Debat

Noah: Radikal omstilling af landbruget kan afhjælpe klimakrisen, naturkrisen og coronakrisen

KRONIK: Coronakrisen illustrerer behovet for en radikal omstilling af landbrugssektoren, der forhindrer nye virusudbrud, mindsker klimaforandringer og hjælper biodiversiteten, mener Noah. 

Vi bliver nødt til at se på de problemer, vi selv giver anledning til gennem vores store animalske forbrug og produktion, skriver Cindie Ørnstrup og Bente Hessellund Andersen. 
Vi bliver nødt til at se på de problemer, vi selv giver anledning til gennem vores store animalske forbrug og produktion, skriver Cindie Ørnstrup og Bente Hessellund Andersen. Foto: Nathan Frandino/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Cindie Ørnstrup og Bente Hessellund Andersen
Repræsentanter, Noah 

Coronakrisen illustrerer behovet for en radikal omstilling af landbrugssektoren.

Krisen er en mulighed for at erkende, at vi kan foretage ændringer i forbruget og produktionen af mad, så vi på samme tid kan forhindre nye virusudbrud og mindske klimaforandringerne og tabet af biodiversitet.

Drivkraften for et stigende antal zoonoser er menneskelig aktivitet, der dominerer og udnytter naturen i hele verden. Vi er stadig midt i en pandemi, som vi ikke var forberedte på, selvom mange forskere havde advaret os om den øgede risiko for sådanne sygdomme, der springer fra dyr til mennesker.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der er klare beviser for, at der er en sammenhæng mellem udvidelse af husdyrproduktionen, tab af biodiversitet og stigende sygdomsforekomster.

Sars og covid-19 er sandsynligvis overført til mennesker gennem handel med indfangede vilde dyr. Denne indfangning og handel bør naturligvis stoppes, men dét er langt fra nok, hvis vi vil standse udviklingen af nye epidemier.

Vi kan ikke blive ved med at tænke på klima den ene dag, biodiversitet den anden og virusbekæmpelse den tredje.  

Cindie Ørnstrup og Bente Hessellund Andersen
Miljøbevægelsen Noah

Vi bliver nødt til samtidig at se på de problemer, som vi selv giver anledning til gennem vores store animalske forbrug og produktion.

Der er nemlig en klar sammenhæng mellem udviklingen af epidemier og den måde, som vores mad bliver produceret på.

Derfor er der også et sammenfald i de løsninger, der kan mindske risikoen for nye udbrud af virus, og de løsninger, der kan mindske jordbrugets negative påvirkning af klimaet og biodiversiteten.

Højere frekvens af pandemier 
FN's Miljøprogram, UNEP, udgav i juli i år en rapport om forebyggelse af nye epidemier.

Rapporten fremhæver øget efterspørgsel efter animalsk protein, uholdbar intensivering af landbruget og øget udnyttelse af vilde dyr som hovedårsagerne til de stigende forekomster af zoonotiske sygdomme.

Forskning peger på, at der er en højere frekvens af pandemier, når vilde dyr bliver tvunget væk fra deres naturlige habitater og tættere på mennesker som følge af afskovning og naturødelæggelser.

Derfor må vi forebygge udbredelsen af nye skadelige bakterier og vira ved at sikre, at de vilde dyrs levesteder forøges og ikke fortsat begrænses, og at vi i det hele taget øger biodiversiteten.

Biodiversitet bidrager nemlig også til at begrænse risikoen for spredning af smitsomme sygdomme via en såkaldt fortyndingseffekt, hvor komplekse samspil mellem arterne fungerer som barrierer.

Hvis vi ikke giver mere plads til naturen, kan vi forvente, at epidemier bliver hyppigere og mere ødelæggende i fremtiden.

Som UNEP's generaldirektør, Inger Andersen, siger, sender naturen os et budskab med covid-19 pandemien.

Husdyrenes sundhed påvirker os
Ødelæggelserne af naturen og den fortsatte skovrydning, der begrænser de vilde dyrs levesteder, sker i høj grad for at få plads til landbrugsdyr og deres foder.

Den nuværende industrielle husdyrproduktion er sandsynligvis den største enkeltstående drivkraft for habitatødelæggelser, altså tabet af vilde dyrs og planters levesteder.

På verdensplan er kødproduktionen steget med 260 procent de sidste 50 år. Produktionen er blevet intensiveret og presset til det yderste for at få plads til den. Ikke kun på dyrkningsjorden, der skal bruges til dyrenes foder, men også i staldene.

Husdyrenes sundhed påvirker os, og når deres forhold er dårlige, rammer det også mennesker. Produktionen af landbrugsdyr tæt samlet i meget store enheder er perfekte ynglepladser for forekomst og spredning af nye sygdomme.

Store besætninger på begrænset plads, dårlig luftkvalitet og langtidstransport skaber de helt rigtige vilkår for udbredelsen af smitsomme sygdomme. De elendige forhold for dyrene fører til stress og dårligt immunsystem, som øger risikoen for sygdomme.

Dertil kommer, at opdrættede dyr nu næsten er genetisk identiske, så en virus let kan sprede sig fra dyr til dyr uden at støde på genetiske varianter, der kan stoppe den.

Frie Bønder-Levende Land har i Altinget uddybet disse sammenhænge mellem industriel husdyrproduktion og smitsomme sygdomme.

Land er en begrænset ressource
Her i Danmark må vi se på, hvordan vores produktion og forbrug af fødevarer kan bidrage til at afhjælpe de globale biodiversitets-, klima- og sundhedskriser.

Land er en begrænset ressource, og sådan som er det nu, lægger den animalske produktion beslag på alt for store arealer, både herhjemme og i udlandet. Denne produktion medvirker derfor i høj grad til den globale biodiversitetskrise og presset på de vilde dyrs levesteder.

Husdyrproduktionen er også ansvarlig for størstedelen af landbrugets klimapåvirkning. På grundlag af tal fra Danmarks oplysninger til FN indsendt i 2020 har vi beregnet, at landbruget samlet set er ansvarlig for indenlandske udledninger på mere end 16 millioner tons CO2-ækvivalenter.

Dette skal ses i forhold til, at Danmarks samlede emissioner fra alle sektorer højst må være lidt over 22 millioner tons CO2-ækvivalenter i 2030, hvis vi skal opfylde målsætningen i klimaloven.

Dertil kommer emissionerne fra importeret kunstgødning, pesticider og maskiner samt al den soja, som vores husdyr spiser.

Et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at der udledes over seks millioner tons CO2-ækvivalenter til atmosfæren på grund af den soja, som Danmark importerer. Det stilles Danmark ikke til regnskab for i vores klimaregnskab.

Den store danske husdyrproduktion bidrager ikke på en meningsfuld måde til at ernære den globale befolkning. En omlægning til et landbrug, der i højere grad er vegetabilsk, ville kunne dække mange flere menneskers behov for mad.

Vi har derfor brug for at gennemføre en omstilling, der har fokus på at ernære så mange mennesker som muligt med mindst muligt arealforbrug og mindst mulig påvirkning af klima og natur. Med god og sund mad.

Kan producere økologisk i Danmark 
Omstilling til et økologisk bæredygtigt jordbrug, hvor hovedparten af arealerne bruges til menneskeføde, vil løse mange af de problemer, som vores madsystem forårsager.

Kosten både i Danmark og globalt skal ændres til at være overvejende vegetabilsk. Der kan dog også være animalske produkter i en bæredygtig kost.

Det skyldes primært, at græssende husdyr kan bidrage til at bevare biodiversiteten og lagre CO2 fra atmosfæren i jordens organiske materiale.

Kostsammensætning og produktion skal tilpasses hinanden, så vi skal have mange flere gartnerier og frugtplantager, og vi skal producere flere olie- og proteinholdige afgrøder, der kan spises af mennesker.

Noah har påvist, at vi i Danmark ville kunne producere økologisk mad til den danske befolkning på halvdelen af landbrugsarealet, også selvom vi udlægger 20 procent af det nuværende areal til naturgenopretning, og selvom al import af foder til danske husdyr ophører.

Klimapåvirkningen fra det, som vi spiser, vil kunne reduceres med 85 til 90 procent i forhold til de nuværende cirka tre tons per person om året.

Kriser har rod i de samme forhold 
Vores forslag ligger helt på linje med det, en række forskellige FN-organisationer for nylig har slået til lyd for.

I juli udsendte IMF, UNEP, IPCC, FAO og WFP en fælles opfordring til at udnytte tiden efter corona til at satse på bæredygtige fødevaresystemer.

En reduktion i husdyrproduktionen, så den tilpasses en mere plantebaseret kost, er nøglen til at redde uberørte økosystemer, samtidig med at jorden kan udnyttes mere effektivt og emissionerne fra landbruget begrænses.

Coronakrisen har understreget, at det menneskelige pres på naturen og dyrelivet ikke kan fortsætte. Vi må værne om verdens dyrs naturlige levevis og deres habitater.

Og vi må forstå, at de forskellige kriser har rod i de samme forhold, og derfor skal løsningerne være helhedsorienterede.

Vi kan ikke blive ved med at tænke på klima den ene dag, biodiversitet den anden og virusbekæmpelse den tredje. Herhjemme er der ikke meget, der understøtter den nødvendige omstilling af landbrugssektoren, hverken når det gælder lovgivning eller støttemuligheder.

Og ud fra den rapport, som Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren udgav i marts, kan vi ikke se megen vilje til handlinger, der fører til en reelt bæredygtigtig produktion af mad.

I Noah har vi derfor givet en række konkrete bud på, hvordan vi hurtigt kan komme i gang med omstillingen af landbruget på en måde, der både tager hensyn til klimaet, biodiversiteten, den globale fødevareforsyning og jordbrugerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00