Ny færøsk regeringsleder: Danmark er uinteressant uden Grønland og Færøerne

INTERVIEW: Danske politikere har en interesse i, at Grønland og Færøerne føler sig godt tilpas og får tilstrækkelig udenrigspolitisk manøvrerum, påpeger Færøernes nye lagmand.

Grønland og Færørerne skal have mere frihed, når det gælder udenrigspolitikken, hvor Danmark normalt har det sidste ord.

Det mener ny lagmand på Færørerne og Sambandsflokkurins formand, Bárður á Steig Nielsen, som lørdag vandt regeringsmagten oven på lagtingsvalget 31. august, da liberale Sambandsflokkurin, konservative Fólkaflokkurin og det kristelige parti Miðflokkurin dannede regering med netop Sambandsflokkurin. 

Og danske politikere bør have en stor interesse i, at Færøerne såvel som Grønland føler sig godt tilpas og får tilstrækkeligt med "albuerum" i rigsfællesskabet.

"Hvis Færøerne forlader rigsfællesskabet, og Grønland går den samme vej – som der kan være en risiko for – så bliver Danmark et lille land i verdenssamfundet og rimelig uinteressant i en geopolitisk sammenhæng. Der må det være i de danske politikeres interesse at fastholde rigsfællesskabet, så alle lande føler sig godt tilpas," siger Bárður á Steig Nielsen i et stort interview med Altinget.

Senest har blandt andet USA's præsident, Donald Trump, udtrykt ønske om at købe Grønland, der huser amerikanske baser og ligger strategisk godt placeret i Arktis. 

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sparkede igen og igen diskussionen til hjørne ved at henvise til, at Grundloven sætter meget skarpe grænser for, hvad der kan lade sig gøre – og ved at henvise til et embedsmandsarbejde, der gennem flere år har forsøgt at kortlægge de juridiske muligheder.

Løsninger i stedet for konfrontationer
Et område, hvor han ønsker mere "albuerum", er den såkaldte DFG-ordning, der giver Færøerne og Grønland mulighed for i et vist omfang at agere udenrigspolitisk, selvom udenrigspolitikken som udgangspunkt er et rigsanliggende. De kan i enighed beslutte at forhandle og indgå internationale aftaler, der alene omfatter Færøerne og Grønland og fuldt ud overtagne sagsområder.

Men problemet er, at ordningen binder Færøerne og Grønland sammen, så de to lande ikke kan tale med hver sin stemme, hvis de ikke er enige. Det gælder eksempelvis makrelfiskeriet, hvor Grønland og Færøerne har hver sine interesser, når det gælder fordelingen af kvoter.

"Med en god og konstruktiv dialog kan vi forhåbentlig komme i mål med at ændre – eller udvide DFG-ordningen, så vi får en endnu bedre mulighed for at lave aftaler, der kun indbefatter Færøerne. Det tror vi kan lade sig gøre, fordi vi går ind for at finde løsninger i stedet for at skabe konfrontationer hele tiden," siger lagmand Bárður á Steig Nielsen.

Læs et længere interview med den nye lagmand på Altinget: Arktis.

Tema: Lagtingsvalg 2019

Forrige artikel Omstridt sag afgjort: Netcompany skal levere digital post til det offentlige Omstridt sag afgjort: Netcompany skal levere digital post til det offentlige Næste artikel Dagens overblik: Mails sår tvivl om Støjbergs forklaring i sag om unge asylpar Dagens overblik: Mails sår tvivl om Støjbergs forklaring i sag om unge asylpar