Noah om gasledning til Lolland og Falster: Energinets strategi er forfejlet

DEBAT: Energinet ønsker en gasrørføring til Lolland og Falster trods dårlig businesscase. Selskabet fortsætter sin forfejlede gasstrategi omkring Baltic Pipe, skriver Jacob Sørensen fra Noah.

Af Jacob Sørensen
Klima- og energipolitisk medarbejder, Noah

Nordic Sugar fyrer med kul og olie.

Fossilgas udleder færre partikler og mindre CO2, så en tilkobling til Energinets storstillede projekt Baltic Pipe vil gøre sukkerproduktionen mindre forurenende end i dag. Det kræver dog, at der bygges en stikledning på 115 kilometer.

En sådan gasledning vil være i funktion i lang tid efter 2050, hvor Danmark med den nuværende målsætning skal være klimaneutral. Businesscasen lover derfor, at muligheden for at etablere to lokale biogasanlæg vil blive undersøgt.

Resten af gasforbruget vil på sigt og inden 2040 være dækket fra andre biogasanlæg eller fra overskydende strøm fra vindmøller og solceller, som i fremtidens grønne energisystem kan være brint eller andre grønne gasser.

Grøn gas belaster klimaet
Det er naturligvis en gang grønvask for at få projektet vedtaget. Mange aktører bejler til fremtidens biogas, og der er ikke nok til alle.

Biogas er ikke klimaneutral, for gassen kommer ikke ud af det blå. I dette tilfælde forestiller man sig at bruge rester fra sukkerproduktionen, som i dag bruges til dyrefoder. Det er naturligvis ikke klimaneutralt at erstatte dyrefoder. Især ikke hvis det fører til øget import af soja.

Normalt indgår gylle i produktionen af biogas. Husdyr belaster klimaet. Landbrugsjorden mister kulstof, når såkaldt overskydende biomateriale "nyttiggøres" i biogasanlæg. Det kræver væsentlige energiressourcer at transportere husdyrgødning og biomateriale fra mark til biogasanlæg.

Luk anlægget eller elektrificer
Udover at belaste klimaet er biogas dyrt. Ifølge Energistyrelsen vil biogasløsningen være lige så dyr som at elektrificere sukkerproduktionen i Nordic Sugar.

Energinet har udarbejdet en businesscase for Lolland-Falster-gasledningen. Med gængse beregningsmetoder er det samfundsøkonomiske underskud 699 millioner kroner.

Energinet argumenterer med, at projektet skal ses i sammenhæng med arbejdspladser og en større grøn omstilling af landsdelen. Ifølge Energistyrelsen er der dog en grænse for, hvor meget biogas der kan produceres i Danmark.

Biogas kan nemlig ikke klare sig uden tilskud fra staten, og staten har ikke uanede midler til rådighed. Hvis der bliver bygget to biogasanlæg på Lolland og Falster, vil der være to andre anlæg, som ikke bliver bygget.

Tag stilling nu
Det meste af Nordic Sugar-produktionen kan elektrificeres nu og her, så det er nu, der skal tages stilling.

Skal vi låse produktionen fast i en gasfælde, som er dyr for samfundet, fordi "grøn" gas på sigt ikke kan klare sig i konkurrencen med vedvarende elektricitet uden statslig støtte?

Eller skal Nordic Sugar gå i gang med at elektrificere og sammen med eksperter udvikle den teknologi, der skal sikre fuldstændig elektrificering? Hvis Nordic Sugar skal have støtte til omstillingen, bliver omkostningerne for samfundet de samme.

Energinet bør ændre strategi
Hvis det står til Energinet, skal gasledninger tilsyneladende udrulles over hele landet uanset samfundsøkonomiske omkostninger.

Uden statsstøtte på to milliarder kroner var Baltic Pipe næppe blevet til noget. Projektet skyder energiomstillingen af Polen længere ud i fremtiden, så det bliver sværere at nå mål og delmål om et klimaneutralt Europa i 2050.

Det er fortvivlende, når den danske regering har accepteret byggeriet, selvom Polen kan håndtere en nedlukning af forsyningen af gas fra øst uden Baltic Pipe.

Energinet har presset hårdt på for at få lov til at opføre Baltic Pipe, og nu sætter virksomheden alle sejl ind for en gasledning til Lolland og Falster. Motivet kan være vanskeligt at gennemskue, men nye store gasprojekter skaber aktivitet og varig beskæftigelse i gasafdelingen.

Behager stokkonservativ regering
Energinet spiller en dobbeltrolle, når den på den ene side hævder blot at tilvejebringe dokumentation og information, som regeringen kan tage stilling til, og på den anden side driver fortalervirksomhed for at få bygget så mange gasrør som muligt.

Først presser Energinet på for at få bygget Baltic Pipe, som hverken giver klimamæssig eller storpolitisk mening, andet end at behage en stokkonservativ regering i Polen, som ikke vil se klimaforandringerne i øjnene.

Dernæst vil Energinet bygge en gasledning til Lolland og Falster, der giver et dundrende samfundsøkonomisk underskud under påskud af, at en del af gassen inden længe kan være biogas, hvis staten bruger endnu flere penge på biogasstøtte.

Vi mangler en grundlæggende demokratisk debat om, hvorvidt udbygning af gasinfrastruktur er den rigtige strategi i den grønne omstilling.

Demonstrerer mod Baltic Pipe
Lige nu står vi i en situation, hvor Energinet har lavet en businesscase, som sammenligner en 115 kilometer gasrørledning med tankbiler, der skal køre mellem Göteborg og Lolland-Falster, og som påstår, at biogas er klimaneutralt. Vil det være for meget forlangt med en businesscase, som ser på en elektrificeringsløsning af sukkerproduktionen?

En demonstration, som fandt sted torsdag, handlede om at stoppe Baltic Pipe, men den handlede også om at få sat en stopper for fossilgas i det hele taget.

Rundtomkring i Europa er det lykkedes aktivister at stoppe gasprojekter, selvom byggerierne var gået i gang. Vi håber, at det samme vil ske med Baltic Pipe.

Gas er den hurtigst voksende fossile energiform i Europa, og udbygningen skal stoppes.

Forrige artikel Biolog: Lad branchen betale for oprydning af mink i naturen Biolog: Lad branchen betale for oprydning af mink i naturen Næste artikel Jurist: Forkerte afgørelser frem for retssikkerhed koster dyrt Jurist: Forkerte afgørelser frem for retssikkerhed koster dyrt
Regeringen lander bred aftale om milliarderstatning til minkavlere

Regeringen lander bred aftale om milliarderstatning til minkavlere

ERSTATNING: Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, som sikrer knap 19 milliarder i erstatning til danske minkavlere og følgeerhverv. Over de næste ti år skal avlerne kompenseres for aflivningen af alle mink i kampen mod coronasmitte.