opbygget i en årrække i sin position som udenrigsminister.

Dyrebare forbindelser, som kun folkevalgte og repræsentanter for kongeriget Danmark kan få adgang til. Forbindelser, som en udspekuleret finansmand fra Schweiz har plejet, finansieret og nu skudt genvej til.

Anders Samuelsens håndtering af ministeransvar efter endt periode er ikke bare et klassisk spørgsmål om karensperiode og forholdet mellem Christiansborg og det private erhvervsliv.

Lars Seiers finansiering af Anders Samuelsen fra Liberal Alliances fødsel og helt frem til Samuelsens endeligt giver uhyggelige mindelser om oligarkiet i Rusland, hvor politisk indflydelse er noget, der kan købes for penge.

Samuelsens ageren rokker ved den helt grundlæggende tillid til det politiske system. Samuelsen og Seiers parløb perverterer ganske simpelt det stolte danske demokrati.

Tilliden til politikerne er kun lige kravlet op af et hul efter årtiers deroute, viser en undersøgelse fra Mandag Morgen.

Men Samuelsen-Seier-samarbejdet er det absolut værste eksempel på, hvad der sker for borgernes forhold til Christiansborg, når der ikke er fast definerede regler for partistøtte og afskeden fra Slotsholmen.

-----

Nikolaj Saadat (f. 1995) er stud.scient.pol. og medlem af Socialdemokratiet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Martin Lidegaard: Kom op af de grønne skyttegrave og lav brede klimaforlig Martin Lidegaard: Kom op af de grønne skyttegrave og lav brede klimaforlig Næste artikel Jarl Cordua: Støjberg er favorit til at blive næstformand i Venstre Jarl Cordua: Støjberg er favorit til at blive næstformand i Venstre
Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

ROSSEN: Altinget har de seneste uger taget debatten om embedsværkets tilstand og fremtid i kølvandet på regeringen Mette Frederiksens ansættelse af Martin Rossen som stabschef. Det store spørgsmål er, om de politiske sekretariater i embedsværket har været så længe undervejs, at vi ikke har taget stilling til dem.