Klimaforhandlingerne er i gang: Hvad vil partierne, og hvilken slags aftale er der udsigt til?

KLIMA: Tirsdag aften tog Folketingets partier hul på forhandlingerne om den første klimahandlingsplan, der skal vise vejen mod klimamålet i 2030. Altingets energi- og klimaredaktør, Morten Øyen, besvarer her de mest centrale spørgsmål.

Regeringen fik i denne uge endelig inviteret Folketingets partier til forhandlinger om en klimahandlingsplan, der på grund af coronakrisen var blevet udskudt.

Ugen forinden præsenterede regeringen en række klimatiltag, der blandt andet byder på to energiøer og en mere grøn affaldssektor.

Til gengæld har regeringen valgt at gemme de mere vanskelige klimaspørgsmål til senere forhandlinger, forklarer Altingets energi- og klimaredaktør, Morten Øyen Jensen.

Han finder det derfor usandsynligt, at politikerne inden sommerferien lander en samlet plan for, hvordan Danmark reducerer udslippet af drivhusgasser med 70 procent.

"Det skal man ikke sætte næsen op efter. Regeringen har spillet ud med nogle forslag, blandt andet at Danmark som det første land i verden skal have to energiøer med havvind. Men der er ikke tale om en samlet plan for, hvordan regeringen tænker, Danmark skal nå klimamålet. Og selvom både støttepartierne og oppositionspartierne presser på for at få en samlet plan – og det var oppe at vende på det første sættemøde tirsdag aften – så er regeringen ikke meget for at lægge sådan en plan frem," siger Morten Øyen.

Regeringen har på forhånd fremlagt sit udspil til en aftale. Hvad er det vigtigste, man skal vide om det?

"Man skal vide, at regeringen nu starter op, men der er stadig lang vej til 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030. Regeringens udspil vurderes at give reduktioner for 2 millioner ton, men der skal reduceres 19 for at nå i mål. I grove træk har regeringen spillet ud med forslag om to energiøer, mere sortering af affald, lavere elvarmeafgift og penge til at skifte oliefyr ud og til mere forskning i energiteknologier. Det er alt sammen noget, de fleste partier vil kunne bakke op om. Til gengæld har regeringen skudt alle de svære klimaspørgsmål om blandt andet en grøn skattereform, landbrug og transport foran sig."

Mange krav 
Flere af de andre partier siger på forhånd, at regeringens ambitionsniveau er for lavt. De vil have flere og større tiltag, så man kommer hurtigere i gang med at reducere CO2-udslippet. Er det realistisk, at partierne kan presse regeringen til at tage et større hug her i første omgang?

"Det lykkedes i efteråret, da man forhandlede finanslov. Der fik støttepartierne en række grønne indrømmelser i løbet af forhandlingerne – og det er ikke usandsynligt, at vi kommer til at se et tilsvarende forløb. Nu presser støttepartierne for eksempel på for at få ambitionerne op med flere havvindmøller, kulstop allerede i 2025, en mere ambitiøs plan for at udskifte olie- og naturgasfyr og flere energisparekrav. En joker er det 8. udbud om oliejagt i Nordsøen, og der er også ønsker om en grøn skattereform, der skal indfase CO2-afgifter frem mod 2030, og forbud mod benzin- og dieselbiler, men de dele er alle vanskeligere at få med nu."

"I udgangspunktet er det en ret stram ramme, regeringen har sat med sit udspil – til gengæld lover regeringen, at der kommer mere efter sommerferien – hvor der nok også er et bedre billede af, hvad coronakrisen betyder for dansk økonomi. Det gør det også lidt svært for partierne at vide, om det er nu, de skal fyre alt deres gode krudt af, eller om det måske er klogere at vente lidt."

Flere forhandlingsspor
Hvad er det for en ramme, regeringen har sat for forhandlingerne – kan der forhandles om alt, der har med klima at gøre? 

"Nej, det kan der ikke. I første omgang forhandles der intensivt om regeringens affaldsudspil – det startede onsdag formiddag, og der er allerede linet en række forhandlingsmøder op i kalenderne – og så skal man forhandle om energi- og industridelene af regeringens udspil bagefter. Regeringens plan er, at der er aftaler på de tre områder inden sommerferien."

Hvad er de mest interessante krav, der er kommet fra andre partier?

"Jeg synes, det mest interessante i virkeligheden er, at der ser ud til at være et fælles pres på regeringen fra alle partierne om at lægge en rigtig plan frem. Regeringen har jo lovet en klimahandlingsplan, men indtil videre er det bare nogle forslag, der stikker lidt i forskellige retninger. Partierne ønsker derfor, at regeringen lægger en samlet plan frem, hvor man kan se, hvor meget regeringen foreslår, at hver sektor skal bidrage med for at klimamålet nås. Ifølge den nye klimalov skal Folketinget hvert år vurdere, om regeringen sørger for, at vi er på rette vej mod klimamålet. Lige nu er den del overladt til mavefornemmelser."

Vanskelig balancegang
Hvornår kan man forvente en aftale – og hvem kommer til at være med i den?

"Det rigtig svære som for eksempel en stor grøn skattereform, udskiftning af personbiler og et mere klimavenligt landbrug har regeringen udsat til senere, og det, som ligger på bordet, bør være noget, de fleste partier kan se sig i – måske med mindre justeringer. Spørgsmålet er nok, om regeringens støttepartier vil stå stejlt på at få mere med nu," siger Morten Øyen og fortsætter:

"De har jo tidligere anklaget regeringen for klimanøl og truet med at vælte både regering og klimaministeren. Det kan få båden til at vippe og gøre forhandlingerne uforudsigelige – ikke mindst fordi coronakrisen rejser en masse spørgsmål om fremtiden for dansk økonomi og danske arbejdspladser. Der kan regeringen ende i en vanskelig balancegang mellem grønne ambitioner og bekymringer i erhvervsliv og fagbevægelse. P.t. er regeringens køreplan, at klimaudspillet skal være forhandlet i hus inden sommerferien, og at de fleste partier bør kunne være med. Den plan tror jeg, der er gode chancer for holder."

Forrige artikel Coronakrisen udskyder vigtige EU-forslag Coronakrisen udskyder vigtige EU-forslag Næste artikel Nøglevidne udfordrer Støjbergs forklaring: Nøglevidne udfordrer Støjbergs forklaring: "Jeg har ikke nogen særlig erindring om, at notatet spillede en rolle"
Chefredaktør før valget i Polen: EU har udspillet sin rolle

Chefredaktør før valget i Polen: EU har udspillet sin rolle

KRONIK: Søndag står polakkerne overfor et valg, der kan sætte en stopper for konflikterne mellem EU og Polen. Kommissionen og Europa-Parlamentet har udspillet deres roller, mens USA og Kina støtter op om et alternativ til EU, skriver chefredaktør.